Begrundelsen er for det første de forskellige befolkningspyramider i de to lande. Den kinesiske etbarnspolitik siden 1980 har virket over forventning. Væksten i befolkning er næsten gået i stå og befolkningspyramiden ser nu sådan ud, at Kina om få år vil løbe ind i det næsten klassiske modent lands demografiproblem med en voksende ældrepukkel og en mindre andel af mennesker i erhvervsaktive aldersklasser. Når man måler den ikke-arbejdende befolkning i pct af den arbejdende, så ligger Kina pt på en pct på 40, og Indien på en pct på 55. Men allerede i ca 2025 vil Kinas andel være vokset til et højere tal end Indiens, og nogle år længere fremme endnu, har Indien en markant lavere andel. Årsagen er, at der stadig er en relativt pæn befolkningsvækst i Indien, og der derfor vil komme en konstant tilførsel til arbejdsmarkedet.

Det får store virkninger for Verden, om den ene eller anden af de to giganter lægger sig i førertrøjen. Kina er pt ved at etablere sig i mange u-lande med en "Beijing-model" (man så det allerede under COP15 topmødet i København), som u-landene kan efterligne og bruge til inspiration. Det er måske også derfor, The Economist forsøger at lancere en anden model, en tidligere britiske koloni  - og måske ny avanceret moderniseringsmodel. Den hinker dog stadig noget i forhold til den kinesiske, især p.g.a. mangelfuld infrastruktur. 

Men problemet er dernæst naturligvis, om den økonomiske vækst i Indien fortsat vil være høj nok til at kunne beskæftige de mange mio, der vil komme på arbejdsmarkedet? Som bladet godt selv er klar over, har Indiens så håndfaste problemer som at en meget stor del af børnene (de mange mio, der lever under FN's fattigdomsgrænse) er så fejlernærede, at man kan frygte for "hjernernes udvikling". Og en stor del af befolkningen er analfabeter. På begge disse to variable klarer Kina sig pt bedre.

Når bladet  mener, Indien alligevel kan lægge sig i spidsen, er det begrundet i, at den indiske økonomi er mere åben. Man indrømmer, at de politisk-administrative beslutningsprocesser ofte er tunge, men til gengæld vil den friere debat i samfundet og det demokratiske politiske system skabe større tryghed om erhvervsinvesteringer og skabe mere spontan iværksætterånd og innovationsaktivitet.

Indiens vækst er pt lidt lavere end Kinas: godt 8 pct p.a. over for godt 10 pct.

Figur 1: Vækst i BNP i Kina og Indien 1960-2006. Mio $ løbende priser

Figur 2: BNP (samme som fig. 1, men i logaritmisk skala

Kilde: Worldbank.org/WRI. Bearbejdet fil kan hentes her:.

Men lad os da kigge på de hårde økonomiske kendsgerninger, jvf tabel 1 herunder. Der er på den baggrund ingen tvivl om, at ud fra de historiske kendsgerninger er Kina en langt mere udviklet og langt større økonomi end Indien. BNP er målt i løbende dollars ca 4 gange så stort i Kina. Energiforbrug og forbrug af råvarer er langt større i Kina. Det samme er også CO2 udledningen, både absolut og pr indbygger. Det kinesiske el-forbrug er ca 2,5 doblet på bare 7 år. Det er noget enhver, der rejser i landet (jeg rejste rundt der i sommer) kan forvisse sig om med det blotte øje. Landets infrastruktur, boliger, lyssystemer, lystavler i byerne, elektoriniske informationssystemer, m.v. moderniseres med stor hast. Og i det varme områder af landet kan man se, hvor airconditionsystemer m.v. sættes ind i både eksisternede og nye bygninger med tilsyeladende stor hast. Landet synes at have givet op over for forestillinger om, at man måske skulle vælge en grønnere udviklingsvej! Og dog: Det er også imponerende at se, hvordan der i store områder, man kom igennem, åbenbart var byggereulativer om, at når man sætter nye lygtepæle op, skal der samtidig installeres en solfanger i masten. I den yderste vestlige del af Sinkiangprovinsen så jeg, hvordan muslimske kvinder i store tal kører rundt (med slør) på elscootere sammen med tusindevis andre. Scooterne lader op i løbet af natten og bruges som almindeligt transportmiddel af masser af mennesker. En el-scooter koster kun ca. 3500 kr. Men hvordan elektriciteten til en el-scooter produceres, er igen en anden historie!

  .

Tabel 1: Sammenlignende statistik for de to lande

A   Kina

Kilde: www.worldbank.org

B   Indien

Kinas udvikling er karakteriseret ved en meget hurtig udbygning af infrastruktur. Den er allerede nu ved at være ret moderne, men bilparken øges så hastigt nu, at vejene begynder at sande til i for mange bilkøer, og landet ser ud til at have problemer med at begrænse bilismen. Kina ser ud til at lave de samme fejltagelser som os andre.

Indiens problem er, at infrastrukturen ikke er nær så god, og at der ikke investeres nok i udbygning af den. Det er vanskeligt, fordi der er en større respekt for ejendomsret og etablerede rettigheder. Ansøgninger om etablering af virksomhed og ekspropriationer tager lang tid. Det gør de ikke i Kina, hvor man beslutter tingene og går i gang, men hvor der kan efterlades megen bitterhed og evt. fremtidige problemer af social art.
    De dynamiske lommer af den indiske økonomi er netop lommer, hvorimod Kina ser ud til at få en mere afbalanceret økonomisk udvikling geografisk - men ikke socialt: Ulighederne er ved at være voldsomt store. Den øverste ledelse i landet, politbureau og centralkomité, lægger dog op til, at der fremover skal gøres mere ved dette problem. Hertil kommer, hvad der gøres regionalt og lokalt.
     I slutningen af 2010 besluttede flere større bycentre, herunder Beijing at hæve mindstelønnen.

Det forskellige udviklingstempo hænger sammen med meget forskellige politiske systemer og kulturer.

Figur 3.3 og 3.4: Riv den (told)mur ned! og:  På jagt efter dragen

Kilde: The Economist 30.9.10 Toldindtægter i pct af importen	Eksport i pct af BNP siden startår for reformers påbegyndelse

The Economists pointe er, at dette netop vil blive en fordel for Indien, og at denne fordel vil slå igennem mere og mere i den kommende tid. Kinas vækst vil begynde at stagnere mere og mere, hvis det politiske system ikke reformeres, mens det for Indien vil være mere og mere dynamiserende for en moderne økonomis udvikling, at der er åben diskussion og foretages politiske valg i et demokratisk system.
    Bruttoinvesteringer i pct af BNP (kapitaldannelsen i samfundet) er øget meget kraftigt i Indien i starten af 2000-tallet, så landet næsten begynder at ligge på linje med Kina på denne variabel. Det er interessant og kan måske tilsige, at bladet kan gå hen og få ret i sine spådomme.

På den anden side er Kina meget bevidst om, at landet er i fare for at blive fastholdt i en rolle som "Verdens fabrik" i den forstand, at man fasstholdes i at producere billige eksportprodukter, herunder masseforbrugsvarer,  til Verdensmarkedet. Det ser ud til, at man ikke længere sætter politi ind imod strejkende arbejdere. Virksomhedsledelser er i mange tilfælde her i 2010 blevet tvunget ud i store lønforhøjelser til arbejdere mange steder i Kina. Kina lempede på sin valutapolitik i juni. Det var lige inden et møde i G20 og kan måske ses som en imødekommelse af amerikanske ønsker om en revaulering af renminbien.
    En anden, og nok mere nærliggende, fortolkningsmulighed er, at den kinesiske topledelse ønsker at bringe det kinesiske erhvervsliv i en situation, hvor det tvinges ud i globaliseringens næste fase. Man skal op i næste led i de globale værdikæder. Ellers hænger man fast som lavprisproducent.
   Hvis det ikke sker, standses tempoet i landets udvikling altså.
   Hvis virksomhederne derimod presses af stigende lønninger som følge af strejker, eller reelt uafhængige fagforeninger, og som følge af revaluering af valutaen, vil man se i tusindevis af fallitter, men man vil også se i massevis af virksomheder, der lærer at svømme og klare sig ud af klemmen ved at gå til næste led i værdikæden, dvs gå upmarket med deres produkter. Men risikoen for social uro vil ligge og lure, når der sker fyringer af arbejdere i massevis.

Realiteten er nok at der er stridigheder i den kinesiske ledelse om netop denne udvikling. Man kan se det på bevægelserne i valutakursen. Den kontrollerede flydning har i perioder set lidt vil hidsig ud.  Renminbien steg umiddelbart pænt lige efter, at man gik over til den kontrollerede flydning af valutaen i forhold til dollar. Pludselig nogle uger senere faldt den kraftigt igen. Den er begyndt stille og roligt at kravle opad igen. Det skal ske gradvist, idet mange virksomheder berøres. De mange underleverandører til multionalie virksomheder vil komme til at veksle lavere beløb om målt i renminbi, hvis de ikke bevæger sig upmarket og dermed kan hæve priserne. Mange vil gå nedenom og hjem.

At det kan være en bevidst politik at lade valutaen stige i pris for at tvinge moderniseringer igennem, bekræftes af den store udbygning med avancerede forskningscentre, som er sat i gang flere steder i Kina. Videns- og forskningsdelen skal følge med for at få en acclererende modernisering og uipmarketisering af produktion og distribution.

Velfærdsindikatorer

Velfærdsindikatorer måles bedst v.h.a. Human Development Index (HDI) fra FN's udviklingsorganisation UNDP.

Figur 4: Udvikling i HDI i Kina og Indien

Kilde: UNDP, HDI.. Om metoden i konstruktion af det sammensatte indeks, link her.

HDI er et sammensat index med indeksværdier fra 0,00 til 1, hvor 1 er det højeste niveau. Der måles på sundhed, uddannelse, indkomst, ulighed, fattigdom, kønsmæssig ligestilling, bæredygtighed og governance. Målingerne har tendens til at favorisere udviklede vestlige demokratier, men er ellers "objektivt" i den forstand, at der måles på kvantitative faktorer, f.eks. BNP pr indbygger, kønnenes repræsentation i parlamentariske forsamlinger o.lign. Derved er indekset at foretrække frem for f.eks. de såkaldte happiness indeks, der måler på subjektivt oplevet. lykke/livskvalitet. 
     Som det ses af figur 4, har Kinas (CHN) HDI udviklet sig meget mere end Indiens. På trods af stigende ulighed i Kina som følge af markedsøkonomiens spredning, har Kina alligevel via sin udbygning af infrastruktur, uddannelser og sundhedsydelser, gennemsnitligt været i stand til at løfte store andele af befolkningen ud af absolut fattigdom.

På det lange sigt

Figur 5: Indien og Kina sammenlignet. År siden Kina var på Indiens niveau 2010-11

Kilde: The Economist. Note: Life expectancy: Gennemsnitlig forventet levetid v. fødsel. Mortality: Dødelighed. Dependency: Afhængige i forhold til beskæftigede. Adult literacy: Voksne, der kan læse og skrive. Crude birth rate: brutto fødselstal.

Det internationale konsulentfirma PwC har lavet en fremskrivning af BNP-tal, hvor man nok forventer en højere vækst i Indien end i Kina, men ikke nok til, at Indien kan gå forbi Kina i størrelse af BNP i 2050

Tabel 2: Udviklingen i BNI  Købekraftsparitet, 2009 - 2050

Kilde: PcW.

Tallene i tabel 2 bygger på, at de nuværende væksttendenser vil fortsætte. Det er et spørgsmål, om den antagelse holder. Det er muligt, at catch-up faktoren fortsat vil være gældende, så de nye økonomier (emerging economies) kan holde et højere væksttempo igennem efterligning af de mere udviklede produktionsteknologier i Vesten og efterhånden bringe deres økonomier i front i teknologisk henseende.