DANSK FOLKEPARTI (Find partiet på www)

DANSK FOLKEPARTI (Find partiet på www)

Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 af Pia Kjærsgaard og andre tidligere Fremskridtspartimedlemmer. Partiets stiftere afleverer i Indenrigsministeriet 20.097 vælgererklæringer i april 1996, og dermed er partiet opstillingsberettiget til det følgende folketingsvalg.

Inden partiets dannelse var gået nogle ret voldsomme, til dels personfikserede magtkampe i Fremskridtspartiet. Pia Kjærsgaard repræsenterede en mere kompromissøgende linje end Mogens Glistrup og andre af de mere fundamentalistiske fremskridtsfolk.

Vælgerbasis

Hvor hentede Dansk Folkeparti en stor del af sine vælgere ved valget i 2001 og hvor i 2005, se vedlagte tabel.

Tabel 1 : Partiernes vælgerprofil 2005
Procent af partiets vælgere	Enh.l.	SF	Soc.	Rad.	CD	Krd	Venstre	Kons.	Da.Fp.	Alle
Kvindestemmer	53	56	54	48	51	.	45	46	42	49
Arbejderstemmer	33	28	44	14	.	31	28	14	58	35
Vælgere med studentereksamen	57	52	24	54	.	.	24	34	10	31
Vælgere med lang og mellemlang videregående udd.	43	42	22	52	42	28	22	33	10	27
Bor i ejerbolig	56	55	62	60	68	72	82	79	70	69
Husstandsindkomst over 700.000 kr	31	17	17	26	20	14	27	27	8	20
Husstandens medianindkomst (årsindk 1000 kr.)	558	523	468	559	.	.	576	603	413	.

Kilde: Samfundsstatistik 2006. Note: Medianindkomst: Hvis populationen anbringes på en lang linje fra den laveste til den højeste, så er medianen den midterste.

Partiet "taler et sprog, folk forstår". Partiets succes ved valgene kan forklares ved, at det har formået at tolke, hvad der rører sig i dele af den danske vælgerbefolkning og omsætte dette i en mediepolitik, som nogle kalder "populisme". En del af danskerne frygter indvandringen og det multietniske og multikulturelle samfund. Det gælder ikke mindst de sociale lag af lavtuddannede danskere, der især kan frygte for konkurrence om jobs og sociale ydelser. Dansk Folkeparti formår at give denne frygt stemme og omsætte den i et politisk program. Det er en del af forklaringen på partiets succes i disse vælgerlag. Dermed kommer man til at konkurrere om vælgerne med Socialdemokratiet.

Figur 1: Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets vælgertilslutning 1973-2007

Idéer og programpunkter

Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki

Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed.

Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed.

Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder.

Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi – gerne gennem samarbejde med andre partier – samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt.

Det konstitutionelle monarki i Danmark skal opretholdes

Vi værdsætter Danmarks Riges Grundlov som fundamentet for folkestyret, der bør udvikles yderligere gennem et mere direkte demokrati.

Det er vort ønske, at Rigsfællesskabet bevares, så længe der i det danske folk er vilje hertil, og så længe det grønlandske folk og det færøske folk ønsker at forblive i fællesskabet.

Folkekirken er det danske folks kirke

Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket. (...)

Opretholdelse af lov og orden er af stor betydning i et retssamfund. Der skal derfor være sammenhæng mellem forbrydelse og straf

Det er af stor betydning for borgernes retsbevidsthed, at forbrydelse hurtigt og effektivt følges op af domfældelse og straf. De nødvendige ressourcer afsættes til forebyggelse og efterforskning.

Landet bygger på den danske kulturarv, og dansk kultur skal derfor bevares og styrkes

Kulturen består af summen af det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner. Beskyttelse og videreudvikling af denne kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund.

Vi ønsker derfor en bred indsats for at styrke danskheden overalt (...)

(Principprogram 2002)

Som det fremgår af ovenstående uddrag af Dansk Folkepartis principprogram, er der her tale om et parti med en liberal grundholdning og med elementer af socialkonservatisme og nationalisme. Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti, formulerer det i et interview med Politiken (22.11.03) således: "Man må gøre sig klart, at Dansk Folkeparti ikke er et ideologisk parti, der dyrker liberalismen. Vi er et nationalt parti. Det ligger i det nationale udgangspunkt, at man naturligvis er solidarisk med sin nation. Man støder ikke nogen ud af fællesskabet, men tager hånd om dem, der ikke kan klare sig selv."
Man ser arven fra Fremskridtspartiet i f.eks. talen om "formynderstaten". Partiet har dog f.eks. i valgkampen op til valget i 2001 anlagt en betydelig social profil, der vil give flere penge til ældreområdet og hospitalerne. Det udmøntede sig også efter valget, idet partiet deltog i finanslovsforlig, der førte til udbetaling af ældrecheck. Derfor vil mange da også i dag placere det som et slags midterparti, i hvert fald i den sociale-/velfærdspolitikken.

Dansk Folkeparti har i sin korte historie fundet en platform i dansk politik på indvandrerspørgsmålet. Dansk Folkeparti er modstander af, at Danmark udvikler sig til et multietnisk samfund. "Danmark er først og fremmest danskernes land", siger partiet. Udlændinges mulighed for at opholde sig i landet skal være betinget af, at de kan forsørge sig selv, og at det sker med midlertidige opholdstilladelser.

(....) Mere og mere bliver det tydeliggjort, at vi nu virkelig har at gøre med en global terrorisme. Og at denne terrorisme har sine rødder i islamismen. Denne nye verdens-revolutionære bevægelse, som vi nu i den frie verden bliver nødt til at forholde os til - efter at vi stort set har fået gjort det af med nazismen og kommunismen. Islamismen - den fundamentalistiske islam - har som andre totalitære "ismer" en vision på plads - et fuldt færdigt samfundssystem er bygget op. Marxismen havde "Det Kommunistiske Manifest", nazismen havde "Mein Kampf" og islamismen har "Sharia". Selv om islamisterne af propaganda-hensyn henviser til det, de betegner som lokale uretfærdigheder, er de i virkeligheden helt uinteresseret i nationer og folkeslag. Om der sprænges bomber i New York, i Jerusalem, i Beslan, i Kabul, i Madrid eller i København er terroristerne ligegyldigt. Bare der bliver ofret menneskeliv. Endemålet er verdensomspændende Sharia.(....) (Uddrag af Pia Kjærsgårds tale til Dansk Folkepartis landsmøde 2004)

Partiet er kritisk over for, hvad det opfatter som en for "liberal" linje i den danske indvandrerpolitik. Det har givet stemmer. Partiet gik frem ved valgene i 1998 og 2001. Herved jog det en skræk i livet på de partier, der mistede stemmer til det, bl.a. Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti tog en betydelig del af Socialdemokratiets arbejderstemmer.

Hermed kom Dansk Folkeparti til at sætte dagsordenen for debatten om indvandrerpolitikken. Den populære Aarhusborgmester Thorkild Simonsen blev udnævnt til indenrigsminister i SR-regeringen med ansvaret for den socialdemokratiske indvandrerpolitik. Under ham blev indvandrerpolitikken strammet op. Det fortsatte under hans efterfølger Karen Jespersen. Danmark indførte således lavere sociale ydelser for indvandrere end for danskere. Dansk Folkeparti fortsatte dog kritikken af den førte indvandrerpolitik. Noget af det, der foruroligede den danske befolkning var kriminaliteten blandt indvandrere. Dansk Folkeparti kom med bud på, hvordan der kunne strammes op, bl.a. med udvisning af indvandrere, der ikke havde fået dansk statsborgerskab.

Af andre programpunkter har Dansk Folkeparti et ønske om mere direkte demokrati (folkeafstemninger). Befolkningen skal høres om flere sager igennem folkeafstemninger.

Den folketingsgruppe, Dansk Folkeparti fik valgt ind i Folketinget ved valget i 2001, spændte bredt, lige fra, som han er blevet betegnet, den "kryptosocialdemokratiske" Thulesen Dahl til de to præster Søren Krarup og Jesper Langballe. Den første leverede argumenterne for partiets støtte til ældrecheck, bygning af hospicer, forkortning af ventelister til sygehusbehandling, samt fastholdelse af overførselsindkomster på det velfærdsstatslige niveau, man var vant til i Danmark. De to andre leverede det verbale skyts i den såkaldte "kulturkamp", kampen imod kulturradikalismen.

Efter november 2001

Med hensyn til den økonomiske indretning af samfundet har partiet været Socialkonservativt eller - vil nogle sige - næsten socialdemokratisk.
Det deler dog ikke de socialdemokratiske og radikale synspunkter omkring solidaritet på det internationale plan. U-landshjælpen skal ikke være for høj.
Det står især på velfærdsstatens grund, når det gælder ydelser til pensionister og overførselsindkomster til førtidspensionister. Det er velfærd, men især velfærd for det, man kan kalde "etniske danskere"; partiet var med til at stemme startydelsen for udlændinge igennem.
Partiet pegede på Anders Fogh Rasmussen som forhandlingsleder efter valget i 2001 og gik ind og dannede parlamentarisk basis for hans regering. Partiet ønskede dog ikke ubetinget at være basis for en Fogh Rasmussen regering. Det gav mulighed for stærk indflydelse. Pia Kjærsgaard blev ofte i VK-regeringens tid omtalt som den, om ikke mest magtfulde politiker i Danmark, så den næstmest magtfulde efter Fogh Rasmussen. Der var ofte gnidninger mellem Dansk Folkeparti og regeringspartiet De Konservative. I 2006 måtte fødevareministeren, Lars Barfod (konservativ) gå af efter kraftigt pres fra Dansk Folkeparti.
Inden for den økonomiske og sociale politik gik det i socialliberal retning. Ved vedtagelsen af finansloven for 2003 fik Dansk Folkeparti vedtagelsen af en ældrecheck til de svagest stillede ældre igennem under indgåelsen af forlig med VK-regeringen om finansloven. Denne ældrecheck er blevet større og større for hver gang, Dansk Folkeparti har indgået finanslovsforlig med VK-regeringen. Og det var i 2006 i alt 5 gange. Ved finanslovsforliget i 2006 fik det også en bevilling på 10 mio. kr til forskning i islamisme igennem.

Dansk Folkeparti lægger stor vægt på det nationale, og en evt. regeringsdeltagelse vil kunne blive vanskeliggjort af partiets syn på Den europæiske Union, hvor man traditionelt har været erklæret modstander af unionsudviklingen. Når det gælder skatte- og fordelingspolitik, er der signaler i både den ene og den anden retning. Partiet var i 2005/06 medvirkende til en forbedring af førtidspensionisternes forhold. På den anden side var man i starten af 2007 medvirkende i et forlig, hvor der bl.a. var stillet forslag om en nedsættelse af selskabsskattesatsen, der endte med at blive fastsat til 25 pct. Det skete som led i et indgreb imod kapitalfondes muligheder for at trække renter af gæld fra, når de har overtaget virksomheder og finansieret overtagelsen ved lånoptagelse.
Man har bakket op om VK-regeringens skattestopspolitik. Og under forhandlinger om VK-regeringens 2015 plan i starten af 2007 lagde Dansk Folkeparti en ganske betydelig "finanspolitisk ortodoksi" for dagen, idet man som betingelse for at støtte et fortsat skattestop og 2015-planen ville have en total afvikling af den danske statsgæld inden 2020. Det sidste skulle dog ske "under hensyntagen til svage grupper".

NY EU-POLITIK?

På Pia Kjærsgaards 60 års fødselsdag var en af de store avishistorier, at Dansk Folkeparti angiveligt skulle have skiftet EU-politik. Det blev dog afvist af partilederen i hendes ugebrev 26.2.07:
... når det står så skidt til ind imellem med objektiviteten, så må vi hellere tage den én gang til: Dansk Folkeparti har ikke ændret EU-politik. De tanker, jeg gav udtryk for i interviewet i Kristeligt Dagblad, har været Dansk Folkepartis konsistente politik i årevis:

Vi har ikke ønsket en total udmeldelse af EU på de nuværende vilkår. Vi mener, at der skal være et konstruktivt samarbejde mellem de europæiske lande, og det ønsker vi at deltage i, så længe det er til fordel for Danmark. Og faktisk går udviklingen i EU for tiden jo i den retning, som Dansk Folkeparti altid har ønsket sig. Forfatningen er faldet, optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er i bero, og aldrig har de danske ja-partier udtrykt sig mere skeptisk om EU-samarbejdet end efter dommene imod bopælspligten og de danske pensionsbeskatningsregler.
Vi er modstandere af den foreliggende EU-forfatning, som vi mener vil skabe en superstat i Europa med endnu mere overstatslig EU-regulering og mindre mulighed for danskerne til at holde orden i eget land. Bliver forfatningen vedtaget i sin nuværende form, ønsker vi at trække Danmark ud af EU.
Vi ønsker at fastholde de fire forbehold, der sikrer Danmarks suverænitet på vigtige områder – og blandt andet er årsagen til, at Danmark har kunnet stramme sin udlændingepolitik på væsentlige områder.
Vi er modstandere af Tyrkiets optagelse i EU og glæder os over, at flere og flere partier bliver skeptiske i forhold til indmeldelse af Tyrkiet.
Vi har ingen tiltro til, at vi kan acceptere en kommende mini-forfatning – men som seriøse politikere er vi naturligvis nødt til at se et eventuelt udkast, inden vi fælder dom.
På sigt arbejder vi for, at EU-samarbejdet bliver reduceret til et rent praktisk samarbejde mellem frie, suveræne nationer. Vi vil ikke sætte os i vejen for, at andre lande kan gå videre. Det må være deres egen sag. Men for Danmark ønsker vi færre områder, hvor EU bestemmer – og flere områder, hvor vore egne, nationale love kan bestå.

Ovenstående ved enhver borger, der har fulgt lidt med i debatten i det sidste årti – og det er oplysninger, som enhver skoleelev vil kunne finde frem til på 10 minutter. Trist, at enkelte medier ikke kan leve op til dette niveau. De behøvede såmænd kun at læse mit to uger gamle ugebrev ”Da EU sprang op som en trold af en æske” fra den 12. februar. Eller høre det fødselsdagsinterview, hvor jeg betegner Krone-afstemningen som en af DF’s største politiske sejre.....