NOVELLEANALYSEMODEL -  NARRATIVE STRUKTURER

Det er almindeligt i den klassiske fortælleteknik, at forfatteren forsøger at bygge forhåndsforventninger/-spænding op. Hvad vil der ske med helten, hvis forudsigelsen i starten holder stik, el.lign. Man vil fastholde læseren. Denne skal anspores til at blade videre. Den amerikanske immigrantforfatter Anzia Yezierska indleder sin novelle The Miracle på følgende måde:

LIKE all people who have nothing, I lived on dreams. With nothing but my longing for love, I burned my way through stone walls till I got to America. And what happened to me when I became an American is more than I can picture before my eyes, even in a dream.

Det giver læseren lyst til at læse videre. Hvordan kommer heltinden ud af fattigdommen og det kærlighedsløse liv? Hvordan "brændte hun sig vej igennem stenmure"?

En anerkendt mester i denne teknik er den spanske forfatter Javier Marias.   Den amerikanske kritiker Wyatt Mason skriver således i The New Yorker om Javier Marias og den måde, hvorpå han konstruerer sit narrativ:

... en provokation med plottet  —  en voldelig handling lige i starten, hvis sande betydning ikke afsløres før bogens slutning - er et typisk træk ved Marias' narrative teknik. I de første sider af  “The Man of Feeling,”  husker fortælleren, en operasanger, en togrejse, hvor han forførte en gift kvinde, mens hendes mand var i samme vogn  (det får læseren til spændt at vente på, hvordan han gjorde det, og hvilke frygtelige konsekvenser handlingen ville få). I  “Tomorrow in the Battle Think of Me,” fortæller en ghostwriter  om en affære, han næsten havde med en gift kvinde - næsten, fordi kvinden dør i hans arme, før hun har en chance for at være utro. Hvordan, tænker vi som læsere, vil fortælleren klare denne umulige situation, især når kvindens unge søn oven i købet sover i et værelse længere nede ad gangen?

Det er klart, det ikke er alle historier, der nødvendigvis indeholder disse elementer. Det er ikke alle forfattere, der føler et behov for at underholde læserne ved at få disse til at turn the pages. Men vil man sælge bøger i et større oplag, kan det være nødvendigt. Det ligger i definitionen af et narrativ (en fortælling), at der er en form for plot, og at plottet kan udvikles sådan, at der bygges en forventning op til, hvad der skal ske fremadrettet i historien. Det er med til at fastholde læseren.
 

Aristoteles' oversigt over lineær fortællestruktur

Hvordan bygges en historie op? En af de første, der forsøgte at besvare dette spørgsmål, var Aristoteles. Det er videreudviklet af bl.a. den tyske forfatter Freytag.


Dramatic Structure (Linear/Pyramidal)
1. Exposition
Sets Tone
Theme: Mulige tematiske elementer:
Man Vs. Man / External Struggle (menneske mod menneske/ydre kamp)
Man Vs. Himself / Internal Struggle (mennesket imod sig selv/indre kamp)
Man Vs. Society / Moral Struggle (mennesket imod samfundet/moralsk kamp)
Man Vs. Nature / Struggle Against Fate (mennesket mod naturen/Kamp imod skæbnen)
2. Inciting Incident (igangsættende hændelse) - kaldes sommetider "complication"

Exposition giver baggrunden, introduktion af characters (personer) og setting, så man forberedes på historiens tema/konflikt.
    Tone er forfatterens følelsesmæssige holdning til det, han/hun skriver. Den kan f.eks. være ironisk, indfølt, alvorlig, romantisk.
Historien skrider frem efter chronological time (kronologisk tid), eller den kan have flashbacks indlagt og køre frem og tilbage mellem fortid, nutid og fremtid. Den vil som regel være bygget op med stigende spænding, et climax, som udløses til sidst med falling action/denouement. Aristoteles taler om handlingens, tidens og stedets enhed (unity of action). Det bryder man tit med i moderne litteratur.
    Mange moderne historier bryder således mønstret med begyndelse, rising action, climax og slut (falling action/resolution of conflict). Man starter f.eks. ofte in medias res (in the middle of things). Og så kan de oplysninger, der plejer at komme i exposition, blive formidlet via f.eks. flashbacks eller ignnem dialogen mellem personerne i historien.
Lad os prøve at anvende dette analyseskema på Sam Shepards novelle Indianapolis (Highway 74).
 

Handling (plot)

Plottet i en historie er historiens drivmiddel, det, der gør det til en historie. Den ydre handling i denne historie er et klassisk amerikansk tema, en mand, der uden særlig grund "kører tværs igennem USA". "Being on the road" er det bedste sted, man kan være, når man nu ikke rigtig hører til nogen steder. Der er allerede her et kronologisk fremadrettet element: Hvad bliver det næste sted?
    Han gør stop ved et motel i udkanten af byen Normal Illinois. Det er ved at blive aften, det er koldt, og en snestorm er på vej. Han vil gerne have et værelse på motellet, men der er ikke noget ledigt. Det er dog muligt, der bliver et værelse ledigt, hvis en af reservationerne ikke dukker op. Mens han venter i Motellobbyen kalder en skinger kvindestemme på ham og nævner ham ved navn "Stuart". Det er en gammel kæreste. For så vidt en banal historie. Man møder en gammel kæreste, og hvad sker der? (- Er det en page turner?). Det er kendte fortællekneb:

Foreshadowing: Opbygning af forventninger til kommende begivenheder
Suspense: Spænding opbygges via bekymringsskabende elementer: Kan han klare at komme ud i snestormen igen?
Conflict: Kamp imellem hovedpersonen og popkulturen og materialismen

 Her ligger kernen altså i plottet. Kan man genoptage det gamle forhold? Er det en kærlighedshistorie om gammel kærlighed, som "never rusts"?
    Det er det ikke. Det kunne ellers være nærliggende, for hun har faktisk et værelse og tilbyder, han kan sove der, da det ikke lykkes ham at få det reserverede værelse, og han kører af sted for at finde et andet sted at sove, men vender tilbage p.g.a. snestormen.


Point-of-View

Point-of-view drejer sig om forfatterens tilgang til historie og tema. Forfatteren skal vælge, hvem der  skal fortælle historien, og hvordan det skal gøres.

 

1st person narrator	En jeg-fortæller fortæller historien. Jeg-fortælleren kan både være historiens hovedperson, og han/hun kan være en biperson
3rd person limited narrator	Tredje person. Vi går kun "ind i" en eller ganske få personer
3rd person omniscient/all-knowing intrusive narrator	Alvidende fortæller. Vi går "ind i" alle betydende personer. Alt kan observeres

Der kan være en intrusive (påtrængende) eller detached (objektiv) holdning til materialet.
    En Forfatter kan have en holdning, en verdensanskuelse (philosophy, world view, outlook on the world), der skal skinne igennem (f.eks. Shepard).. Det er jo ofte derfor, han/hun er interesseret i at fortælle historien. Forfatterens holdning kommer frem i udvalg af ord, stil, etc. jf "kogebogen" nedenfor. 

Point-of-view i Indianapolis er jeg-fortællerens. Stuart fortæller selv historien. Han er overhovedet ikke detached/neutral i sin beskrivelse af det USA, han ser. Har forfatteren samme holdning? Det har han nok helt eller delvist. Stuart er et slags spejl, han sætter op for at forholde sig refleksivt til det USA, han ikke er i stand til at se helt objektivt på, og som han løbende reflekterer over i sin fortsatte identitetsudvikling. 
 

Personkarakteristik (Characterization) via handling

Her er det interessant at se på, om personkarakteristikken er direkte, eller man som læser skal bedømme personerne ud fra deres handlinger/dialog. 
    Det er ofte personernes forskellighed, der er med til at fremkalde og udvikle konflikten i en historie. De skaber dynamikken i fortællingen. Derfor kalder man da også ofte hovedpersonen for the Protagonist ("helten"), den modstående ("skurken") for the Antagonist, bipersoner for minor characters eller subsidiary characters. Ofte er protagonisten involveret i et "projekt", det være sig
Note: Modellen skal opfattes som idealtypisk i Max Webers forstand, dvs der er rendyrket træk fra virkeligheden for at få aktører og forbindelseslinjer til at fremstå i stiliseret form i den hermeneutiske analyse af intentionalitet og mening (hermeneutik forstås her i bredere betydning end "hermeneutisk fortolkningsmetode" nedenfor, men de to betydninger er beslægtede). Antagonisten behøver f.eks. ikke at være en person. I Indianapolis kan det siges at være tidsånden/samfundet, der er antagonist til hovedpersonen.

en guldskat, Lykken, "retfærdighed", den amerikanske drøm el.lign. Her ses/fortolkes en aktørs handlinger ud fra ønsket om at fremme realiseringen af mål (intentionalitet).
    Det typiske mønster for en fortællings opbygning kan se ud som i figuren ovenover. En begivenhed i omgivelserne (setting) udløser et konfliktpotentiale, der er grundlag for plottet og for forholdet mellem personerne. Personerne reagerer, og de reagerer på hinanden. Den måde, de gør det på, bruger vi i karakteristikken af dem.
    Man har brugt den såkaldte aktantmodel (actantial model) til at analysere de typiske strukturelle træk for, hvordan personer indgår i roller (aktanter) i forhold til hinanden i fortællinger. Den er oprindelig lavet til at analysere folkeeventyr. Faste mønstre kan dog ikke uden videre overføres til alle fortællinger.
    Figuren ovenover kan bruges til at vise strukturen i mange historier, f.eks. novellen Land of the Living. Den handler om en amerikansk familie, der tager på ferie til Mexico. Det er en banal ydre handling. Inden familien tager afsted, har hustruen ved et tilfælde besvaret mandens mobiltelefon, hvorved hun finder ud af, at han har en affære. Det er et ikke ukendt tema. Men i dette tilfælde udløser det en særlig socialpsykologisk dynamik imellem personerne, fordi de er væk hjemmefra og påvirkes både af denne event og af opholdet i det fremmede land (setting).
    

Karakteristik og livshistorier via dialog
En stor del af det dramatiske indhold i Indianapolis fortælles via dialogen mellem de to personer, Stuart og Becky. Igennem denne dialog præsenteres personen Becky også. Vi får via dialogen at vide, at hendes mand er stukket af med deres to børn:

“He took the girls.”
“No—”
“He may have left the country.” I find myself standing and making a feeble gesture toward comforting her, but I’d rather be running out the door.
“Have you—I mean, do you have help?” My mouth has gone dry. “Police? Lawyers?”
“Yes, I’ve gone through all that.”
“That’s a pretty serious—I mean, that’s considered kidnapping, isn’t it?”
“It is kidnapping.”
“Have you got any clues? I mean—”
“We’ve followed some credit-card debits—you know, gas stations, restaurants—but they all led to dead ends. Everything winds up in Florida and just stops.”
“Florida?”

I Indianapolis får vi personkarakteristik på den indirekte måde, f.eks. i beskrivelsen af hans reaktion ovenover: a feeble gesture toward comforting her, but I'd rather be running out the door.
    Via dialogen konfronteres Stuart med mange af sine fordomme, f.eks. om kvinder, der farver deres hår og går i Pat Nixon spadseredragt. Becky Maria Thane lever ikke op til billedet. På trods af et outfit, der er en reflektion af amerikansk kommerciel populærstil er hun et autentisk menneske, der ikke har bagtanker med tilbudet om overnatning. Stuart er blevet konfronteret med sine egne stereotyper om kvinder og har måttet revidere dem. Disse pointer må læseren selv udlede.
   Vi får via dialogen en stor del af Stuarts baggrund, bl.a. at han har 5 børn med forskellige partnere. Flash backet tilbage i tiden bliver også fortalt via dialogen. 
 

Setting

Novellen udforsker en flig af den amerikanske "normalitet". Det er derfor passende, at den finder sted i udkanten af byen "Normal" Illinois. Passende er det måske også, at der er et boxcarstævne i gang i byen: Evidently there’s some kind of hot-rod convention going on in town. Udborede biler og udstødningsrør i poleret crom. Man in charge of the machine.
   Landskabet giver en følelse af emptiness: Det er de åbne vidder i det nordlige Midtvesten. Novellen starter med: I've been crisscrossing the country again, without much reason. Sometimes a place will just pop into my head and I’ll take off. Hermed angives en tone af en vis opgivenhed, at være detached i forhold til tid og sted..
   Det  fortsætter med beskrivelsen af den fremmedgørende hotellobby i den lokale Holiday Inn.


Metaforik og symbolbrug

Grænserne mellem prosa og poesi er flydende, når det gælder brug af billedlig tale (figurative speech), som vil sige brug af sproget ud over det bogstavelige. Der skelnes mellem denotation (ordets bogstavelige betydning) og konnotation (bibetydninger). Den billedlige tale beriger sproget.
 

Billedlig tale, metaforer og symboler:
Imagery	Konkrete ordbilleder, der har forbindelser til sanserne (se, høre, lugte)
Metaphor/simile	"My love is a rose" (metaphor)/"My love is like a rose" (simile).  "To see a world in a grain of sand" (Blake) er et billede på Verden som et mikrokosmos.  At se "a heaven in a wild flower" er et billede på naturen
Symbol	En byggeklods som symbol for Lego, eller for leg. "Dråben, der fik bægeret til at flyde over": Symbol for, at man har fået nok.

Indianapolis: På vej fra et sted til et andet. Det er en metafor for livet selv. I USA er det, der måtte ligge for enden af rejsen, også et symbol på The Frontier, grænsen. Der er både en ydre og en indre grænse. I dette tilfælde er den også en "omvendt metafor" i den forstand, at Highway 66 er en amerikansk gennemgående færdselsåre, der så at sige "vendes på hovedet" som legendarisk symbol. Det er the "main street of America", "the Mother Road", der oprindelig gik fra Chicago til Los Angeles, tværs over mainland America og dermed personliggørelsen af "on the road" temaet og Frontier-ånden.
   Hvad er Highway 74 til gengæld? Hvad er byen Normal i Illinois? Et hul i jorden, vil man måske sige på dansk? Men altså dermed en omvendt metafor for hovedpersonen. Normalitetens psykiske nedtur og fremmedgjorthed i den amerikanske kulturs værste materialisme-mareridt.
    Landskab og vejr bliver billeder på Stuarts indre sindstilstand: Kulde og fremmedgjorthed: Minnesota, dead of winter, icy roads, wind blowing sideways across the empty cornfields. Find myself stopping for the night outside Indianapolis, off 74. Han ser sig selv standse. Han handler altså ret så mekanisk: er så at sige mentalt koblet fra sin ydre handling.


Tema

Temaet (the theme): Man Vs. Himself / Internal Struggle og Man Vs. Society / Moral Struggle. 
   Jeg- fortælleren føler sig fremmed i forhold til det samfund, han lever i. Det ses i beskrivelsen af hotellobbyen, hvor et larmende TV (der ikke kan slukkes eller skrues ned: Teknikken har taget magten) er i gang med en voldsudsendelse:

The TVs are on some kind of preordained computer system, much like sprinklers in Los Angeles or garage security lights everywhere else. I ask her if she can at least mute the sound, so that I don’t have to listen to the agonized groans of the victims or the raging insanity of the gunmen, but she says that she has no control over that, either.

Man vs. society/moral struggle er altså et væsentligt tema i novellen. Det er counterculture (hippie- og alternativkultur) gone sour. Vi hører om Stuart og Becky, der som unge spiser wheat germs (hvedespirer) sammen i New York. Det er dog ikke det, der er hovedtemaet.
   Hovedtemaet er det, som plottet i den dialogfortalte fortælling sætter i gang i Stuarts bevidsthed, hvoraf noget er ubevidst for ham. Det implicitte krav om empati, som Beckys frygtelige fortælling afstedkommer via the dialogue, viser sig ikke direkte,  men slår ud via underbevidstheden i ønsket om en stærk kompensationshandling (freudiansk analyseelement):

If I had a gun right now, I’d shoot both the plasma TV screens and maybe the overstuffed sofa, and then maybe I’d start in on the glass coffee table and the Caribbean-vacation brochure and all the Time and Newsweek magazines with men of the year on their covers.

Han kan ikke udkæmpe sin moralske kamp for autentiske værdier imod den amerikanske "normalitet", lige så lidt som han kunne det nogle årtier tidligere. Den amerikanske "normalitet" er også præget af - til hans forbløffelse - autentisk og solidarisk menneskelig adfærd, først hos receptionsdamen og siden hos Becky. Damen i receptionen er mere hjælpsom, end hun "behøver" at være:
I wander back over to the desk, where the girl with the laminated name is being surprisingly helpful. ....

Man viser temaet og de konflikter/dilemmaer, det indebærer, i den såkaldte strukturmodel. Litteraturteoretikere har længe været opmærksomme på, at man i mange litterære værker kan genfinde de samme grundstrukturer i typer af konflikter, opbygning, etc.
   Strukturmodellen bygger på, at vi mennesker, når vi skal sætte ord på virkeligheden, ofte opfatter den i modsætningspar. Hvis vi har en opfattelse af, at noget er uretfærdigt, vil vi formulere modsætningen "retfærdig". Hvis vi siger "højreorienteret", har vi samtidig sagt "venstreorienteret". Modsætningsbegreber er f.eks. liv ctr. død. Det kan være mennesket mod samfundet, etc. Denne tendens til spænding i modstående begrebspar kan forfatteren udnytte. Og han kan vise, hvordan hovedpersonen overvinder spændingen eller kommer ud af modsætningerne. Det sker i Stuarts tilfælde ved, at han når til en erkendelse om sig selv. Det er muligvis ikke en ny erkendelse, men det er en erkendelse, der er stærk i den konkrete situation.

Note: Epiphany def. således i en ordbog: a sudden, intuitive perception of or insight into the reality or essential meaning of something, usually initiated by some simple, homely, or commonplace occurrence or experience. 

Biografisk metode

Ifølge nykritikken skal det literære værk forstås på egne præmisser, inden for sin egen ramme og horisont. Med den biografiske metode forsøger man at skabe forståelse ved at se det literære værks baggrund i forfatterens personlighed, interesser og fortid. Man kan ofte finde parallelliteter i de biografiske data og det literære værk, og man laver så oplagt hypotesen, at forfatterbiografien kan forklare større eller mindre aspekter af et værk. Se f.eks. følgende oplysninger om Shepard:

Shepard sees himself as a “victim” of his father’s tough-guy persona. “My old man tried to force on me a notion of what it was to be a ‘man,’ ” he said. “And it destroyed my dad.”
   As a child, amid the violence of his family, Shepard, who has spoken of “tremendous morning despair,” was something of a sleepwalker. He grew up feeling as if he were living “on Mars”; “I feel like I’ve never had a home,”

Det minder meget om de konflikter, Stuart brydes med i novellen. Det er som om, det er en mand fra Mars, der kommer til Normal, Illinois. Det viser sig i fremmedgørelsen over the hot-rod convention og motellet. Fornnemmelsen af ikke at høre til. Forsøgene på at håndtere Western Man's machismo i mødet med Becky: Opdagelsen af, at denne kvinde med det farvede hår og påklædning, der minder om noget fra et kommercielt damemagasins katalog, har et stort menneskeligt hjerte. Disharmonien mellem stereotyperne og virkeligheden får hans facade til at bryde sammen.
    Novellen kan fortolkes som forbryderen, der kommer tilbage til arnestedet for forbrydelsen for at bearbejde, hvad der gik galt. Kort tid inden han skrev novellen, blev Shepard dømt for at køre for hurtigt og i påvirket tilstand i området omkring Normal, Illinois:

In the interview Mr. Shepard said he got sober in late January 2009, a few weeks after he was stopped in central Illinois and charged with speeding and driving under the influence of alcohol. He pleaded guilty a month later and was ordered to pay a fine, finish an alcohol treatment program and perform community service. “I continue to struggle with it,” Mr. Shepard said.

Til forståelse af novellens form kan der også hentes oplysninger i biografien. Sam Shepard har en baggrund som skuespil- og filmmanuskriptforfatter, og han har spillet i rock bands:

Rhythm led Shepard to character. “When you write a play, you work out like a musician on a piece of music,” he wrote. “You find all the rhythms and the melody and the harmonies and take them as they come.”

Det forklarer de hurtige sceneskift i novellen. Og det forklarer måske også brugen af den dialogiske form til exposition og formidling af viden. Indianapolis er som et stykke jazzmusik, med hyppige sceneskift og nye vinkler på gennemgående figurer. God jazzmusik kan også være præget af spændinger mellem overflade og dybdestrukturer i musikken. Det samme er novellens beskrivelser af setting og personer. Receptionisten er "the girl with the laminated name", og hun er "surprisingly helpful". Den kyniske Western loner forventer ikke at finde et menneske bag den laminerede overflade. 

Sociologisk metode

I den sociologiske metode går man også uden for værkets eget univers. Man forsøger at se det litterære produkt som noget, der er blevet til i et bestemt samfund i en bestemt periode. Den måde, man tænker på, bevidstheden, er afhængig af historie og samfund.
   En forfatters tænkemåde og skrivestil er rammesat og påvirket af samfund og historisk periode. Ovenover, under omtalen af Aristoteles' begreber står f.eks. "kamp imod skæbnen". At tro at der var en skæbne, der greb ind og bestemte forløbet af et menneskes liv, er en tanke, der mest hører det førmoderne samfund til. I et moderne samfund (fra ca. 1800) kan man til gengæld se mennesket som påvirket af samfundskræfter, f.eks. den sociale arv, dvs at man er tilbøjelig til at have sociale miljøfaktorer med sig fra sin opvækst, som er med til at bestemme, hvordan livet kommer til at forløbe. Det kan minde om skæbnen, men der er dog den væsentlige forskel, at den sociale arv ikke er uafvendelig. Og der er masser af mønsterbrydere. En del af Sam Shepards sociale arv er faderens "tough-guy persona" (jf ovenfor). Samtidig ses mennesket i det modernes samfund også som samfundsskabende.
    Det samfund, Shepard er udsprunget af, er et rigt forbrugersamfund, hvor afsætningen af varerne spiller en vigtig rolle. Det er et samfund med reklame og medier. Det er samtidig et multikulturelt samfund. Det er ikke alle, der har taget den kommercielle forbrugerkultur til sig. I 1960'erne dannedes counterculturen, der indeholdt mange elementer, f.eks. anti-materialisme, antikapitalisme, pacifisme, eksperimenter med familieformer og seksualitet, etc. En del af novellens samfundsrum består af disse modstridende kulturelementer og bevidsthedsformer.
    Efter II. Verdenskrig fremstod USA som den globalt dominerende magt. Som amerikansk vælger kommer man til at skulle forholde sig til, om landet griber ind i konflikter rundt omkring i Verden på den rigtige måde? Hvordan stiller man sig til protester imod Vietnamkrig og senere Irak- og Afghanistankrige? The mood of the Sixties' multietniske, globaliserende amerikanske samfund i New York beskrives sådan:

Hearing Polish for the first time.
Old World women in bandannas and overcoats.
Cubans playing chess.
Rumors of acid and TCP.
Crowds gathered around a black limo,
listening to a radio report of Kennedy’s killing.
Jungles burning with napalm.
Caskets covered in American flags.
Mules hauling Martin Luther King, Jr.,’s coffin

Billedernes sammenstilling siger noget om, hvordan fortællerens bevidsthed arbejder med dem.  Andre ville stille dem sammen på andre måder, men det er det samme materiale. Samfundsrummet er der som en ramme for bevidsthedsdannelsen. Samtidig opnås en lyrisk effekt her, idet disse linjer dels er klart rytmiske, som det er vist ovenover ved at stille dem op i verslinjer (det er de ikke i novellen), dels indeholder andre lyriske virkemidler som assonans (old world women) og flere brug af allitteration. Beatet gør dem til en elegi over det amerikanske samfunds tilstand.

Receptionsanalyse og Hermeneutik
 

Reception betyder "indoptagelse af indtryk og budskaber" fra den omgivende verden. I receptionsanalyse ser man på - ikke værket alene, i sig selv - men, hvordan det "indoptages" af læseren/seeren. Denne bruger sin begrebsverden og erfaring som midler til at forstå og fortolke. Læseren/seeren er så at sige medskabende af historien i sin indoptagelse af den. 

 

For sale: baby shoes, never worn. – Ernest Hemingway

Historien ovenover skal i virkeligheden skabes af læseren. Forfatteren er kun kommet med nogle effektfulde antydninger. Den er på kun 6 ord og bryder med de møjsommeligt opbyggede (fortolknings)mønstre, der er fremlagt ovenover. Men det er alligevel en meget effektiv historie. Den bliver effektiv igennem læserens meddigtning, igennem læserens fortolkning

D-A. Alvarez: Something to Cry About. 2007

Ifølge den hermeneutiske fortolkningsmetode bringer læseren sig selv med ind i fortolkningen af en tekst. Modsat den nykritiske metode siger man i den hermeneutiske metode, at teksten ikke kan stå alene. Den læses og forstås forskelligt efter, hvilken forforståelse læseren bringer med ind.
    En person, der har været med i alternativkulturen vil have en anden forforståelse af Indianapolis end en, der ikke har været med i den. Dermed være ikke sagt, at det er en betingelse for ordentlig oplevelse og forståelse af teksten, at man var med i modkulturen. På ingen måde. Tekster opleves netop forskelligt, fordi man bringer forskellige ting med i sin forforståelse.
    Når man ser på tekstuddraget ovenover, fortolkes billederne forskelligt, alt efter læserens baggrund og forudsætninger. Det "amerikanske flag" betyder noget forskelligt for nationalisten og for internationalisten. Martin Luther King er også et forskelligt opfattet symbol for forskellige grupper af amerikanere. Det bringer os længere ind i tekstens univers på den måde, at en større smerte over Martin Luther Kings endeligt vil føre til større fremmedgørelse fra de amerikanske værdier, end en mindre smerte over denne menneskeretsforkæmpers død for en snigmorders kugle vil. 

Link:

Sam Shepards novelle Indianapolis (Highway 74)
- gloser til Indianapolis