"SPARKE STIGEN VÆK"  -   OPSKRIFT PÅ GLOBALISERINGEN I FORHOLD TIL DE FATTIGE LANDE?
En interessant analyse af frihandelens konsekvenser for de fattige lande er lavet i professor Ha-Joon Changs, Cambridgeuniversitetet, meget omtalte bog "Kicking Away the Ladder" ("Sparke stigen væk"), hvor han påviser, at alle de lande, der i dag hører til i de "rige landes klub" i begyndelsen praktiserede det stik modsatte af, hvad de prædiker i dag. De indførte told- og handelsbeskyttelse, indtil deres økonomier var stærke nok til, at de kunne gå ind for frihandel.

Protektionismen starter med liberalismens åndelige fædreland, Storbritannien, hvor Robert Walpole, premierminister, fremlægger en industripolitik allerede i 1721, hvor det anføres, at "det er evident, at intet bidrager til at fremme velstanden som eksport af industriprodukter og import af råvarer". Det skete igennem en industripolitik, der ifølge Chang var fuldt sammenlignelig med de principper og den politik, som Japan, Sydkorea og Taiwan førte i starten af efterkrigsperioden, og som var præget af beskyttelse af - og støtte til - hjemmemarkedsvirksomhederne. Disse lande kastede ikke til en begyndelse deres hjemmemarkeder ud i frikonkurrence.

Det var ifølge Chang først, da Storbritanniens teknologiske overlegenhed var helt åbenlys, at den store ændring henimod frihandel kom, da kornloven blev forkastet i 1846, og toldtarifferne på mange industrivarer opgivet. Derfor kalder mange denne periode for den "imperialistiske frihandels periode".

USA forstod, at man skulle modsætte sig de britiske ønsker om frihandel, og at man måtte opbygge et "amerikansk system" som modvægt til det britiske frihandelssystem. Man forstod, at frihandelen var en del af det britiske imperialistiske system, som ville tildele USA rollen som eksportør af primærprodukter. De amerikanske toldsatser på industrivarer var meget høje fra borgerkrigen i det 19. århundrede og frem til II. Verdenskrig. De gik fra 35-45 pct i 1820, mellem 40 og 50 pct i 1875, 48 pct i 1931 - og stadig 14 pct i 1950, jvf tabel 1 herunder. Det var først, da USA i efterkrigsperioden fik demonstreret sin økonomiske overlegenhed, i lighed med Storbritannien i det 19. århundrede, at man begyndte at promovere en glødende frihandelsliberalisme, som den f.eks. er beskrevet i den såkaldte Washingtonkoncensus. De nyindustrialiserede lande i Asien, med undtagelse af Hong Kong, benyttede lignende beskyttelsesarrangementer i starten af deres økonomiske opbygning.

 


Kilde: Ha-Joon Chang: Kicking Away the Ladder: The “Real” History of Free Trade. FPIF-Report. Anm: Average tariff rates: gennemsnitlige toldsatser. Manufactured products: Industrivarer. Selected developed countries: Udvalgte udviklede lande. Early stages: Tidlige faser.