Ideologier er sammenhængende idékomplekser, som formulerer  mål  for samfundsudviklingen. Af gamle ideologier kan nævnes  konservatisme, liberalisme og socialisme. Den første gik ind for at bevare (konservere)  træk samfundet, der opfattedes som bevaringsværdige. Den anden, liberalismen, gik ind for at frigøre individet og markedet.

Figur 1: Ideologier og partier

   Den tredje, socialismen, gik ind for større økonomisk lighed, fællesskab og solidaritet. Ideologierne ændrer sig løbende som et resultat af samfundsudviklingen.
   De ændrer sig også i oig med, at de politiske partier har taget dem til sig som et udtryk for den politik, partiet står for. Nogle partier skriver direkte i deres partiprogram, at de f.eks. bekender sig til socialisme, socialliberalisme eller liberalisme.

Der er dog også partier, der frakender sig ideologi i traditionel forstand. Det gør Alternativet f.eks. Det gør partiet bl.a. fordi, det mener, at ideologierne har mistet relevans i det samfund, vi har i dag.

Nedenfor en kort omtale af hovedideologier.

VH

Et af de steder, hvor der altså arbejdes med ideologier, er i de politiske partier. De har behov for at se samfundsudviklingen i helheder. Der skrives f.eks. partiprogrammer, herunder principprogrammer, hvor ideologiske elementer kommer til udtryk. Det er ikke alle partier, der har principprogrammer. Men hvis de har det, kan det være udtryk for, at man ønsker at sige noget om den generelle samfundsudvikling, og ud fra hvilke værdier og forestillinger om fremtiden, man ønsker at præge samfundsudviklingen.

Partierne havde under det såkaldte fire-partisystem fra 1905 - ca. 1960 ideologiske opfattelser, der noget forenklet kan siges at svare til nogle af de  grundliggende opfattelser og interesser hos de befolkningsgrupper, der stemte på dem.

Figur 2: Venstre-højre skala under firepartisystemet

NYERE IDEOLOGIUDVIKLING

Med industrisamfundets omdannelse til service- og informationssamfund var klasseforholdene efter manges mening  ikke længere så entydige. I hvert fald blev den manuelle arbejderklasse efterhånden mindre. Der kom flere funktionærer, i både en voksende offentlig sektor og i den private sektor.
   Om arbejderklassen er blevet mindre, kan dog afhænge af, hvordan man definerer den. Men hvis vi godtager argumentet om, at den blev mindre, eller klassedelingen mindre overskuelig og klar, så må man sige, at det  kom til at påvirke ideologiudformningen.
    Ideologi drejer sig bl.a. om at give mål og retning for den politikudvikling, man står midt i. Den daglige virkelighed bliver et stort kaos, hvis man ikke har mål og retning et eller andet sted i baghovedet. Det kan gå lige fra, at man har en utopi for samfundsudviklingen, og til, at man blot formulerer ønskværdige mål om mere økonomisk vækst, så man kan imødekomme flere ønsker om bedre velfærd. En utopisk forestilling drejer sig om en ideel udvikling, som måske ikke for øjeblikket ser ud til at være særlig realistisk, men som man mener kan blive det.
 
    De moderne massemedier, især TV, og de sociale medier (Facebook, Twitter, Instagram, debatfora, m.fl.) bevirkede, at politik flyttede fra forsamlingshusene og provinsbyernes valgmøder til TV-skærme og computerskæme. Det gjorde det muligt for medietrænede politikere at samle store vælgermasser omkring sig meget hurtigere (hvis man kunne "gå viralt", eller man bare var ferm til at udnytte de nye elektroniske virkemidler).
    Ofte kunne det ske på enkeltsager, f.eks. Irakkrigen, som f.eks. i USA førte til en patriotisk bølge, der nedtonede partimæssige og ideologiske forskelle. Dermed svækkedes ideologierne, og nogle mente, det slet ikke var nødvendigt med ideologi mere.

Figur 3: Traditionel Venstre-højre skala med elementer af nypolitik (retspolitik, miljøpolitik m.m.)

Mange mener, at ideologierne er påvirket af det, man kalder postmoderniteten. Der er f.eks. tale om en postmodernistisk synsvinkel, når den britiske socialdemokrat Mandelson  taler om en befolkning, der sætter spørgsmålstegn ved politikeres evne til at skabe en forskel i deres tilværelse. Eller når han taler om, at en faldende andel af vælgerne identificerer sig som enten "venstre" "eller højre".  Postmodernitet betyder, at troen på uundgåelige fremskridt, at samfundet kan planlægges rationelt, er opgivet,  altså at vi med brug af videnskaben og den højere fornuft kan indrette det gode samfund, der hele tiden bliver bedre og bedre, og at vi derfor skal påvirke den med vort "utopiske" politiske projekt. Projekter er enkeltindividets sag. Man har ansvar for sit eget liv, ikke for andres liv.

Produktionens og samfundets indretning har ændret sig væsentligt gennem det 20. århundrede. Produktionsteknikken i industrien har ændret sig væk fra forhåndsindstillede produktionssystemer, som styrer arbejderne og bestemmer organisation og produktudformning (standardiserede masseprodukter), og over til produktionssystemer, som er lette at omprogrammere. Computerstyring og robotter kommer ind overalt. Det øger omstillingsevnen. Forbrugernes behov og efterspørgsel bliver afgørende for, hvilke typer af produkter der kommer på markedet. Stordrift og standardisering er ikke længere det eneste saliggørende.

Samfundet bliver præget af mere individualisering, specialisering og af vækst i serviceerhverv og informationssektor. Dermed bliver klassestrukturen mere differentieret. Man vil ikke længere i samme grad se industrisamfundets klare opdeling i lønmodtagere og kapitalejere. Det gør, at partierne ikke længere kan definere sig i forhold til bestemte samfundsgrupper. Deres opgave bliver i højere grad at "sælge" et identitetsgivende mediebudskab. Det ser man f.eks. i amerikansk politik, hvor det er sværere at se en polarisering i venstre- og højrefløj, og hvor begreber som socialisme og liberalisme nærmest ikke eksisterer. En "liberal" i USA er identisk med en "progressiv", ja, næsten "venstreorienteret". Udviklingen har også ført til, at mange danske partier bliver skeptiske over ideologibegrebet. Nogle midterpartier og centrumhøjrepartier (f.eks. De Konservative) har erklæret sig for ideologiløse.

Man skal dog passe på med alt for håndfaste konklusioner. I 2016 så man f.eks. den selverklærede socialist Bernie Sanders være tæt på at blive præsident i USA. Det var på et program, hvor han ville imitere den nordiske socialdemokratisk påvirkede velfærdsstat.
    Han var et svar på udfordringer, man vælgere så det amerikanske samfund stå overfor: Velstanden var nok øget i form af større BNP og økonomisk vækst, men det var gået i nogle fås lommer. Almindelige arbejdere og folk i middelklassen havde set deres lønninger stå mere eller mindre i stame i flere årtier. Jobs var outsourcet ud af USA i stor stil, så man almindelige lønmodtagere frygtede for  udviklingen, når de multinationale selskaber blev stærkere og stærkere - og de, der skulle kontrollere dem blev svagere. Bernie Sanders ville gør op med denne udvikling, og det tiltalte mange.

OPGAVE:

Teksterne nedenfor er ideologifragmenter hentet fra partiernes (princip)programmer. Partibetegnelserne er fjernet. Foretag en ideologisk analyse og bestemmelse af teksterne.

1  Noget står i vejen for frihed, tryghed og demokrati

Som økonomisk system har kapitalismen skabt en enorm teknologisk udvikling og øget forbrugsmulighederne blandt almindelige mennesker i den rige verden. Og i særdeleshed blandt de mennesker, som ejer og kontrollerer virksomheder og naturressourcer, har kapitalismen skabt en enorm rigdom.

xx er imod kapitalisme –, fordi den kapitalistiske økonomi grundlæggende er udemokratisk, skaber ulighed og utryghed og ødelægger det økologiske grundlag på kloden. Kapitalismen har i årevis været på kollisionskurs med naturgrundlaget. Vi befinder os nu i en systemkrise, hvor flere kriser er vævet ind i hinanden: finanskrise, energikrise, fødevarekrise og klima- og miljøkrise. Den globale økonomi har nået en størrelse, hvor det globale og lokale miljø undergraves på bekostning af menneskers levevilkår og overlevelsesmuligheder.

Derfor arbejder vi for, at kapitalismen erstattes af et socialistisk samfund, der holder sig inden for de grænser, der sættes af natur og klima, og hvor omdrejningspunktet ikke er jagt på profit, men opfyldelse af menneskenes basale behov. 

Den kapitalistiske økonomi skaber ikke bare ulighed mellem mennesker i de enkelte lande. Den skaber også stor global ulighed. Historisk har de vestlige lande gennem kolonisering og senere gennem ulige handelsrelationer tilegnet sig store værdier fra den 3. Verden, som i dag kaldes det globale syd. Denne magt over og udnyttelse af lande i det globale syd, kaldes imperialisme – og den eksisterer fortsat idag, hvor internationale strukturer er med til at fastholde millioner i fattigdom ved bl.a. at flytte værdier fra Syd til Nord som et resultat af såkaldte frihandelsaftaler, kapitalflugt, illegitime gældsbyrder, tvangsliberaliseringer og privatisering af naturressourcer.

Stridigheder mellem kapitalistiske stormagter om adgangen til arbejdskraft, markeder og naturressourcer har gennem historien ført til to store verdenskrige og et utal af blodige konflikter. Også i dag fører kampen om adgangen til vigtige ressourcer som olie, metaller, vand og jord til alvorlige konflikter. Især mødes de befolkningsgrupper, der bor i områder, hvor ressourcer produceres, med undertrykkelse og militærmagt.

I den kapitalistiske økonomi bliver samfundets rigdom fordelt skævt mellem menneskene. Det skyldes, atkapitalismen skaber et klassesamfund, hvor de, der ejer produktionsmidler som virksomheder, jord og naturressourcer, tilegner sig frugten af lønmodtagernes arbejde. I det kapitalistiske klassesamfund ophobes rigdom og dermed magt hos en stadig mindre del af befolkningen.

Kapitalismen har skabt et klassesamfund, hvor et lille mindretal ejer og kontrollerer værdipapirer, fabrikker, jord, råvarer og infrastruktur. Derved har denne lille gruppe mennesker meget stor indflydelse på samfundets udvikling. Dette lille mindretal er omgivet af en gruppe af højtlønnede mennesker såsom direktører, advokater, mediechefer m.fl., som identificerer sig med – og arbejder for dem.

Over for denne klasse af ejere og deres allierede står en stor og broget klasse af det store flertal, som lever af at sælge sin arbejdskraft, eller af overførselsindkomster. XX kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker. Der er tale om en sammensat gruppe med mange indbyrdes modsætninger;nogle arbejder på private arbejdspladser, andre i det offentlige. Nogle har adgang til ejerboliger, andre bor til leje.  

Til fælles har flertallet at man som udgangspunkt er nødt til at sælge sin arbejdskraft for at overleve, og flertallet har fælles interesser i gode løn og arbejdsforhold, velfærd m.m.

I kampen mellem klasserne om værdierne, samfundets udvikling og i perioder også om magten i samfundet – kort sagt i stort set alle centrale politiske spørgsmål vil de to klasser stå med modsatrettede interesser.

Kapitalisme forhindrer folkestyre

Den grundlæggende ulighed står i modsætning til et reelt demokrati, fordi alt for mange afgørende beslutninger bliver truffet af mennesker, som ingen har stemt på. Det er det, vi oplever, når finansmarkederne kan true lande og regeringer til at føre en politik til skade for almindelige mennesker. Kapitalismen er også kendetegnet ved, at demokratiet stopper ved indgangen til de private virksomheder. Indenfor har medarbejderne lidt eller ingen indflydelse på, hvordan arbejdet organiseres, og hvordan fortjenesten fordeles og forvaltes.

De mest afsides egne af kloden inddrages i den kapitalistiske verdensøkonomi. Usynlige og tilsyneladende ustyrlige bånd binder verden sammen og det enkelte menneskes livsvilkår styres af beslutninger truffet tusindvis af kilometer væk. En dårlig dag på børsen i Tokyo kan føre til arbejdsløshed i Pandrup.

Den nuværende organisering af økonomien betyder også, at der drives rovdrift på de menneskelige ressourcer. De fleste har på egen krop mærket, at arbejdstempoet på arbejdsmarkedet er enormt. Evige krav om at arbejde hurtigere og producere mere betyder, at mange mennesker i dag er stressede eller nedslides. Samtidig holdes en stor del af befolkningen uden for arbejdsmarkedet, fordi de enten ikke kan få et job eller ikke kan holde det nuværende arbejdstempo.

Jagt på profit står over menneskenes behov

Kapitalismen er en måde at organisere produktionen og samfundet med det formål at opnå profit. Er der ikke konstant vækst, så er der ingen afkast af den private kapital. Så vil kapitalejeren enten miste sine penge eller sætte dem i noget andet. Dette er baggrunden for, at spekulation fylder stadig mere i verdensøkonomien. Hvis afkastet ved spekulation er større end afkastet ved at investere i vareproduktion, bruges kapitalen til spekulation. For de få, som ejer kapital, har det medført enorm rigdom. For samfundet kan det være dybt skadeligt. Eksempelvis har spekulation i fødevarepriser ført til prisstigninger, sult og fattigdom for verdens fattige. Spekulation kan føre til økonomiske kriser og forværre disse, hvilket efterlader enorme regninger til den brede befolkning i form af arbejdsløshed og fattigdom.

Jagten på profit betyder, at det ikke er menneskers behov, der bestemmer hvilke produkter der skal skabes. Eksempelvis forskes der langt mere i udvikling af skønhedsprodukter til forbrugerne i den rige del af verden end i de sygdomme, der dræber hundredtusinder i den fattige del af verden.

Kapitalismen koloniserer stadig flere livsområder. I takt med, at konkurrencen øges, bliver stadig flere områder underlagt jagten på profit. Det ses i form af kommercialiseringen af menneskelige relationer, når omsorg og seksualitet bliver en vare, eller i kulturlivet, hvor undergrundskulturer kommercialiseres på ingen tid. Det ses ved den enorme mentale magt, kapitalisme har, hvor mennesker tillægges kunstige behov og reduceres til forbrugere uden fokus på faktiske behov eller bæredygtighed. På den måde tillægges mennesker også stereotype sociale roller, der alle passer ind i kapitalismens markedsføring og masseproduktion af konsumvarer.

Kapitalismen truer klima og miljø

Kapitalismen er ved at sprænge naturens rammer. Den massive forurening med drivhusgasser har igangsat klimaforandringer, som er på vej til at blive katastrofale og uigenkaldelige. Klimakrisen indgår i og forstærker en større økologisk krise, som truer Jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed.

Klima- og miljøkrisen skyldes grundlæggende, at produktionen styres ud fra, hvad der skaber profit, og at kapitalismen er afhængig af en fortsat og i princippet uendelig vækst. Det fører til overproduktion og fortsat rovdrift på naturen……

2  Det gode Danmark

1. Familien er grundlaget for et velfungerende samfund.
2. Vores fortid, historie og arv er vores styrke, kun med denne kan vi møde fremtiden styrket. 1000 års kristen samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag, derfor er Danmark et land med religionsfrihed og åbenhed overfor andre religioner.
3. Det Danske Riges Grundlov sikrer, at fortidens erfaringer danner grundlag for vores sameksistens med en folkekirke og et kongehus i et demokratisk samfund med ejendomsret, ytrings- og forsamlingsfrihed i respekt for individet og mindretal.
4. Danske borgere skal have fri og lige adgang til skoler og uddannelser der med kundskaber og færdigheder give borgerne mulighed for at udleve deres fulde potentiale.
5. Offentlige fælles forpligtelser skal sikres af borgernes skatte- og afgiftsbetaling, ikke mere eller mindre. Pengene har det bedst i borgernes lommer.
6. De mest udsatte, dem der ikke kan klare sig selv, skal have hjælpen - flere skal klare sig selv. Borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling.
7. Fremmede er velkomne i det danske samfund, hvis de ønsker at bidrage til samfundet med respekt for dansk lov, det danske sprog og indordne sig under dansk tradition og kultur.
8. Vi kæmper for et konsekvent og retfærdigt retssamfund, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle.
9. Virksomhederne er rygraden i det danske samfund, derfor skal de reguleres, beskattes og støttes mindst muligt. De skal have frihed til at skabe arbejdspladser, velstand og vækst.
10. De næste generationer skal overtage en bedre verden, derfor skal vi værne om miljøet og sikre, at Danmark har en ren og selvforsynende energi.
11. Samarbejdet med andre europæiske lande er vigtigt, især i fht. sikkerhed og frihandel. Samarbejdet i EU skal ske i respekt for vores lands suverænitet. Dansk udenrigspolitik skal sikre rigsfællesskabets interesser i fht. til andre lande og rigsfællesskabets borgeres interesser og sikkerhed i andre lande.
12. Det danske forsvar skal stå styrket, hvilket skal sikres via et intensiveret samarbejde i NATO og deltagelse i internationale missioner med henblik på at sikre danske interesser.

3  En ny politisk kultur

Flere steder i samfundet spirer konkrete løsningsforslag til tidens udfordringer frem. Et nybrud er på vej, og enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser i stigende grad et beundringsværdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement.

Et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger nemlig af folkeligt engagement og hviler på fællesskabet. Heldigvis har vi en politisk aktiv befolkning. Valgdeltagelsen er stadig høj i Danmark – både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. At tæt ved 200.000 mennesker skriver under på deres utilfredshed med beslutningen om at sælge ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vidner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som har lyst til at blive hørt.

Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger på et meget højt niveau, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større.

XX tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget.

Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at løse samfundets reelle udfordringer.

Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik nytter.

Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Danmark. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik, uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet…….

Det har i mange årtier været kendt, at planeten trues af alvorlige klimaproblemer. Alligevel bliver denne globale udfordring ikke mødt med den politiske alvor, den fortjener. I stedet dominerer en udpræget blind tro på, at den teknologiske udvikling vil løse alle vore problemer og gøre os i stand til at fortsætte den enorme vækst i befolkning og forbrug, der har præget det seneste århundrede.

I XX tror vi ikke på, at miljø- og klimaproblemerne kan løses med teknologi alene. Problemerne er tæt forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadigt flere mennesker. Hvis vi skal undgå at undergrave naturens evne til at understøtte vores liv og samfund og den mangfoldighed, der findes på jorden, er vi nødt til at omstille vores levevis med respekt for naturen. XX mener, at der er behov for en effektiv og kontrolleret bæredygtig omstilling.

En kontrolleret bæredygtig omstilling betyder, at det så vidt muligt sker på menneskehedens præmisser, fordi omstillingen kommer under alle omstændigheder.

De belastninger, vi påfører naturen og dens langsigtede balance, er på ingen måde en holdbar løsning. Miljø- og klimakrisen er der, hvor det kræver handling i dag, ikke i morgen.

4  VISIONER

XX  sætter din frihed i højsædet. Vi ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. Vi skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opfyldt og nå de mål, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre.

XX vil forandre samfundet, så du får mulighed for og flere får mod til at bruge den ret til at leve frit, som vi er født med. Frie mennesker er forskellige, og det har værdi i sig selv at få lov til at gribe chancen, kæmpe for sin succes og dermed sætte sit eget individuelle præg på sin tilværelse. Smålighed, ensretning og ligemageri er det modsatte af liberalt frisind.

XX  ønsker et samfund, hvor du bliver anerkendt for den, du er. Du er først og fremmest dig selv og skal måles på din indsats, dine evner og personlighed.

XX vil give dig ansvaret tilbage. For et større ansvar for sig selv er en naturlig følge af mere frihed. Frem for stræben efter materiel lighed kan vi alle høste fordel af vækst, velstand og fremgang i Danmark. Liberale reformer er helt nødvendige. Det er den eneste vej til at gøre Danmark til en vindernation og sikre velfærden på sigt. ……

5  Et godt samfund

XX  er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen og de folkelige bevægelser for fred, nedrustning, ligestilling og miljø. XX ønsker at gennemføre en grundlæggende forandring af Danmark, Europa og verden, baseret på solidariske værdier. XX vil samle den brede befolkning i en alliance for forandringer, der udvider demokratiet, styrker fællesskabet, fremmer lighed og sikrer bæredygtighed. Målet er et socialistisk samfund, der på bæredygtigt grundlag skaber størst mulig velfærd, velstand, frihed og flest muligheder for alle mennesker.

XX opfatter alle mennesker som ligeværdige. Den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både målet og midlet for hele samfundets udvikling. Alle mennesker skal derfor have frihed til og mulighed for at realisere det liv, de ønsker, med respekt for andres frihed, samfundet og naturen.  XX bekæmper undertrykkelse og ulighed baseret på økonomi, uddannelse, religion, kultur, køn, etnicitet, seksualitet og handicap. Alle mennesker skal sikres lige rettigheder og muligheder.

Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur. Kapitalismen har skabt øget velstand og produktivitet, men den har også skabt stor ulighed og social uretfærdighed, hvor et velstående mindretal har den afgørende kontrol med økonomi og produktion, og hvor mange mennesker udstødes og er uden indflydelse over eget liv. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, hvilket indebærer en vedvarende risiko for kriser og lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag.

Kriserne bliver yderligere forstærket af en vildtvoksende, løsrevet finanssektor, som bliver en hæmsko for den produktive sektor. Globaliseringen indeholder enorme muligheder, men også en ureguleret kapitalisme, der skaber en kasino-økonomi, hvor store banker og finanshuse skaber finansiel ustabilitet. XX arbejder for en regulering af internationale kapitalstrømme og multinationale selskaber.

Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af mennesker. Samfundet har også andre uligheder end de, der er skabt af en kapitalistisk struktur. For eksempel fører forskelle i uddannelse, position på arbejdsmarkedet og boligform til uligheder i indflydelse på samfundsudviklingen og egen livssituation. Det vil altid være nødvendigt at kæmpe imod ulige magtforhold og ulige muligheder.

XX vil et socialistisk samfund, hvor den overordnede udvikling gennem udvidet demokrati bliver styret af menneskenes behov og respekt for naturen. Det betyder, at det velstående mindretal må afgive privilegier med hensyn til magt, ressourcer og velstand til det resterende flertal. En sådan fjernelse af privilegier kan fremmes på mange måder, bl.a. ved at stille krav til virksomhederne om at varetage et socialt ansvar, men sikres mest grundlæggende ved at ejendomsretten til produktionsmidlerne og de fælles ressourcer bredes ud.

Grundlaget for en socialistisk udvikling er demokratisering. Den enkelte skal sikres sine grundlæggende frihedsrettigheder samt retten til og muligheden for indflydelse på alle aspekter af sit eget liv. Demokratiet skal udvides og udbredes til økonomien. XX betragter ligestilling i bredeste forstand som en del af den demokratiske udvikling. Demokrati er ikke kun en styreform eller et regelsæt – demokrati er også en livsform, hvor samtale, argumenter og hensyn til mindretal er i centrum. Borgerne skal i størst mulig udstrækning deltage i udøvelse af demokratiet…….

6 En sund økonomi i et sundt samfund

…Fri markedsøkonomi er et ubetinget gode – både fordi den mest effektivt kan opfylde menneskers individuelle ønsker og behov, og fordi den enkelte har en grundlæggende ret til frit at handle og indgå aftaler med andre mennesker. Den frie markedsøkonomi sikrer den dynamik og fornyelse i samfundet, der giver vækst i såvel materielle som ikke-materielle værdier.

De offentlige indgreb i det frie marked skal begrænses mest muligt og koncentreres om foranstaltninger, der tjener til at øge den frie konkurrence samt smidiggøre og effektivisere den frie prisdannelse samt undgå monopoldannelser.

XX vil føre en økonomisk politik, som tilstræber en stabil og holdbar vækst i beskæftigelsen. Den økonomiske politik bør bygge på fire hovedhjørnestene: En lav inflation, en lav rente, en fast valutakurs samt sunde og stabile offentlige finanser.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden.

De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

Skattebyrden skal gradvis sænkes inden for rammerne af et skattestop. Hovedprioriteten skal være at sænke skatten på arbejdsindkomst. Regelsættet for opkrævning af skatter og afgifter skal konstant gøres mere forståeligt for borgere og virksomheder.

Skattelettelserne skal være finansierede, hvilket vil sige, at de ikke må medvirke til at øge den offentlige gæld. Det er væksten i den private sektor samt effektiviseringer i den offentlige sektor, der skal sikre råderummet til skattelettelser.

Skattesystemet skal videst muligt undgå at forvride det frie marked. Skatterne må ikke være så høje, at de tilskynder mennesker, virksomheder og kapital til at forlade landet eller forbrugerne til at handle i udlandet…..