KONSERVATISME

KONSERVATISME

Konservatismen opstod som politisk ideologi i slutningen af det 18. århundrede som en reaktion på de hastige politiske og sociale ændringer, som oplysningstiden og den begyndende industrialisering førte med sig. Konservatisme stod som symbol på det gamle regime, i Danmark repræsenteret af partiet Højre.

En af konservatismens mest markante filosoffer er den franske greve Joseph Marie Le Maistre (1754-1821). I sine essays og bøger forsvarede han den etablerede myndighed imod revolutionære ideer. Han lagde vægt på opretholdelse af lov og orden og vigtigheden af det nationale som et vigtigt træk ved ethvert samfund.

Senere tiders konservative (konservere = bevare) er ikke imod enhver form for ændring. Det kan være nødvendigt at ændre for at bevare. Men de går ind for, at ændringer er af evolutionær (udviklingsmæssig) art. De bør ikke være revolutionære. En anden af de åndelige fædre for konservatismen er briten Edmund Burke (1729-97), der i bogen "Overvejelser over revolutionen i Frankrig" fremsætter synspunkter om revolutionen, hvor han ikke ser meget andet end dårligdomme i pøbelen, der sætter sig op imod lovens herredømme og god ro og orden. De samfundsmæssige ændringer bør ideelt set være af en anden karakter. De bør ikke være domineret af oplysningstidens rationelle og idealistiske tanker om, hvordan samfundet indrettes efter en forud udtænkt plan. Et samfund bør have lov til at vokse frem naturligt og af sig selv.

KONSERVATIVE SIGNALVÆRDIER

MYNDIGHED	Myndighed udøves ovenfra. De, der er lavere nede i hierarkier/samfund, har behov for lederskab og retledning fra de, der er højere oppe.
HIERARKI	Hierarki er naturligt i et organisk samfund. Det er med til at definere roller og forvetninger, f.eks. mellem arbejdsgivere og arbejder, lærere og elever, etc.
PRIVAT EJENDOMSRET	Den private ejendomsret er en ukrænkelig størrelse. Det giver borgerne sikkerhed imod vilkårligheder fra staten og sikkerhed for frugten af arbejde og opsparing. Uden denne sikkerhed og tillid ville samfunsøkonomien kunne bryde sammen
ORGANISME	Samfundet er som helhed mere end en samling af individer. Der er fællesskaber og organisk sammenhæng, kulturelle identiteter og nationalitetsfølelse.
MENNESKET ER IKKE PERFEKT	I modsætning til marxismen, der ser mennesket som præget af store muligheder for at præge sin samfundsmæssige væren, ser konservatismen mennesket som egoistisk, grådigt, svagt og let påvirkeligt. Derfor har menneskene behov for en stærk stat og myndighed, der kan vejlede og retlede. Retssamfundet giver rettigheder, men også pligter. Kirken kan lede mennesket, den faldne synder, på ret vej.

Derfor vender konservative sig imod ideologier. Ideologier er jo netop tankesystemer, der er udtryk for, hvordan man idémæssigt forestiller sig, at samfundet kan indrettes. Konservative går ind for pragmatisme i samfundsanliggender. At være pragmatisk vil sige, at man søger efter den praktisk mulige løsning, der er givet af virkeligheden. Man skal ikke partout forme virkeligheden efter den tanke, man bærer på.

En anden inspirationskilde for konservatismen har været den tyske statsmand Otto Bismarck (1815-98). Han bekæmpede den fremstormende arbejderbevægelse og socialismen igennem et statskontrolleret socialt reformprogram, der kan ses som starten på velfærsstaten. Der ligger heri et syn på den stærke, centraliserede stat som de svages beskytter. Der ligger heri en uenighed med liberalisterne. Samfundet består ikke blot af en samling frie individer. Det er også et organisk fællesskab under en stats beskyttelse. Til det at være et organisk hele hører, at der er en fælles kultur og en fælles fornemmelse af samfund/lokalsamfund. En væsentlig del af samfundsbegrebet er opfattelsen af social samhørighed og ansvarlighed.

Det konservative byrådsmedlem i Middelfart Morten Weiss-Pedersen skrev 10.2.2004 en kronik i Jyllandsposten: "Ideologier er ikke altid noget bras". Her definerer han nogle af forskellene på de liberale i Venstre og De Konservative. Han sporer "konservative fodaftryk i KV-regeringens praktisk gennemførte politik. Eksempelvis socialpolitikken, hvor tidligere tiders socialdemokratiske klientgørelse af borgerne er opgivet til fordel for øget fokus på familien og den enkeltes ansvar for sig selv og ens nærmeste. På samme måde med velfærdssamfundet, som i hvert fald ikke de konservative vil opgive, men tværtimod trimme for de værste vildskud for herved at få råd til at fastholde en ens og god service for alle borgere uanset deres økonomiske formåen i øvrigt. Dvs. i modsætning til de liberale brushaner vil den konservative regeringspartner en rolig og pragmatisk udvikling af Velfærdsdanmark baseret på trinvise, økonomiske reformer af den offentlige sektor. Modsætningen det liberale og revolutionære stormløb på den socialdemokratiske velfærdsmodel vil blot med sikkerhed betyde regeringens fald til fordel for et Lykketoft og Jelvedkabinet. Ej heller vedrøremde retspolitikken ligger regeringen på den lade side, men har hævet strafferammen for voldsforbrydelser og fremsat lovforslag rettet imod en mere effektiv bekæmpelse af den organiserede bandekriminalitet. Initiativer i god tråd med en konservativ opfattelse af retspolitikken som noget, der ikke kun drejer sig om lov og orden. Retspolitik handler også om fairness, uvildig rettergang og om som borger at være tryg ved at vide, at man er beskyttet af loven som en del af det demokratiske fundament. Men ikke mere beskyttet som enkeltindivid, som anklaget end at sympatien ligger hos offeret frem for hos gerningsmanden. Derfor prøver regeringen med den konservative justitsminister i front at gøre sanktionerne langt hurtigere og mere konsekvente end tidligere".
Der går i disse overvejelser en lige linje tilbage til Burke.