GLOBALISERING af Gregers Friisberg   Eksterne
LINKS (Eng):
NLCnet (arbejdsvilkår i frizoner)
Worldwatch Institute
Globalisering af danske fødevarevirksomheder

Corporate Watch

Fortune 500(de største virksomheder)


UNDP's Human Development Report

Verdensbankens world development report

Z Magazine

Danske links:
FN-familien
Rapport fra Økonomimin. om globalisering
MS' globaliseringsdebat
Udviklingstal (Danida)
Marx. analyse på dansk af globaliseringen
WSF 2007
Tidsskriftcentret
Udenrigsministeriet: Landefakta

Oplysninger om enkelte lande:

Verdensbanken: Landespecifikke data.
Mange data, desværre på engelsk, men ordliste kan hentes her
CIA: The World Factbook
Meget fyldige data for alle verdens lande.
 

Det britiske ugeblad The Economist kan citeres for følgende i sit september 2001 tillæg om globalisering: Når alt kommer til alt, er globalisering ikke meget andet end KAPITALISME skrevet med stort. Når ordet "kapitalisme" bruges i den sammenhæng, ses det som synonymt med "fri markedsøkonomi med privateje". Den kapitalistiske økonomi, forstået på den måde, har bredt sig ud over verden. Det er der nogle, der opfatter positivt, og andre, der opfatter negativt. Det er således også en kamp om diskurser.
   Siden de første undersøgelser af den globale økonomis udbredelse er der kommet ikke så få nye analyser til, både nogle, der er kritiske og en del, der er meget positive.  Den globaliserede økonomi indeholder udviklingsmuligheder, men så sandelig også mange problemer for den verden, økonomien udfolder sig i.
    Udtrykket "globalisering" betyder almindeligvis, at den internationale sammenhæng og forbundethed i Verden øges. Det sker med den internationale kapital som motor og drivkraft, og nationalstaterne som med-/modspillere.
    Det, vi foretager os i Danmark, har konsekvenser for andre dele af Verden. Og det, der sker andre steder, får konsekvenser for os. Globalisering ses ofte som noget andet og mere end internationalisering. "Internationalisering" betyder direkte oversat "mellem nationer", altså øget internationalt samkvem. "Globalisering" går videre, idet der sker en nedbrydning og forandring af det nationale aspekt, f.eks. styringen og reguleringen inden for nationalstatens rammer, som vi har vænnet os til.

De multinationale selskaber - en del af den økonomiske globalisering.

Tabel 1: Verdens største virksomheder 2008

1 Wal-Mart Stores 378,799 12,731
2 Exxon Mobil 372,824 40,610
3 Royal Dutch Shell 355,782 31,331
4 BP 291,438 20,845
5 Toyota Motor 230,201 15,042
6 Chevron 210,783 18,688
7 ING Group 201,516 12,649
8 Total 187,280 18,042
9 General Motors 182,347 -38,732
10 ConocoPhillips 178,558 11,891
11 Daimler 177,167 5,446
12 General Electric 176,656 22,208
13 Ford Motor 172,468 -2,723
14 Fortis 164,877 5,467
15 AXA 162,762 7,755
16 Sinopec 159,260 4,166
17 Citigroup 159,229 3,617
18 Volkswagen 149,054 5,639
19 Dexia Group 147,648 3,467
20 HSBC Holdings 146,500 19,133
21 BNP Paribas 140,726 10,706
22 Allianz 140,618 10,904
23 Crédit Agricole 138,155 8,172
24 State Grid 132,885 4,423
25 China National Petroleum 129,798 14,925

Kilde: Global 500, hos Cnn.com.

 Forestillingen om fuldstændig fri frihandel kan blive lidt af en myte, efterhånden som det er en voksende del af verdenshandelen, der foregår som virksomhedsintern handel i de store virksomheder. De har dermed mulighed for at kontrollere, hvordan handelen finder sted og under hvilke vilkår. Virksomhederne er hovedsagelig forankret nationalt i USA, Vesteuropa og Japan.
    I de senere år er også kinesiske virksomheder begyndt at gøre sig gældende. Den kinesiske stat har sat et stort beløb af sin kæmpemæssige valutabeholdning ind i en kapitalfond, der skal købe op i vestlige virksomheder, herunder også virksomheder i den finansielle sektor. På den måde forsøger kineserne at erhverve sig ekspertise blandt vestlige firmaer, så de de kommende år vil kunne gøre sig mere gældende blandt globaliseringens topvirksomheder. Kina kan hurtigt blive en vigtig spiller sammen med USA, Japan og EU. Det er ikke alene den store eksport, der giver kineserne kapital til nye fremstød. Det er også den store opsparing i landet og et børsmarked, der udvikler sig hastigt. I 2007 har kinesiske virksomheder hentet 87 mia $ i ny kapital på børsmarkedet. Det er 1/4 af den samlede kapital hentet på Verdens børser i 2007 (Børsen 17.12.07). De store kinesiske investeringer vil ikke alene føre til en hastigere modernisering af den kinesiske økonomi, når kineserne erhverver sig den nyeste teknologi, også i servicesektoren. De vil også kunne præget globaliseringen, idet betydelige dele af de kinesiske investeringer foretages af statslige selskaber, hvorimod de dominerende vestlige selskaber er private. Kineserne har dog ikke signaleret noget om, at de kinesiske virksomheder vil agere anderledes end vestlige m.h.t., at det er bundlinjen, der tæller. De er måske endda mere bundlinjeorienterede end vestlige virksomheder, hvor der i de senere år har været en del diskussion om shareholder value (værdi til aktionærer) ctr. værdibaseret ledelse i øvrigt. Det vil sige, man diskuterer, om virksomhederne skal have bredere målsætninger end blot at maksimere afkastet til aktionærerne. I FN diskuterer man udformningen af en global compact for de transnationale virksomheder. Det er et regelsæt for, hvordan virksomhederne skal påtage sig et ansvar for det omgivende samfund.  

Økonomiske effekter  

Rent økonomisk kan man se, at globaliseringen har nogle voldsomme virkninger. Den internationale handel bliver ved med at vokse betydelig hastigere end de nationale økonomier. Det vil sige, at økonomiernes forbundethed øges. Man kan se det inden for EU-området, hvor økonomierne integreres mere i hinanden, og der opstår behov for en fælles valuta af samme årsag. Endnu mere eksplosivt voksende er de internationale pengestrømme. Der veksles i dag langt større beløb over landegrænserne end for få år siden. Valutavekslingen på de internationale valutamarkeder er 50 - 60 gange så stor som handelen. Det hænger sammen med øget handel med værdipapirer, øget turisme og menneskelige kontakter og kommunikationer, og også stærkt øgede spekulative pengestrømme over grænserne. Det gør det vanskeligt for nationalstaten at styre pengepolitik og valutapolitik. Hvis alle på én gang beslutter sig for at føre pengene væk fra en valuta, altså sælge den, kan den blive tvunget ud i devaluering.

Figur 1: Udviklingen i den internationale handel i det 21. århundrede


Kilde:  Nationalbankens kvartalsberetning

Verdenshandelen har generelt været stærkt stigende de senere årtier. Og den er steget hastigere end produktionen. Flere og flere økonomiske aktiviteter finder sted over landegrænser.
Men der kan også være tilbageslag, se figur 1. Det skyldes finanskrisen, der betød et foreløbigt tilbageskridt for den gnidningsløse globalisering.

Et centralt element i globaliseringen er, at den geografiske afstand formindskes i betydning som følge af forbedrede transportforhold og forbedret telekommunikation. Virksomhederne kan dermed inddrage hele kloden i deres planlægning, idet omfang lande og områder ligger åbent for investeringer.

Figur     : Forskellige omkostninger ved produktion (direct labor cost dollar pr time) fører til outsourcing af arbejde.


Kilde: Georgia Institute of Technology 2004.

Èn forudsætning for globaliseringen er altså de øgede og stærkt forbedrede kommunikations- og samfærdselsforbindelser. Udbygningen af internettet betyder således meget for globaliseringen. Man er med internettet ikke længere afhængig af, hvor på kloden, man befinder sig, for at kunne deltage i social interaktion, det være sig mødevirksomhed eller arbejde og produktion. Det sidste lettes af, at mere og mere produktion bliver såkaldt "let produktion". Den styres af EDB-programmer og den viden, der er indlagt i disse. Samtidig bliver mere og mere af den "tunge produktion" overtaget af maskiner.

Fire opfattelser af globaliseringens betydning

  Hyperglobalister Globalismeskeptikere
Det nye En global æra Tre dominerende handelsblokke og svagere global governance end i tidligere perioder
Dominerende træk Global kapitalisme, global governance, globalt civilsamfund Verden mindre interdependent nu end i 1890’erne
Nationalstats magt Faldende eller på vej til borterodering Styrket inden for en af de tre store regionale handelsblokke (EU, NAFTA, APEC)
Globaliseringens drivkræfter Kapitalisme og teknologi Stater og markeder
Stratifikationsmønster Nedbrydning af gamle hierarkier Forøget marginalisering i Syd
Fremtid Global civilisation Regionale blokke, sammenstød af civilisationer (kristne, muslimske, konfucianske, etc)
Resume Nationalstatens endeligt Internationalisering afhænger af staternes støtte og vilje til at gå med

Der er i den samfundsvidenskabelige forskning stor uenighed om, hvor gennemgribende virkninger det, man kalder globaliseringen, vil få på vort samfund.
   Det ene yderliggående standpunkt står hyperglobalisterne med japaneren Kenichi Ohmae for. Det er den ultraliberale diskurs. Den peger på en vidtgående virkning af den økonomiske globalisering. Der vil blive skabt ét verdensmarked med en global konkurrence mellem virksomheder, som vil bevirke udligning af smag, varemærker og priser over hele kloden.

Figur     : Verdens handel med varer (landbrug, minedrift/olie og industri. 1950 = 100. Log skala)


Kilde: WTO's handelsstatistikker

Politisk vil der ske en borterodering af nationalstaternes magt. De vil blive nødt til at tilpasse sig og vil få til opgave at føre tilpasningspolitik i et forsøg på at tiltrække investeringer. Oven på nationalstaterne vil der opstå nye former for social organisation, der bygger på transnationale netværk. Nationalstaterne vil blive transmissionsbælter for den internationale kapital.

Der vil blive dannet en global civilisation med popkultur, hvor alle, i hvert fald under eliteniveauet, populært sagt vil høre Madonna, drikke Coca Cola og spise McDonaldburgere. Økonomiske urbane rum vil opstå på tværs af nationalstatsgrænserne. Grænserne er kunstige og vil derfor blive overskredet af nye globale storbyområder.

Man får et indtryk af den moderne liberale globaliseringsdiskurs i et foredrag, som IMF’s generaldirektør Horst Köhler holdt på Eberhard Karls Universitet i Tübingen Tyskland i midten af oktober 2003. ”Toward a better globalisation” (”Henimod en bedre globalisering”) hed foredraget. Horst Köhler starter med at slå fast, at globaliseringen ikke er et nulsumsspil, hvor nogle vinder og andre taber. Den er et win-win spil, hvor alle får noget ud af det i form af øget produktivitet og økonomisk vækst. Globaliseringen er hverken god eller dårlig. Det er et spørgsmål, hvad vi selv gør den til. Grundlæggende set har den hidtidige globalisering været et vinderspil, hvor de fleste er vindere.
    Der er ganske vist stigende konkurrence over grænserne, og det kræver tilpasning. Hvis et land ikke forstår at tilpasse sin økonomi, dvs sin konkurrence- og markedslovgivning og sit arbejdsmarked, så kan det komme i en tabersituation.   Vi skal imidlertid ikke se globaliseringen som noget, der tvinges ind over os. Den er snarere et resultat af dybtliggende kræfter for forandring, der er rodfæstet i den menneskelige natur: Længslen efter frihed og et bedre liv, for nye opdagelser og videre horisonter. Globaliseringen drejer sig derfor om langt mere end økonomi, siger han. Den drejer sig også om miljøproblemer, smitsomme sygdomme og organiseret kriminalitet. Disse fænomener kan ikke længere holdes tilbage af nationale grænser. Köhler er liberal, ikke ultraliberal som hyperglobalisterne. Derfor siger han, at globaliseringen skal underkastes politisk styring. Landene er via globaliseringen blevet mere og mere gensidigt afhængige af hinanden, og derfor bliver de nødt til at samarbejde om at opbygge regulerende systemer på overnationalt plan. 

Den anden retning er globaliseringsskeptikerne (Hirst and Thompson: Globalisation in Question. Polity 1996). De ser "globalisering" som en myte. De hæfter sig ved, at Verden allerede i 1890’erne, under den såkaldte guldstandard, var meget internationaliseret. Der var et Verdensmarked, og de europæiske magter forsøgte at udstrække deres globale magt igennem økonomisk imperialisme og kolonibesiddelse. Skeptikerne mener, at der sker en kraftig internationalisering målt på handelsstrømme, investeringer og kommunikationer, men de mener, at det afgørende karakteristiske træk er, at det sker inden for dominerende regionale samarbejdsfora, hvoraf EU i dag er det mest vidtgående, idet man i EU har indført forskellige former for overnationale beslutningsprocesser.

 

GLOBALISERING - et diskursivt begreb
Ordene ”globalisering” og ”imperialisme” er blevet brugt på mange måder. Det er altså en social og politisk diskurs, lige så vel som det refererer til en "virkelighed".

Der er en liberal diskurs om globalisering, jvf. ovenfor.

”Globalisering” er også blevet set som et "ideologisk" begreb, når man f.eks. siger, at globaliseringen indebærer, at vi må gøre vort arbejdsmarked ”mere fleksibelt”. Vi må arbejde – ikke nødvendigvis ”hårdere” , men i hvert fald "smartere" eller mere "intelligent" (Work smarter, not harder), hvis vi skal klare os i konkurrencen med Østasien og tilføre produkter og services value added på en virkelig superpotent måde. Brugt således er ordet ”globalisering”, eller snarere den virkelighed, ordet påstås at repræsentere, blevet brugt til at retfærdiggøre nedskæringer af sociale ordninger og påstande om, hvor nødvendigt eller velsignelsesrigt det er at åbne de nationale markeder for konkurrence. På den måde bliver begrebet synonymt med en liberalistisk opfattelse.

   Tilhængerne af denne opfattelse af begrebet ser det ikke nødvendigvis som ideologisk. De vil for manges vedkommende opfatte det som en nødvendig eller korrekt beskrivelse af Verden, og de, der ikke tilslutter sig denne opfattelse, kalder man ”antiglobalister”. Omvendt ser ”anti-globalisterne” den omtalte beskrivelse af verdens som en legitimation af imperialisme. Globalisering bliver dermed set som en bekvem (og ”acceptabel”) beskrivelse af nyimperialisme.

   De fleste af ”anti-globalisterne” vender sig imod denne betegnelse. De er ikke imod globalisering i sig selv. De er imod nyimperialisme. Det er den neoliberale variant af globalisering (ofte lig nyimperialisme), de er imod. Derfor kalder de sig ikke antiglobalister, men alterglobalister. Det er et ord, der er overtaget fra det franske ”altermundialisation” (”anderledes globalisering”). Når de siger det sådan, gør de ordet ”globalisering” synonymt med ”internationalisering og åben verden”. De vil bare ”åbne verden” på en anden måde end liberalisterne vil.

    Det forvirrer altså, at ordet ”globalisering” både bruges som ideologisk ord og ideologisk skældsord, på den ene side og på den anden side som et forsøg på en faktuel beskrivelse af den udvikling, der er sket i Verdens økonomi, politik og kultur i de senere år. Gud ved, hvordan "Das Ding an sich" ser ud!

 

De første analyser af globaliseringen og nogle af dens virkninger var de, der blev foretaget af nogle af de klassiske økonomer, f.eks. Adam Smith i "Wealth of Nations" (arbejdsdeling, den "usynlige hånd"/det frie marked) og Marx i Det kommunistiske Manifest. Ifølge den marxistiske metode vil globaliseringen blive set som et resultat af markedskræfterne, der virker "blindt" bag menneskenes rygge. Når det kan lade sig gøre, skyldes de udvekslingen af bytteværdier på markedet. I den marxistiske analyse deles varen i et bytteværdiaspekt og et brugsværdiaspekt. Ifølge det første sker udvekslingen af varer efter profitmotiv og økonomisk effektivitet. Markedsdeltagerne kommer derved til at handle på måder, der har delvist utilsigtede konsekvenser. De investerer f.eks. for at få et økonomisk udbytte af investeringen, men uden at tænke på, at investeringen fører til en produktion og en varedistribution, der har utilsigtede konsekvenser m.h.t. f.eks. fordelingsvirkninger og beskæftigelsesvirkninger.