LIVSSTIL | |||||
Livsstil kan ses både som en identitetsmæssig søgen hos
individerne og en tilsvarende udformning af en daglig livsform. Livsstil kan
også forbindes med social differentiering. Social differentiering kan
være flere ting. Man taler f.eks. om differentiering,
der bygger på værdimæssige segmenter, differentiering der bygger på funktionel
opgavevaretagelse og endelig differentiering, der tager udgangspunkt i
uligheder i adgangen til – og fordelingen af – ressourcer og goder,
dvs en form for klasseanalyse. Konkret kan man f.eks. benytte SFI's
socialgruppeinddeling eller en inddeling efter arbejde, indkomst o.lign. Figur 1: Bourdieus billede af det sociale rum For Bourdieu er individernes livsstil altså en reproduktion af deres sociale position formidlet via habitus. På dette punkt er han mere specifik end Minerva (jvf links her på siden), der til gengæld ikke i samme grad som Bourdieu risikerer at blive kritiseret for reduktionisme til det økonomiske og klassemæssige analyseniveau. Bourdieu bestræber sig på at få en korrelation frem mellem måden at leve på, føle og handle, individernes smag - og ikke mindst deres afsmag, og den plads, de på den anden side indtager i de sociale hierarkier. Det er sammenfattet i figur 1. Der er en modstilling af folk i venstre side, f.eks.
professorer, der har meget kulturel kapital, og folk i højre side, f.eks.
virksomhedsejere (Patrons i handel og industri), der har meget
økonomisk kapital og kun lidt kulturel kapital. Der er tale om relationelle
størrelse, ikke absolutte, dvs de skal ses i forhold til hinanden. Det er
derigennem, de får mening. Der foregår en løbende symbolsk kamp, hvor social
dominans sker via en beherskelse af symbolsk magt, der f.eks. kan vise sig i
evne til at se, hvad der er prestigegivende i et samfund, herunder en evne til at skelne mellem god og dårlig smag. Det er
naturligvis relationelt. Hvis man f.eks.
siger, en praksis eller en smag er "vulgær", så er en sådan dom aldrig
absolut. Der er ikke noget, der kan være i absolut forstand "vulgært". Det
er udtryk for de dominerendes bedømmelse af et andet socialt lags smag eller
praksis. De, der har symbolsk kapital, har en evne til at udøve
definitionsmagt, der går ud på at definere, hvad der er rigtigt og forkert i
givne sociale sammenhænge. Der er nok mange, der vil synes, disse generaliseringer er horribelt forenklende, og det er de nok også, specielt når man kigger et par årtier tilbage fra nu, men man skal også huske på, at Bourdieu siger, at der er en konstant udvikling i, hvad distinktionsevnen "distingverer". Kampen om symbolsk kapital kører videre. Hvordan ser det ud i Danmark? Hvor ligger husene, hvor der er Arne Jacobsen møbler, wegenerstole og PH-lamper? Hvem køber "Ægget" til over 50.000,- kr.? Hvem kører BMW cabriolet, og hvem Fiat Panda med soltag? Fodbold er nok i højere grad blevet en sport, der strækker sig ud over de sociale lag, siden Bourdieu lavede sit diagram, men så kan man i dag til gengæld inden for denne sport se en vis "distinction". Der er forskel på at være Brøndby supporter og FCK tilhænger. Ifølge Bourdieu reproduceres den sociale orden via en konstant genskabelse af kulturel kapital i den sociale orden og igennem en legitimering af denne reproduktion. Her spiller uddannelsessystemet en hovedrolle. Uddannelsessystemet er udformet sådan, at børnene fra de dominerende sociale lag får de bedste uddannelser, hvorefter de får de bedste jobs (og således reproducerer den sociale orden). Det legitimeres ved at denne samfundsmæssige oprindelsesmekanisme er maskeret i form af, at forskellene i uddannelsesmæssigt resultat tillægges individernes medfødte egenskaber, deres intelligens og "begavelse", snarere end ved en grundlæggende accept af, at disse størrelser også kan anskues som sociale konstruktioner. Livsstile i de politiske valgDe velkendte segmenter fra Minervamodellen, så som blå, grøn, rosa og violet, er blevet udsat for kritik fra reklame- og konsulentbranchen selv, ikke mindst efter, at et gråt residualsegment i midten blev reguleret op og ned i størrelse. Figur 2: Partiplaceringer i Minervamodellens segmenter Note: Værdierne er tilvejebragt igennem spørgeskemainterviews med op imod 2500 personer. Værdier er derefter registreret efter respondenternes svar, som "afslører" gennemgående holdningsdispositioner. Det sker igennem en form for indeksering, dvs der gives rangordnede talværdier for svar. Vælgeradfærdsplacering af partier er foretaget i overensstemmelse med den gængs forekommende efter Minervamodel 1999 og blandt politiske sociologer/kommunikationskonsulenter. Det gælder dog ikke placeringen af Ny Alliance, som her er anbragt efter et skøn. Flere af især de større partiers vælgere kan placeres gruppevist opdelt i diagrammet, idet partierne kan have flere "vælgertyper". Til at få klasseaspektet lidt klarere med kan det måske give inspiration at se på Pierre Bourdieus opfattelse af sociale rum og livsstile som udtryk for habitus og klasse. Bourdieu er inspireret af Max Weber m.h.t. kulturanalyse og symbolsk reproduktion og af Marx m.h.t. klasseanalysens fundering i økonomisk struktur og økonomisk dominans.
|
LINKS: Kompassegmenter
Livsstile statistik England |