STYLE
 

SKRIFTSPROG OG TALESPROG   

 Sproget skal afstemmes efter målgruppen, dvs de, der kommunikeres til.

I en kommunikationssituation er der en sender og en modtager. Der er et budskab (message) eller meddelelse, der sendes.

  De fleste sendere er i mere eller mindre grad bevidst om modtagerens evne til og forudsætninger for at forstå et givet budskab. Derfor vil man forsøge at udforme budskabet, så det kan forstås. Der er dog undtagelser. Lovsprog beskyldes ofte for at være uforståeligt for almindelige mennesker. Ønsket om præcision og utvetydige (unequivocal) definitioner er vigtigere end kravet til, at budskabet skal kunne forstås. Det er ønsket om større præcision, kombineret med ønsker om større grad af nuancering, der gør, at skriftsproget er mere formelt og ”svært”. I talesproget tillader vi mange tvetydigheder (ambiguities). Vi har jo muligheden for at kombinere meddelelsen med signaler sendt via kropssproget, mimik, gebærder, fagter, etc., der kan medvirke til klargøring af, hvad der menes.

   Der er altså stor forskel på skriftsproget og talesproget. Skriftsproget kan være mere eller mindre formelt. Man taler f.eks. om kancellistil, der beskriver et skriftsprog, der holder sig strengt til de grammatiske regler, og som benytter kompliceret sætningsopbygning med hovedsætninger, der indeholder mange underordnede led. Talesproget indeholder som regel flere sideordnede sætninger, og det har ikke så mange vanskelige og abstrakte tillægsord og biord. Talesproget benytter sig ofte af gentagelser for at slå tingene fast i modtagerens bevidsthed.

 

Formelt

Each student receives a diploma with his or her name on

Your request will be dealt with at the appropriate time

Uformelt

Each student gets a diploma with their name on

I’m gonna answer you when it suits me!

 

Det fortælles om Winston Churchill, der var britisk premierminister under II. Verdenskrig, at han ofte blev irriteret over embedsmænd, der havde en alt for formalistisk tilgang til det engelske sprog. En embedsmand havde rettet i en skrivelse, hvor en bisætning endte med præpositionen i verbalfrasen put up with (tolerere/finde sig i), hvad der formelt set ikke blev betragtet som pænt engelsk: ”This is an attitude the Ministry cannot put up with” blev f.eks. til ”The Ministry cannot accept this attitude”. Hvorefter Churchill sendte den tilbage til embedsmanden med følgende rettelse i marginen: ”This is the kind of pedantery up with which I will not put”. (Måske skulle man tænke på denne historie, når man jagter Bushismer på internettet!) 

KLASSESPROG

”Cinema’s quest (søgen efter) for artificial intelligence (AI) (Kunstig intelligens) is almost as old as the movies” er en sætning, man ikke skal sige på et værtshus i Bronx, hvis man vil undgå bank, men måske nok på en studenterbar på Columbia University.

Sproget bruges forskelligt i de sociale klasser, jvf skemaet. Det er naturligvis en ret skematisk måde at opgøre det på, og denne inddeling i klassesprogskoder har været udsat for en del kritik. Det er imidlertid givet, at der er nogle forskelle. Man ser da også mange forfattere benytte sig bevidst af disse forskelle til at sige noget om personerne og deres sociale baggrund.

 

MIDDELKLASSE-  OG OVERKLASSESPROG

ARBEJDERKLASSESPROG

Elaboreret kode

Restringeret (begrænset) kode

Kontekstubunden (det, der siges, forstås uafhængigt af den givne sammenhæng)

Kontekstbunden (forståelse bundet til den givne sammenhæng)

Sætningsopbygning, hvor hoved- og bisætninger bruges til at danne over- og underordnelsesforhold, der angiver årsag, betingelse m.m

Flere sideordnede led (hovedsætninger). Mange betingelses- og årsagsforhold er underforstået og altså ikke formuleret i de anvendte bindeord

Komplekse verbalfraser (f.eks. førdatid, konjunktiv, passiv form, o.lign.)

Brug af mange personlige pronominer

Abstrakte begreber, f.eks. igennem anvendelse af adjektiver

Simplere adjektiver og adverbier og mindre brug af denne ordklasse

Brug af ualmindelige adjektiver

Ikke så mange abstrakte begreber. Større brug af konkrete ord, altså ”bord” i stedet for ”demokrati”

Brug af ualmindele adverbier

Sociocentriske fraser: Ex.: ”Vi danskere”. ”Vi i vor gruppe”

Ordforklaring: Elaboreret og begrænset kode: Den engelske sociolingvist Basil Bernsteins måde at beskrive forskelle på de to sprogkoder: Den elaborerede kode er konstekstubunden, dvs den, der lytter, kan forstå, hvad der siges, uden at kende til hele baggrunden. I den begrænsede kode kan det være svært at forstå, hvad der henvises til, idet der benyttes formuleringer som ”Og så røg bolden derind” (hvorind? Det forventes, den lyttende ved, hvad der tales om).

 COLLOQUIALISMER

Kollokvialismen, den lokale talemåde, er meget brugt i alle sprog. Det er ofte en del af subkulturernes sprog. Man udvikler sine egne vendinger, som er karakteristiske for den særlige kultur, man er vokset op i, og som man er en del af. Ofte kan sådanne udtryk være vanskeligt forståelige for andre.

Undersøg nedenstående kollokvialismer, evt. ved brug af ordbog, og skriv dem om i mere almindeligt engelsk:

"The senator has got to understand if he's going to have...he can't have it both ways. He can't take the high horse and then claim (forlange) the low road." -To reporters in Florence, S.C., Feb. 17, 2000

 "How do you know if you don't measure (måle) if you have a system that simply suckles kids through?"

-Explaining the need for educational accountability (uddannelsesmæssig ansvarlighed(”ståen til regnskab”) in Beaufort, S.C., Feb. 16, 2000