SKRIFTSPROG, TALESPROG
Der er forskel på
skriftsproget og talesproget. Skriftsproget kan være mere eller
mindre formelt. Man taler f.eks. om kancellistil, der beskriver et skriftsprog,
der holder sig strengt til de grammatiske regler, og som benytter kompliceret
sætningsopbygning med hovedsætninger, der indeholder mange underordnede led.
Talesproget indeholder som regel flere sideordnede sætninger, og det har ikke så
mange vanskelige og abstrakte tillægsord og biord. Talesproget benytter sig ofte
af gentagelser for at slå tingene fast i modtagerens bevidsthed.
Formelt |
Each student
receives a diploma with his or her name on |
Your request
will be dealt with at the appropriate time |
Uformelt |
Each student
gets a diploma with their name on |
I’m gonna answer
you when it suits me! |
Det fortælles om Winston
Churchill, der var britisk premierminister under II. Verdenskrig, at han ofte
blev irriteret over embedsmænd, der havde en alt for formalistisk tilgang til
det engelske sprog. En embedsmand havde rettet i en skrivelse, hvor en bisætning
endte med præpositionen i verbalfrasen put up with (tolerere/finde sig i), hvad
der formelt set ikke blev betragtet som pænt engelsk: ”This is an attitude the
Ministry cannot put up with” blev f.eks. til ”The Ministry cannot accept this
attitude”. Hvorefter Churchill sendte den tilbage til
embedsmanden med følgende rettelse i marginen: ”This is the kind of pedantery up
with which I will not put”. (Måske skulle man tænke på denne historie,
når man jagter Bushismer på internettet!)
KLASSESPROG
”Cinema’s quest (søgen efter) for
artificial intelligence (AI) (Kunstig intelligens) is almost as old as the
movies” er en sætning, man ikke skal sige på et værtshus i Bronx, hvis man vil
undgå bank, men måske nok på en studenterbar på Columbia University.
Sproget bruges forskelligt i de
sociale klasser, jvf skemaet. Det er naturligvis en ret skematisk måde at opgøre
det på, og denne inddeling i klassesprogskoder har været udsat for en del
kritik. Det er imidlertid givet, at der er nogle forskelle. Man ser da
også mange forfattere benytte sig bevidst af disse forskelle til at sige noget
om personerne og deres sociale baggrund.
MIDDELKLASSE- OG
OVERKLASSESPROG |
ARBEJDERKLASSESPROG |
Elaboreret kode |
Restringeret (begrænset)
kode |
Kontekstubunden (det, der siges,
forstås uafhængigt af den givne sammenhæng) |
Kontekstbunden (forståelse bundet
til den givne sammenhæng) |
Sætningsopbygning, hvor hoved- og
bisætninger bruges til at danne over- og underordnelsesforhold, der angiver
årsag, betingelse m.m |
Flere sideordnede led
(hovedsætninger). Mange betingelses- og årsagsforhold er underforstået og altså
ikke formuleret i de anvendte bindeord |
Komplekse verbalfraser (f.eks.
førdatid, konjunktiv, passiv form, o.lign.) |
Brug af mange personlige
pronominer |
Abstrakte begreber, f.eks.
igennem anvendelse af adjektiver |
Simplere adjektiver og adverbier
og mindre brug af denne ordklasse |
Brug af ualmindelige
adjektiver |
Ikke så mange abstrakte begreber.
Større brug af konkrete ord, altså ”bord” i stedet for ”demokrati” |
Brug af ualmindele
adverbier |
Sociocentriske fraser: Ex.: ”Vi
danskere”. ”Vi i vor gruppe” |
Ordforklaring: Elaboreret og
begrænset kode: Den engelske sociolingvist Basil Bernsteins måde at beskrive
forskelle på de to sprogkoder: Den elaborerede kode er konstekstubunden, dvs
den, der lytter, kan forstå, hvad der siges, uden at kende til hele baggrunden.
I den begrænsede kode kan det være svært at forstå, hvad der henvises til, idet
der benyttes formuleringer som ”Og så røg bolden derind” (hvorind? Det
forventes, den lyttende ved, hvad der tales om).
KOLLOQUIALISMER
Kollokvialismen, den lokale
talemåde, er meget brugt i alle sprog. Det er ofte en del af subkulturernes
sprog. Man udvikler sine egne vendinger, som er karakteristiske for den særlige
kultur, man er vokset op i, og som man er en del af. Ofte kan sådanne udtryk
være vanskeligt forståelige for andre.
Undersøg nedenstående
kollokvialismer, evt. ved brug af ordbog, og skriv dem om i mere almindeligt
engelsk:
"The senator has
got to understand if he's going to have...he can't have it both ways. He can't
take the high horse and then claim (forlange) the low road." -To reporters in
Florence, S.C., Feb. 17, 2000
"How do you
know if you don't measure (måle) if you have a system that simply suckles kids
through?"
-Explaining the need for
educational accountability (uddannelsesmæssig ansvarlighed(”ståen til regnskab”)
in Beaufort, S.C., Feb. 16, 2000
|