Pengepolitik.
Nationalbanken har ansvaret for den del af den økonomiske politik, der kaldes pengepolitikken. Formålet med pengepolitikken er at understøtte den valutapolitiske målsætning om en fast kronekurs over for euro. Pengepolitikken føres først og fremmest ved at styre de helt korte renter. Det gør Nationalbanken ved at fastsætte Nationalbankens udlånsrente og diskontoen. Renterne fastsættes af Nationalbankens direktion. Det er således Nationalbanken, der træffer de pengepolitiske beslutninger. Pengepolitikken er led i den samlede økonomiske politik, og den økonomiske udvikling drøftes løbende mellem regeringen og Nationalbanken. Den praktiske gennemførelse af pengepolitikken bygger på Nationalbankens rolle som bank for pengeinstitutter og realkreditinstitutter (Kilde: Nationalbanken)

Regulerer investeringerne og det lånefinansierede forbrug.

1. Nationalbanken regulerer rentefoden (diskontoen)

2) Nationalbanken sælger statsobligationer. Det giver et stort udbud af statsobligationer. Kursen falder og den direkte rente stiger. Det påvirker renteniveauet i hele landet:

Det fører til faldende investeringer

Det fører til faldende forbrug

Det virker inflationsdæmpende

3. Nationalbanken køber statsobligationer.  Det fører til, at antallet af statsobligationer i omløb falder. Det fører til, at efterspørgslen stiger. Det bevirker, at kursen stiger og den direkte rente falder. Dermed bliver det billigere at låne penge. Investeringerne øges og det lånefinansierede forbrug stiger. Det fører til mere inflation.

Det bevirker, at arbejdsløsheden sænkes og underskuddet på betalingsbalancen vokser.