LINKS TIL RELEVANTE WEBSTEDER:

DIGITALT DEMOKRATI 

www.election.com (tilbyder at stå for det praktiske omkring afholdelse af afstemninger)

Det digitale demokrati er måske på vej. Ved et demokratisk primærvalg i Arizona i marts 2000 lykkedes det at seksdoble valgdeltagelsen. Det kan hænge sammen med nyhedens interesse, men måske også, at det er nemmere, når man kan sidde derhjemme og klikke på skærmen.

De tre almindelige måder at bruge sammenstillingen IT og demokrati på er afbildet i skemaet.

Det digitale demokrati kan gøre det lettere at foranstalte  folkeafstemninger. Det ligner på mange måder det såkaldte teledemokrati, hvor man f.eks. bruger trykknaptelefon eller taster på fjernsynet, men det går videre end dette, idet det kan bruge internetteknologien, som giver mange nye muligheder. Udover folkeafstemninger vil der også kunne afholdes egentlige valg med brug af denne metode.

Internettet er på flere måder et velegnet middel til at lave afstemninger. Den største forhindring ligger i, at det kun er en andel af befolkningen, der har internetforbindelse, men denne forhindring vil måske kunne overvindes ved, at det offentlige forsyner samtlige borgere med internetforbindelse.

Kommercielle dot.com selskaber har allerede i adskillige år arrangeret internetafstemninger (man kan f.eks. få lavet afstemninger gratis hos udbyderen www.quickpoll.dk) om en lang række anliggender: Hvem vinder næste VM i fodbold? etc. Sådanne afstemninger kan være morsomme i sig selv, men har naturligvis ikke noget med politik at gøre (selv om nogle af dem også angår politiske emner). Det er kun den del af vælgerne, der tilfældigvis kommer forbi den pågældende webside, der deltager.

Verdens første egentlige digitale valghandling er formentlig den, demokraterne i Arizona holdt i marts 2000 som led i udpegningen af den demokratiske præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg i november 2000. Et primærvalg er næsten en officiel valghandling. Det demokratiske partis eksperiment i Arizona var da også omgivet af stor interesse. Valget blev ledet rent teknisk af internetfirmaet www.election.com. Det lykkedes at gennemføre valget, men ikke uden problemer. Afstemningsstedet (election.com) brød ned 1 time den første afstemningsdag. Det kan have forhindret nogle i at deltage. Nogle vælgere mistede den elektroniske PIN-kode, der var blevet e-mailet til dem inden valget. Og nødtelefonlinjen kunne ikke klare alle opkaldene fra de, der haved problemer. Der opstod også problemer for brugere af Apple Macintosh brugere.

Problemerne kan til en vis grad tilskrives begyndervanskeligheder og selve det, at election.coms organisation ikke var helt stor nok til at klare belastningerne. Med en udbygning af denne afstemningsteknik vil mange af problemerne kunne klares. Amerikanske valgeksperter vurderede dog, at før man kunne bruge metoden ved egentlige officielle valg. Der skal ske en styrkelse af kodningsteknologi og EDB-programmel, så valghandlingerne ikke kan saboteres af hackere.

Det er ikke usandsynligt, at USA – og måske også andre lande – er på vej henimod digital afstemningsteknik. I juni 2000 skrev den amerikanske præsident under på den første lovgivning, der juridisk muliggør digitale signaturer, dvs. at man f.eks. kan "skrive under" elektronisk på f.eks. hushandeler og optagelse af lån, og sådanne underskrifter har juridiske virkninger. Kodnings- og sikringsteknikken kan også bruges ved afstemninger.

Brugen af digitale afstemningsteknikker vil imidlertid øge tendenserne til, at demokratiet bliver elitært. Det er i forvejen slemt nok, at store dele af vælgerbefolkningerne – ikke mindst i USA – sætter sig selv uden for indflydelse ved ikke at deltage i valgene. Hvis man skal være tvunget til at bruge computere og internetforbindelser, vil problemet kunne blive øget mangefold. Derfor vil det være nødvendigt at supplere evt. digital afstemning med den traditionelle stemmeboks – i hvert fald i en lang overgangsperiode.