BROWSE DATA (Klik på underemener herunder:

• By Country
• By Topic (emne)
  
• Indicators
  
  

 Et andet godt sted at lave landesammenligninger er det Barcelona-baserede undersøgelsesinstitut Focus Economics.  Der opereres her bl.a. med følgende data:

Kilde: http://www.focus-economics.com/countries

(brug ovenstående kilde til besvarelse)

Landes økonomiske performance og score på velfærdsindikatorer kan endvidere måles med FNs Human development index med indikatorer for udviklingsniveauer.

 
Opgaver:

1 Økonomiske balancer: Find tal på Statistikbanken.dk:

Hvordan skal økonomien se ud for, at man kan erklære, den er sund og god? Som så meget andet i økonomi og samfundsvidenskab, må man sige, at det er der ikke ét entydigt syn på. Det setee afhænger af øjnene, der ser.

Ofte vil man sige, at følgende balancer skal være i orden:

- Balance på offentlige budgetter
- Priser (stigende priser/inflation eller faldende priser/deflation? Her: Gå efter prisstabilitet!)
- Betalingsbalance (der skal være overskud på betalingsbalancen)
- Beskæftigelsesbalancen (arbejdsløshed). Arbejdsløsheden skal være lav, men ikke så lav, at der er mangel på arbejdskraft

Undersøg konkret hver af de nævnte balancer (tal på dst.dk, fm.dk, dors.dk)

2 Hvor meget CO2-udledning (tal på statistikbanken.dk)?:  CO2-udledning. Og man vil derfor se på virkningener af the carbon footprint (det fodafspor, man sætter i form af CO2), som kan give problemer med global opvarmning af kloden

Find i statistikbanken.dk tal for CO2-udledning, og hvordan den har udviklet sig.
Find ud af, hvad det betyder for økologisk politik ved at gå ind på COP-konferencers websites og undersøge parters forhandlingspositioner og de endelige forhandlingsresultater.

 3 Mål-midler 

Mål/midler for god økonomi. Det er ikke så enkelt at definere dette, da det afhænger af ideologi og politiksyn. Økonomi er ikke en "ren videnskab". Politik og ideologi stikker hovedet frem igennem den måde, vi vælger begreber på, og den måde, vi tager et udgangspunkt i valg af indledende præmisser. Herunder et skema med en overvejende blå politik (Neoklassisk økonomisk grundsyn) og en overvejende socialdemokratisk/socialliberalt politik(keynesiansk økonomisk grundsyn)

Note: Neoklassisk økonom: Økonom, der har som hovedprincip i forståelsen af økonomien, at den baseres på, at udbud og efterspørgsel er selvregulerende, og prisdannelse og opnåelse af ligevægt sker af sig selv

Diagnosen er at se på, i hvilken grad de gode målsætninger realiseres. Hvad nu, hvis målene ikke nås?
Hvordan stiller de politiske partier sig til det i deres økonomiske forslag?
Hvilken ideologisk-politisk side hælder de til? (find ud af det via partiernes hjemmesider og ft.dk. 

Lige som en læge kan kigge på en menneskekrop og måle tilstanden og evt stille en diagnose, så kan vi se på økonomien og forsøge at stille en ”diagnose” for dens tilstand. 

Hvad er det især, vi vil interessere os for?

Indikatorer på økonomisk målopfyldelse                                  Hvordan definere/måle det?

Note: Varer og tjenester til rådighed og deres anvendelse:   Y + Im = C + I + G + Ex  eller Y + Im =  Cp + Ip + Cg + Ig.

Find konjunkturindikatorer for dansk økonomi (f.eks. fra de store bankers hjemmesider, dst.dk, fm.dk, dors.dk) 

5 Hvordan udvikler Strukturarbejdsløsheden sig?

Det er så godt som umuligt at komme ned på 0 arbejdsløshed. Der er lønmodtagere, der skifter jobs og holder sig "parat" til arbejdsmarkedet. Der kan være sæsonledighed, og endelig er der ofte manglende overensstemmelse mellem de kvalifikationer, arbejdskraften har, og de kvalifikationer virksomheder og offentlig sektor efterspørger. Det kan altså være en mismatch mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgselen. Der går måske tusindevis af murere ledige i Jylland samtidig med, at der er mangel på sundhedspersonale i København. Det kaldes mismatch mellem udbud og efterspørgsel. 
   En del af denne arbejdsløshed kan også være forårsaget af indførelse af ny teknologi. Man kalder det da sommetider teknologisk arbejdsløshed. Hvis der hurtigt indføres robotter i produktionen af en bestemt vare, kan det tænkes, at der fyres arbejdere som følge af det. Der sker dog tit det, at indførelse af ny teknik styrker virksomhedernes konkurrenceevne, så de altså afsætter så meget mere, at den teknologiske arbejdsløshed forsvinder.
   Det kan forholde sig lidt på samme måde med outsourcing af produktion fra et dyrt land som Danmark til billigområder, hvor arvejdskraften er lavere aflønnet. Det vil ofte være arbejdskraftintensiv produktion, hvor der er anvendt lavtkvalificeret arbejdskraft. Hvis det styrker konkurrenceevnen, men at den deraf følgende øgede efterspørgsel efter arbejdskraft især retter sig mod højtuddannede, så vil outsourcing kunne medføre en øget strukturel ledighed, idet der vil være mindre behov for ufaglærte.

Arbejdsløshedstallet er et af ”konge-tallene” blandt de økonomiske indikatorer. Det at kunne få et arbejde betragtes som grundlæggende for folks oplevelse af identitet, meningsfuld social eksistens og tilknytning til samfundet.  Derfor måler man ofte en økonomis ”helbredstilstand” på størrelsen af arbejdsløsheden. 

Find tal for udviklingen i arbejdsløsheden, herunder strukturarbejdsløsheden:

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk) . Beskæftigelsesministeriet (http://bm.dk/Tal%20og%20tendenser.aspx )  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (aeraadet.dk) 

Lav diagrammer og forklar udviklingen i tallene.

Hvad er mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet?
Hvad er teknologisk arbejdsløshed? - og er det en relevant kategori?
Kan outsourcing føre til arbejdsløshed?
Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?

7 Hvor meget Inflation er der?

Inflation defineres som vedvarende generelle prisstigninger. Det er altså de generelle prisstigninger, man interesserer sig for. Det er ikke i sig selv særlig interessant, at prisen på kartofler eller på salt stiger. De udgør jo kun en lille del af forbruget. Hvordan finder man nu ud af, om priserne generelt stiger?

Man gør det ved at beregne prisindeks. 

Et prisindeks er en gennemsnitsberegning af prisstigningerne, hvor der tages hensyn til den pågældende vares betydning som en andel af det samlede forbrug. Man laver f.eks. en statistisk model, der hedder en gennemsnitsfamilie på far, mor og to børn. De har en gennemsnitlig indkomst og et gennemsnitligt forbrug. Priserne på de ting, de forbruger, udstyres herefter med statistiske vægte efter hver vares og tjenesteydelses andel af det samlede forbrug. På den måde når man frem til et forbrugerprisindeks. 

Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?

Når priserne stiger for voldsomt, kan folk miste interessen i at spare op (deres formuegoder formindskes i real værdi, når priserne stiger kraftigt). Til gengæld kan det betale sig at stifte gæld (gæld formindskes i realværdi v. stigende priser). Deflation, det modsatte af inflation, kan imidlertid også blive et problem. Hvis priserne falder, betyder det, at de, der har gæld, kan se denne gæld vokse i realværdi, og det kan tænkes at føre til fallitter blandt f.eks. husejere, især hvis lønningerne følger med ned i værdi. Hvad værre er, angst for deflation vil kunne føre til forstærkede virkninger m.h.t. forsigtighed og tilbageholdenhed hos forbrugerne som følge af, at formuegoder formindskes i realværdi og gæld forøges i realværdi.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik, dst.dk (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks.aspx ). Herunder langtidsserier for forbrugerprisindeks (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks/forbrugerprisindeks-og-aarlig-inflation.aspx)

Hvad er inflation?
Hvordan måles inflation?
Hvad er deflation?
Hvorfor kan det ene eller det andet være dårligt (når overdrevet)?
Hvad er den rette balance mellem de to?
Hvorfor betyder det meget, hvordan man indekserer overførselsindkomster, så de holder trit med inflationen, og værdien af dem ikke udhules?

8 Hvordan udvikler Boligpriserne sig? - Er der en boligboble i sigte?

Boligsektoren spiller en stor rolle i en moderne økonomi. Boligen er både forbrug og investering. Boligen koster så meget, at det er nødvendigt at låne og spare op for at kunne få en bolig, hvis det er en ejerbolig. Og hvis det er en lejebolig, udgør huslejen som regel en ganske betydelig del af den enkeltes økonomi. 
    Omsætningen på boligmarkedet er en betydelig indikator for økonomiens tilstand. Det kan måles igennem størrelsen af nybyggeri, nybyggeriets omkostninger (byggeomkostningsindeks), rentens udvikling (som har betydning for de faktiske huslejer, da der lånes penge til investering i boligen). 

Boligprisernes udvikling er en væsentlig indikator for konjunkturudviklingen. Boligbobler kan opstå, dvs perioder med husprisstigninger, der ligger ud over det naturlige stigningsniveau i forhold til, hvor meget BNP og indkomsterne stiger. En boligboble defineres som en  stigning i boligpriser, der ligger ud over, hvad den normale udvikling i BNP og indkomster betinger:  (llæg et diagram ind, der viser det. )

For at man kan tale om boligbobler, skal man sammenholde prisudviklingen med den almindelige gennemsnitle trend-line for priserne, hvor for det første inflation er trukket fra og for det andet, der er taget hensyn til den almindelige stigning i realpriserne forårsaget af BNP-vækst og den heraf afledte vækst i forbrugernes indkomster.

Hvilken udvikling har der været på boligmarkedet? :

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Konjunkturtal hos dst.dk. Boligmarkedsstatistikken.  Eller Danmarks Statistik (dst.dk).  Brug evt. også boligsiden.dk .  

9 Varer og tjenester til rådighed

Indkomstdannelsen i samfundet vises f.eks. igennem nationalregnskabsligningen:

Y + M = C_{0 +} C(Y) + I + G + Ex,

Y: Nationalindkomst, BNP
M: Import
C(Y): C som funktion af Y
C: Det private forbrug
I: Investeringerne
G: Offentligt forbrug og investering
Ex: Eksporten

(Forbrugskvote: C/Y
Opsparingskvote s/Y (hvor s: saving : opsparing))

Den siger, at varer og tjenester til rådighed (det, der står på venstre side af lighedstegnet) efterspørges til privat forbrug, investeringer, offentlig forbrug og eksport.

Find tallene for varer og tjenester til rådighed, f.eks. på statistikbanken.dk  

Hvad siger det om økonomien, at de ser sådan ud?
Hvordan  bruges nationalregnskabsligningen i keynesianske ræsonnementer om økonomien?:

Tegn diagrammet op og vis, hvad der sker, når det, der står på højre side af ligningen forøges (kurve skubbes opad). Hvordan påvirker det Y (BNP)?
Hvor ser man multiplikatorvirkningen?

10 Produktivitet :
Produktivitet er produktion pr beskæftiget pr tidsenhed, f.eks. pr time (eller år). Man kan tage værditilvæksten i virksomhed, branche, hele økonomien (f.eks. BNP eller NNP) og dividere med antal beskæftigede fra år til år.

Find tal for udviklingen i produktiviteten.
Prøv at beregne dine egne tal ved at tage BNP i faste priser over en årrække og dividere med antal beskæftigede.

Hvad er så årsagen til, at produktiviteten stiger?

11 Betalingsbalance og priskonkurrenceevne. 

Tabellen herunder viser hovedposter på betalingsbalancen. De løbende poster (indtægter og udgifter i løbet af året) deles op i en vare- og tjenestebalance. 

Tabel A: Betalingsbalancens hovedposter

Tjenesteydelserne udgør en stigende andel af betalingsbalancens løbende poster. Det er især søtransport, der giver et betydeligt overskud over for udlandet. Danske skibe sejler betydelig midler i fremmedvaluta hjem hvert år.  Derimod er der underskud på rejser og turisme. 

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på over 100 mia kr var en styrkeindikator for økonomien i 2014. Men i relation til Danmarks forhold til andre lande kan det paradoksalt nok indebære et problem på den måde, at de samlede saldi (balancer af overskud og underskud) er 0. Det vil sige, at den enes overskud modsvares af andres underskud. Man kan altså skabe problemer for andre lande ved at have vedvarende store overskud i samhandelen

Hvad kan man gøre ved det problem, der nævnes i linjerne lige ovenover?
Når vi ser på euro-området, springer det i øjnene, at de lande, der umiddelbart skulle se ud til at have den bedste priskonkurrenceevne i form af f.eks. lave lønninger, har det svært med betalingsbalancen (underskud og gæld i forhold til udlandet) - hvordan kan det forklares? Kan EU/euro-zonen gøre noget ved det problem?
Hvordan har betalingsbalancens løbende poster udviklet sig de senere år? (Find tal på Statistikbanken.dk). 

12 Strukturel konkurrenceevne

Hvad er det, der gør, at et land har en avanceret økonomi med høj værditilvækst i de producerede varer. Svaret er for det første teknologisk føring og udvikling af kvalitetsvarer og -tjenester på basis af udvikling i viden og teknologi, som det f.eks. er sket i Californien, Massachusetts og nogle andre steder i USA. 
   Og svaret er  ydermere: Pricing power, et begreb, økonomer i stigende grad bliver opmærksom på. Det kan oversættes til prissætningsmagt på dansk. 
    Prissætningsmagt vil sige, at en virksomhed, der sætter prisen på sine varer, har betydelig indflydelse på, hvor prisen skal være. Det gør virksomheden meget stærkere over for markedssvinginger og - usikkerheder. Virksomheden er ikke pristager, men prissætter. Det vil sige, at hvis man revaluerer en valuta, så kan virksomheden lade prisen på det udenlandske marked gå op uden at miste markedsandel.  Man har som virksomhed lavet produkter og services, der er blevet "monopoler" (enesælgere) af dette specielle produkt eller denne specielle service.
 Og det betyder, at virksomheder med prissætningsmagt bliver i stand til at lønne sine medarbejdere betydelig bedre end mere traditionelle virksomheder med mere traditionelle produkter. 

Figur : Amerikanske virksomheder har prissætningsmagt på mange markeder

Note: Der er indsat to små diagrammer i figuren, den øverste, der viser en såkaldt uelastisk efterspørgsel efter en vare (f.eks. nødvendig medicin) og den sidste, der viser en elastisk efterspørgsel (f.eks. mel eller kød fra en enkelt producent). Priselasticitet defineres som : dx/x/dp/p, altså den procentvise mængdeændring i afsætningen af varen, divideret med den procentvise prisændring. Uelastisk betyder, at efterspørgselen ikke reagerer ret meget på en prisændring. Udbyderen af varen får derved en større frihed til at sætte prisen, hvor vedkommende gerne vil sætte den. 

Hvordan er det lykkedes nogle landes erhvervsvirksomheder at få langt mere pricing power (prissætningsmagt) end andre landes erhvervsvirksomheder?
    Det er dels en historik, der har bevirket lang tids opbygning af virksomhederne, dels faktorer som synergier (gensidigt forstærkende virkninger) i virksomhedsklynger, en gunstig uddannelsespolitik - og evt en statsmagt, der har stimuleret udviklingen med statslige kontrakter og forsknings- og erhvervspolitik. Man plejer at sige, at USA er et ekstremt markedssamfund med en lille stat, der ikke kan gøre den slags. Det er imidlertid ikke altid helt korrekt. Det er sket via f.eks. rumprogrammet NASA, hvis miniaturisering af mikrocomputere førte til PC- og Mac-revolutionen, eller via Pentagons (forsvarsministeriet) udviklingskontrakter med det amerikanske erhvervsliv. Det har givet basis for kvalitetsprodukter og innovation på adskillige civile produktionsområder.
    Det er altså ikke gjort med blot at føre en udbudsside politik af nyliberalt tilsnit, hvor man forsøger at gøre markedsvilkårene så frie som muligt.
    Overladt til sig selv er det ikke altid godt at vide, hvordan markedet udvikler sig. Bliver man et nyt Haiti eller et nyt Schweiz? Det er en kompleks historik og et særligt institutionelt set up, der spiller ind. 
    Når denne udvikling spiller sammen med kvalifikationsstrukturen på arbejdsmarkedet, som for USA's vedkommende kan være præget af et ret elitært uddannelsessystem med førende private universiteter, kan det få uheldige virkninger for løndannelse og indkomststruktur - uheldig med henblik på indkomstfordelingen.
    Virksomheder med stor prissætningsmagt og tilhørende store overskud kan lønne deres medarbejdere langt bedre end andre. 

13 Klimaændring eller systemændring

Det er ikke så mærkeligt, at de vedvarende problemer med global opvarmning og stadig øget udledning af CO2 og drivhusgasser får flere og flere til at stille spørgsmålet: Kan kloden overhovedet reddes? Bør vi - i stedet for at fokusere på grøn omstilling - fokusere på grundlæggende ændring af systemet?

Det er her, de forskellige politisk-økonomiske udgangspunkter skiller.

Tre-sektormodellen:

I illustrationen ovenover er den traditionelt kendte økonomi fremstillet i form af den blå trekant - med markedsøkonomien, hvor styringsprincippet er udbud og efterspørgsel, den røde sektor, der styres af politisk magt og den grønne sektor, der er civilsamfundet og dets produktive udfoldelser. Det rejser vigtige spørgsmål:

I hvilket omfang kan man bruge lokale produktive fællesskaber og deleøkonomi?  -  den grønne vinkel
I hvilket omfang skal markedet styre? - den blå synsvinkel
I hvilket omfang skal markedet reguleres af det politiske niveau? - den røde/socialliberale vinkel


Den grønne vinkel: Fra bæredygtighed til grøn økonomi

Bæredygtighedsbegrebet blev udviklet i et FN-udvalg, den såkaldte Brundtlandkommission, opkaldt efter en tidligere norsk statsminister, der var formand for udvalget. Det er siden af økonomer blev set som lidt alt-modisch, fordi det hæfter sig ved, hvordan man bringer Verden videre i samme tilstand i forhold til miljøet i stedet for at koncentrere sig om, hvordan den kan videreudvikles i en retning bestemt af alle de muligheder, som grøn omstilling af økonomien kan give. 

Den blå vinkel: Kapitalismen klarer denne udfordring

Der er i ledende erhvervskredse stor begejstring for perspektiverne i grøn økonomisk omstilling. 

Det giver ikke alene kapitalismen som økonomisk system muligheder for en renæssance.
     Det giver også den såkaldt neoklassiske økonomi (en økonomisk variant af liberalisme) en mulighed for nyt liv. De neoklassiske økonomer i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede var interesseret i, hvordan markedet sørger for effektiv fordeling af ressourcer (såkaldt allokering) og for effektiv produktion igennem markedskonkurrence. Der danner sig ligevægt på markederne igennem udbud og efterspørgsel.
    Grøn økonomisk teori med prisdannelsesmodellen kan udforme teorier om, hvordan effektiv allokering, produktion og fordeling kan ske via påvirkning i mere økologisk retning, så den fremtidige allokering på længere sigt bliver mere optimal med hensyn til at spare på brugen af knappe råvarer og reducere udledninger af forurenende stoffer.

På mikroøkonomisk niveau interesserer man sig i miljøøkonomi for de såkaldte eksternaliteter, dvs gunstige og ugunstige virkninger af en produktion, som ikke medtages i virksomhedens regnskab. Forurening er en negativ eksternalitet, der bevirker, at en virksomhed kan påføre andre dele af sine omkostninger. En positiv eksternalitet kan f.eks. være biavlerens honningproduktion, der bevirker, at en frugtplantage ved siden af ikke har besvær med at få bestøvet blomsterne, der skal blive til frugt. 
   En negativ eksternalitet kan være sovepillefabrikken, der lukker kemisk forurenet vand ud, så alle fiskene i et nærliggende dambrug omkommer. En stor negativ eksternalitet kan være CO2-udledning, der fører til drivhuseffekt og global opvarmning.
    Eksternaliteterne kan vise sig ved, at de privatøkonomiske omkostninger ikke svarer til de samfundsøkonomiske omkostninger. En virksomhed producerer f.eks. sine produkter uden at tænke over, at der ledes stoffer ud i en forbipasserende å. Hvis andre skal rydde op efter virksomheden, kan man sige, at nogle af omkostningerne overlades til andre, f.eks. samfundet, hvis det er det offentlige, der sidder tilbage med Sorteper. 
    Det kan undgås ved, at man får et forureneren-betaler princip til at fungere. De eksterne omkostninger skal indregnes i de privatøkonomiske. Man kan f.eks. pålægge virksomheden en miljøafgift, der svarer til den samfundsmæssige omkostning, den overlader til samfundet. Omvendt kan man tilføre virksomheder, der har positive eksternaliteter for andre, f.eks. vindmøller, bedre økonomi igennem subsidier.  
En markedsøkonomi udvikler sig i bølger, såkaldt konjunkturer. Det går op og ned. Konjunkturer kan være korte, så det går op og ned med stigende og faldende arbejdsløshed i kortere perioder af nogle år. 
    Andre konjunkturer kan være længerevarende, jvf omtalen af lange økonomiske opgangsbølger herunder

Ovenover ses Tesla-forretningsmanden Elon Musks vision om økologisk omstilling af amerikansk livsform og forbrugsmønstre - væk fra fossil energiafhængighed og over imod vedvarende energikilder. Det bygger på ny batteriteknologi, der gør det muligt at få en bil til at køre 5-600 km, eller mere, på en opladning og lagring af el i Power Wall. ,hjemmets el-forsyningssystem, som er i forbindelse ("intelligent" forbindelse) med det omgivende lokalsamfunds elnet.  
    Kombineret med det, man kalder den 4. industrielle revolution (automatisering, robotter, artificial intelligence) kan det måske føre til en ny længerevarende konjunkturopgang - i lighed med tidligere industrielle revolutioner, hvor teknologisk fornyelse har ført til økonomisk fremgang: (øverst til højre i billedet ovenover), hvor hjemmets og transportens energibehov styres igennem "intelligente", dvs computerstyrede el-net. Teorien om, at kapitalismen udvikler sig igennem teknologisk fornyelse, konkurrence og innovation på markedet, går tilbage til Karl Marx (1818 - 1883) og Joseph Schumpeter (1883 - 1950). Den første analyserede, hvordan virksomhederne (kapitalerne) er tvunget til at øge deres kapital igennem investeringer i produktionsapparatet og fornyelse af produkterne. Ellers går de ned, og deres produktion overtages af stærkere virksomheder.
    Joseph Schumpeter har fortsat teorien i form af begrebet creative destruction ("kreativ ødelæggelse" af gamle forretningsmodeller til fordel for nye), som siger, at de stærkeste virksomheder, der hurtigere end andre fornyr deres produkter og produktionsapparat, overtager marked fra de andre og ekspanderer. Samtidig kan der være tale om teknologiske fornyelser, hvis iværksættelse har så omfattende virkninger, at det udvikler og øger hele samfundsøkonomiens produktion og distribution. Det kan skabe opgangskonjunktur.  Den grønne økonomi er blevet set som en sådan ny teknologibølge, der kan sætte gang i konjunkturerne - og altså skabe jobs. 

Teknologifornyelse, der har udviklet økonomien og skabt økonomiske opgangsbølger:

Kritik af homo oeconomicus modellen

Økologisk orienterede økonomer kritiserer det menneskesyn, der ligger til grund for neo-klassisk økonomisk teori. I denne økonomiske skole ses individet som en rationel nyttemaksimerende aktør. Det vil sige, at de neoklassiske økonomiske modeller bygger på forudsigelser om, at aktørerne på markedet er rationelle og individualistiske, når de foretager deres valg.
    De går efter at få nytte af deres forbrug, dvs forbruget giver behovsopfyldelse. Men hvad er det for behov, og kan det ikke som helhed blive en temmelig irrationel proces? Giver det nytte at køre i en fin Lamborghini sportsvogn til flere mio kr i pris, fordi medieomtale og reklame har gjort det til et opreklameret køretøj. Er det nyttigt at tænke på sine medmennesker mere som konkurrenter på et marked end som medborgere?
    Er det overhovedet korrekt, at mennesker primært gerne vil øge et forbrug, der i forvejen er tilfredsstillende i omfang i stedet for f.eks. at øge fritiden.
    Ifølge den neo-klassiske økonomi er "fritid" også en vare. Hvis man får en lønforhøjelse, så kan man f.eks. vælge om man vil have mere fritid eller få det ud i penge som lønforhøjelse (hvis virksomhedens produktionsplan og overenskomsten, der arbejdes efter, giver mulighed for det). 
     Kan det begrundes rationelt, at flere og flere forbrugere bliver overvægtige, eller ligefrem fede? Er det ikke irrationelt at udsætte sin krop og fremtidige lykke/nytte for de risici?

At forbrugerne er egoistiske, nydelsessyge mennesker med ubegrænsede behov, kan være en forudsætning for at få et kapitalistisk vækstsamfund til at fungere. Et sådant samfund er afhængigt af, at en voksende produktion kan afsættes. Derfor skal forbrugerne bearbejdes psykisk via reklamen til at "tage fra" på varehusets hylder og i onlinebutikkerne på Internettet. Det kan være rationelt ud fra den synsvinkel, at virksomhederne planlægger en produktion og dens afsætning. Men det er ikke nødvendigvis rationelt i en mere overordnet samfundsmålestok.

I de senere år har adfærdsøkonomi og brug af psykologiske metoder i Økonomisk teori vundet stigende udbredelse. Og disse teoriretninger har rettet kritik imod antagelsen om den rationelle forbruger. Empirisk forskning (dvs forskning, der tager udgangspunkt i virkeligheden) har tværtimod vist, at forbrugere ofte er irrationelle og går efter irrationelle mål.  Forskere har f.eks. fundet ud af, at der er en irrationelt betinget frygt for at tage risiko (risk aversion) hos mange forbrugere og investorer, selv om det at tage risici kunne give - rationelt set - en større gevinst.
   Det kan også være irrationelt at udvikle adfærd, der ligner det, man kalder "betingede reflekser". Når man står i supermarkedet og vil købe noget læskedrik, tager man måske automatisk et bestemt mærke ned fra hylden, selv om det er relativ dyrt. Det skyldes så simpelthen, at den pågældende virksomhed er lykkedes med at bygge en meget stærkere "brand value" (mærkevareværdi) igennem reklame og medier. Derved har forbrugerne fået en "ubevidstr parathed" i forhold til produktet. Strengt taget kan det dreje sig om, at man køber en stor flaske læskedrik for 20 kr, som kun har kostet måske under en kr at producere. Hvis man havde været en rationel forbruger, havde man læst varedeklaration med henblik på ikke at blive snydt.
   Et eksempel på forbrugernes irrationalitet kan man også finde i det umådeholdne forbrug af vand på (plastik)flaske. I flere tilfælde har det vist sig, at nogle at de opreklamerede flaskebrands sælger vand på plastikflaske for 15-20 kr halvliteren, - vand, som ikke ville passere en dansk vandkontrol. I stedet for at drikke det bedre vand fra hanen, såkaldt postevand, vælger forbrugeren at betale en høj pris for et mere tvivlsomt produkt, - og et produkt med store eksternalitetsomkostninger for samfundet, fordi både produktionen af plastik og transporten af vandet rundt til forbrugerne medfører betydelige udslip af CO2. Hertil kommer en voldsom forurening med hundredevis af millioner af plastikflasker.
    I 1957 sendte Vance Packard bogen The Hidden Persuaders (De hemmelige manipulatorer) på gaden i USA.  Den kom til at danne baggrund for mange undersøgelser og debatindlæg om reklamens "skjulte" virkemidler, f.eks. hvordan et fokus på forbrugernes håb, frygt, skyld og seksualitet kunne bane vejen for en påvirkning via det underbevidste. Hvordan fik man lokket dæmonerne i skabet frem? Senere har man lanceret begrebet subliminal advertising (underbevidst reklame), hvor reklamebudskaber sætter ind via det ubevidste. Reklamen kan således være med til at forsyne forbrugere med drømme og ubevidst motivation. 

Økologisk økonomisk teori vil erstatte homo oeconomicus med en anden mennesketype, én, der erkender, at naturgrundlaget ikke er ubegrænset. "Homo oecologicus" tager hånd om miljøet i en erkendelse af, at vækstbegrebet skal omdefineres til et begreb for økonomisk udvikling, hvor man siger, der er de og de naturgivne rammer for produktion og distribution. En rationel homo oecologicus inddrager de samfundsmæssige omkostninger ved et produkt, når det overvejes, om det skal erhverves, jvf historien om postevand contra vand på plastikflaske.

Hvordan skaber reklamen og medierne kunstigt behov hos forbrugerne? Hvor er den rationelle homo oeconomicus henne?

Has a digital coup begun? Is big data being used, in the US and the UK, to create personalised political advertising, to bypass our rational minds and alter the way we vote? The short answer is probably not. Or not yet.

A series of terrifying articles suggests that a company called Cambridge Analytica helped to swing both the US election and the EU referendum by mining data from Facebook and using it to predict people’s personalities, then tailoring advertising to their psychological profiles (Source: Guardian).

I de senere år er man blevet mere opmærksom på farerne ved reklamens udnyttelse af de mange data i "skyen", som kan udnyttes i tilrettelæggelse af salgskampagner (og politiske kampagner, jvf citatet ovenover). 

14 Rollespil

Grupper efter følgende:

A Markedet styrer? - staten i begrænset omfang. Den blå synsvinkel
B Radikalt: Systemændring/klimaændring. Moderat: Markedet reguleres af det politiske niveau? - den røde/socialliberale vinkel
C I hvilket omfang kan man bruge lokale produktive fællesskaber og deleøkonomi?  -  den grønne vinkel

A: Find evt materiale på websider (Venstre, Konservative, LA)

B: Find evt materiale på websider hos SF, Enhedslisten, SD.

C: Find evt materiale på websider hos Alternativt, RV. 

Sæt jer ind i de forskellige syn, herunder ikke mindst ideologisk - politisk grundlag
Fremlæg evt.
Konkretiser med konkrete forslag til regulering, afgifter, indgreb (Climate action) - hvordan skal byer og produktion indrettes? Er det nok at arbejde via Parlamentet? 

Evt: Forslag debatteres og sættes til afstemning i parlamentarisk forum