HVORDAN PERFORMER VI OG DE ANDRE? |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Opgaver: 1 Hvordan er de økonomiske balancer? 2 Hvor meget CO2-udledning ? 3 Mål midler politisk-ideologisk 4 Økonomiske indikatorer samlet 5 Hvordan udvikler strukturarbejdsløsheden sig? 6 Hvor rige er vi? 7 Hvor meget inflation? 8 Hvordan udvikler boligpriserne sig? 9 Forsyningsbalance. Varer og tjenester til rådighed. 10 Produktivitet. 11 Betalingsbalance og priskonkurrenceevne. 12 Strukturel konkurrenceevne 13 Klimaændring eller systemændring? 14 Rollespil Homo Oeconomicus. Hvor rige er vi og de andre? - BNP pr indbygger i forskellige lande Det er almindeligt at bruge BNP til måling af et samfunds velstand. Når vi dividerer BNP med befolkningens størrelse, når vi frem til et tal for velstanden pr indbygger. Danmarks BNP er efterhånden tæt på 2000 mia kr. Når vi dividerer med, lad os sige 5 mio mennesker (lidt for lavt sat), når vi frem til, at hver dansker har en produktion på 2.000.000.000.000/5.000.000. Når vi smider 6 nuller væk over og under divisionstegnet /, ser vi let, at hver dansker har 400.000,- kr. Det er ganske meget, når man sammenligner med andre lande. Og det viser sig så endda, at der er endnu flere penge, fordi i de senere år er BNI (bruttonationalindkomsten) vokset betydelig mere end BNP. Kilde: Dansk Erhverv Perspektiv. For BNI måler nemlig BNP + indkomst fra udlandet. Og eftersom Danmark for adskillige år siden begyndte at få store overskud på betalingsbalancen, så er der ophobet kapital i udlandet (datterselskaber), og danskere ejer værdipapirer, som man har gode indtægter af hvert år. Til det, vi selv producerer (BNP), skal altså lægges det, andre producerer til de danske "kuponklippere" (en betegnelse for folk, der lever af aktieudbytte). Bruttonationalproduktet (BNP) - afgifter (moms m.m.) + evt. subsidier = Bruttofaktorindkomst (BFI) - renter og udbytter til og fra udlandet (netto) = Bruttonationalindkomsten (BNI) - afskrivning, reparation og vedligeholdelse = Nettonationalindkomst (NNI) Når der skal sammenlignes med andre lande, er det almindeligt at måle BNP i amerikanske dollar. Men kursen kan svinge på dollar. Og derfor kan BNP opgørelser svinge. Hvis man måler BNP i såkaldt købekraftsparitet, kan man nå nærmere et realistisk udtryk for velstanden, idet BNP i PPP (Purchasing Power Parity, købekraftsparitet) tager hensyn til de forskellige prisniveauer i landene. Når BNP pr indbygger er målt i PPP, kan man se, hvad det reelt er værd m.h.t., hvor meget brød og andre varer, man kan få for pengene. Et godt sted at lave sammenligninger af økonomiernes ydeevne er Verdensbankens indikatorer. Klik på: BROWSE DATA (Klik på underemener herunder:
|
Økonomiske data |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Befolkning i millioner |
|
|
|
|
|
BNP pr indbygger US$ |
|
|
|
|
|
Økonomisk vækst. Årlig ændring i BNP i
pct |
|
|
|
|
|
Industriproduktion. Årlig ændring i pct |
|
|
|
|
|
Arbejdsløshed. Arbejdsløse i pct af
arbejdsstyrke |
|
|
|
|
|
Balance på statens budget. I pct af BNP |
|
|
|
|
|
Statsgæld i pct af BNP |
|
|
|
|
|
Årlig inflation (forbrugerprisindeks)
Årlig ændring I pct |
|
|
|
|
|
Officiel centralbank rente |
|
|
|
|
|
Gennemsnitlig børskurs årlige ændringer |
|
|
|
|
|
Valutakurs |
|
|
|
|
|
Betalingsbalance i pct af BNP |
|
|
|
|
|
Handelsbalance milliarder US$ |
|
|
|
|
|
Eksport milliarder US$ |
|
|
|
|
|
Import
milliarder US$ |
|
|
|
|
|
Udlandsgæld
– pct af BNP |
|
|
|
|
|
Kilde: http://www.focus-economics.com/countries
Landes økonomiske performance og score
på velfærdsindikatorer kan endvidere måles med FNs Human development index med
indikatorer for udviklingsniveauer.
Opgaver:
Hvordan skal økonomien se ud for, at man kan erklære, den er sund og god? Som så meget andet i økonomi og samfundsvidenskab, må man sige, at det er der ikke ét entydigt syn på. Det setee afhænger af øjnene, der ser.
Ofte vil man sige, at følgende balancer skal være i orden:
- Balance på offentlige budgetter
- Priser (stigende priser/inflation eller faldende priser/deflation? Her: Gå efter prisstabilitet!)
- Betalingsbalance (der skal være overskud på betalingsbalancen)
- Beskæftigelsesbalancen (arbejdsløshed). Arbejdsløsheden skal være lav, men ikke så lav, at der er mangel på arbejdskraft
Undersøg konkret hver af de nævnte balancer (tal på dst.dk, fm.dk, dors.dk)
Find i statistikbanken.dk tal for CO2-udledning, og hvordan den har udviklet sig.
Find
ud af, hvad det betyder for økologisk politik ved at gå ind på
COP-konferencers websites og undersøge parters forhandlingspositioner
og de endelige forhandlingsresultater.
Mål/midler
for god økonomi. Det er ikke så enkelt at definere dette, da det
afhænger af ideologi og politiksyn. Økonomi er ikke en "ren videnskab".
Politik og ideologi stikker hovedet frem igennem den måde, vi vælger
begreber på, og den måde, vi tager et udgangspunkt i valg af indledende
præmisser. Herunder et skema med en overvejende blå politik
(Neoklassisk økonomisk grundsyn) og en overvejende
socialdemokratisk/socialliberalt politik(keynesiansk økonomisk
grundsyn)
Overvejende neoklassiske mål/midler | Både og | Overvejende keynesianske mål/midler |
Prisstabilitet og ligevægt/overskud på offentlige finanser | Højt BNP | Lav arbejdsløshed |
Fri konkurrence og gennemsigtige markeder, så økonomien selv finder ligevægtstilstand | Betalingsbalanceligevægt/overskud på betalingsbalance | Statsintervention, når markedet ikke af sig selv kan finde ligevægt ved fuld beskæftigelse |
Opsparing og investeringer udlignes via renten | Investeringer
kan påvirkes via centralbankens pengepolitik. Evt også styring af
investeringer efter samfundshensyn og ved fastsættelse af
pensionskassers politik | |
Miljøøkonomiske mål realiseres via markedet - f.eks. handel med forureningstilladelser og afgifter | Mere prioritering af politisk målstyring på området miljø | |
Fri globalisering | Mere styret globalisering, f.eks. af hensyn til svage økonomier og arbejdsvilkår |
Note:
Neoklassisk økonom: Økonom, der har som hovedprincip i forståelsen af
økonomien, at den baseres på, at udbud og efterspørgsel er
selvregulerende, og prisdannelse og opnåelse af ligevægt sker af sig
selv
Diagnosen er at se på, i hvilken grad de gode målsætninger realiseres. Hvad nu, hvis målene ikke nås?
Hvordan stiller de politiske partier sig til det i deres økonomiske forslag?
Hvilken ideologisk-politisk side hælder de til? (find ud af det via partiernes hjemmesider og ft.dk.
Lige
som en læge kan kigge på en menneskekrop og måle tilstanden og evt
stille en diagnose, så kan vi se på økonomien og forsøge at stille en
”diagnose” for dens tilstand.
Hvad er det især, vi vil interessere os for?
Indikatorer på økonomisk målopfyldelse Hvordan definere/måle det?
BNP’s størrelse. Økonomisk vækst | BNP (Y - yield) – opgøres hvordan? Investeringer i ny produktion? Infrastrukturinvesteringer? |
Udvikling i forbrug og investeringer | Privat forbrug (Cp) Forbrugernes forventninger |
Private investeringer (Ip) | |
Offentligt forbrug (Cg) | |
Offentlige investeringer (Ig) | |
Udvikling i udenrigshandelen / Betalingsbalancens løbende poster? | Eksport (Ex) |
Import (Im) | |
Arbejdsløshed | Arbejdsløshedsprocent? |
Inflation | Forbrugerprisindeks? Prisudvikling for råvarer? |
Boligsektoren | Omkostningsindeks for byggeri? Antal nye boliger? Prisudvikling for huse og lejligheder |
Aktiekurser | Aktieindeks |
Konjunkturindikatorer | Svingninger i arbejdsløshed eller aktiekurser? |
Indkomst- og formuefordelingen | Gini? |
Demografi (langtidsindikator) | Befolkningsstatistikken, herunder ind- og udvandringsstatistik |
Note: Varer og tjenester til rådighed og deres anvendelse: Y + Im = C + I + G + Ex eller Y + Im = Cp + Ip + Cg + Ig.
5 Hvordan udvikler Strukturarbejdsløsheden sig?
Det
er så godt som umuligt at komme ned på 0 arbejdsløshed. Der er
lønmodtagere, der skifter jobs og holder sig "parat" til
arbejdsmarkedet. Der kan være sæsonledighed, og endelig er der ofte
manglende overensstemmelse mellem de kvalifikationer, arbejdskraften
har, og de kvalifikationer virksomheder og offentlig sektor
efterspørger. Det kan altså være en mismatch mellem udbud af
arbejdskraft og efterspørgselen. Der går måske tusindevis af murere
ledige i Jylland samtidig med, at der er mangel på sundhedspersonale i
København. Det kaldes mismatch mellem udbud og efterspørgsel.
En del af denne arbejdsløshed kan også være forårsaget af indførelse af
ny teknologi. Man kalder det da sommetider teknologisk arbejdsløshed.
Hvis der hurtigt indføres robotter i produktionen af en bestemt vare,
kan det tænkes, at der fyres arbejdere som følge af det. Der sker dog
tit det, at indførelse af ny teknik styrker virksomhedernes
konkurrenceevne, så de altså afsætter så meget mere, at den
teknologiske arbejdsløshed forsvinder.
Det kan forholde
sig lidt på samme måde med outsourcing af produktion fra et dyrt land
som Danmark til billigområder, hvor arvejdskraften er lavere aflønnet.
Det vil ofte være arbejdskraftintensiv produktion, hvor der er anvendt
lavtkvalificeret arbejdskraft. Hvis det styrker konkurrenceevnen, men
at den deraf følgende øgede efterspørgsel efter arbejdskraft især
retter sig mod højtuddannede, så vil outsourcing kunne medføre en øget
strukturel ledighed, idet der vil være mindre behov for ufaglærte.
Arbejdsløshedstallet er et af ”konge-tallene” blandt de økonomiske indikatorer. Det at kunne få et arbejde betragtes som grundlæggende for folks oplevelse af identitet, meningsfuld social eksistens og tilknytning til samfundet. Derfor måler man ofte en økonomis ”helbredstilstand” på størrelsen af arbejdsløsheden.
Find tal for udviklingen i arbejdsløsheden, herunder strukturarbejdsløsheden:
DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk) . Beskæftigelsesministeriet (http://bm.dk/Tal%20og%20tendenser.aspx ) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (aeraadet.dk)
Lav diagrammer og forklar udviklingen i tallene.
Hvad er mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet?
Hvad er teknologisk arbejdsløshed? - og er det en relevant kategori?
Kan outsourcing føre til arbejdsløshed?
Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?
7 Hvor meget Inflation er der?
Inflation
defineres som vedvarende generelle prisstigninger. Det er altså de
generelle prisstigninger, man interesserer sig for. Det er ikke i sig
selv særlig interessant, at prisen på kartofler eller på salt stiger.
De udgør jo kun en lille del af forbruget. Hvordan finder man nu ud af,
om priserne generelt stiger?
Man gør det ved at beregne prisindeks.
Et
prisindeks er en gennemsnitsberegning af prisstigningerne, hvor der
tages hensyn til den pågældende vares betydning som en andel af det
samlede forbrug. Man laver f.eks. en statistisk model, der hedder en
gennemsnitsfamilie på far, mor og to børn. De har en gennemsnitlig
indkomst og et gennemsnitligt forbrug. Priserne på de ting, de
forbruger, udstyres herefter med statistiske vægte efter hver vares og
tjenesteydelses andel af det samlede forbrug. På den måde når man frem
til et forbrugerprisindeks.
Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?
Når
priserne stiger for voldsomt, kan folk miste interessen i at spare op
(deres formuegoder formindskes i real værdi, når priserne stiger
kraftigt). Til gengæld kan det betale sig at stifte gæld (gæld
formindskes i realværdi v. stigende priser). Deflation,
det modsatte af inflation, kan imidlertid også blive et problem. Hvis
priserne falder, betyder det, at de, der har gæld, kan se denne gæld
vokse i realværdi, og det kan tænkes at føre til fallitter blandt
f.eks. husejere, især hvis lønningerne følger med ned i værdi. Hvad
værre er, angst for deflation vil kunne føre til forstærkede virkninger
m.h.t. forsigtighed og tilbageholdenhed hos forbrugerne som følge af,
at formuegoder formindskes i realværdi og gæld forøges i realværdi.
DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik, dst.dk (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks.aspx ). Herunder langtidsserier for forbrugerprisindeks (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks/forbrugerprisindeks-og-aarlig-inflation.aspx)
Hvad er inflation?
Hvordan måles inflation?
Hvad er deflation?
Hvorfor kan det ene eller det andet være dårligt (når overdrevet)?
Hvad er den rette balance mellem de to?
Hvorfor betyder det meget, hvordan man indekserer overførselsindkomster, så de holder trit med inflationen, og værdien af dem ikke udhules?
8 Hvordan udvikler Boligpriserne sig? - Er der en boligboble i sigte?
Boligsektoren
spiller en stor rolle i en moderne økonomi. Boligen er både forbrug og
investering. Boligen koster så meget, at det er nødvendigt at låne og
spare op for at kunne få en bolig, hvis det er en ejerbolig. Og hvis
det er en lejebolig, udgør huslejen som regel en ganske betydelig del
af den enkeltes økonomi.
Omsætningen
på boligmarkedet er en betydelig indikator for økonomiens tilstand. Det
kan måles igennem størrelsen af nybyggeri, nybyggeriets omkostninger
(byggeomkostningsindeks), rentens udvikling (som har betydning for de
faktiske huslejer, da der lånes penge til investering i boligen).
Boligprisernes udvikling er en væsentlig indikator for konjunkturudviklingen. Boligbobler kan opstå, dvs perioder med husprisstigninger, der ligger ud over det naturlige stigningsniveau i forhold til, hvor meget BNP og indkomsterne stiger. En boligboble defineres som en stigning i boligpriser, der ligger ud over, hvad den normale udvikling i BNP og indkomster betinger: (llæg et diagram ind, der viser det. )
For at man kan tale om boligbobler, skal man sammenholde prisudviklingen med den almindelige gennemsnitle trend-line for priserne, hvor for det første inflation er trukket fra og for det andet, der er taget hensyn til den almindelige stigning i realpriserne forårsaget af BNP-vækst og den heraf afledte vækst i forbrugernes indkomster.
Hvilken udvikling har der været på boligmarkedet? :
DIAGNOSEVÆRKTØJ: Konjunkturtal hos dst.dk. Boligmarkedsstatistikken. Eller Danmarks Statistik (dst.dk). Brug evt. også boligsiden.dk .
9 Varer og tjenester til rådighed
Indkomstdannelsen i samfundet vises
f.eks. igennem nationalregnskabsligningen:
Y + M = C0 + C(Y) + I + G
+ Ex,
Y: Nationalindkomst, BNP
M: Import
C(Y): C som funktion af Y
C: Det private forbrug
I: Investeringerne
G: Offentligt forbrug og investering
Ex: Eksporten
(Forbrugskvote: C/Y
Opsparingskvote s/Y (hvor s: saving : opsparing))
Den siger, at varer og tjenester til rådighed (det, der står på venstre side af
lighedstegnet) efterspørges til privat forbrug, investeringer, offentlig
forbrug og eksport.
Find tallene for varer og tjenester til rådighed, f.eks. på statistikbanken.dk
Hvad siger det om økonomien, at de ser sådan ud?
Hvordan bruges nationalregnskabsligningen i keynesianske ræsonnementer om økonomien?:
Tegn
diagrammet op og vis, hvad der sker, når det, der står på højre side af
ligningen forøges (kurve skubbes opad). Hvordan påvirker det Y (BNP)?
Hvor ser man multiplikatorvirkningen?
10 Produktivitet :
Produktivitet er produktion pr beskæftiget pr tidsenhed, f.eks. pr time (eller år).
Man kan tage værditilvæksten i virksomhed, branche, hele økonomien
(f.eks. BNP eller NNP) og dividere med antal beskæftigede fra år til
år.
Find tal for udviklingen i produktiviteten.
Prøv at beregne dine egne tal ved at tage BNP i faste priser over en årrække og dividere med antal beskæftigede.
Hvad er så årsagen til, at produktiviteten stiger?
11 Betalingsbalance og priskonkurrenceevne.
Tabellen
herunder viser hovedposter på betalingsbalancen. De løbende poster
(indtægter og udgifter i løbet af året) deles op i en vare- og
tjenestebalance.
Tabel A: Betalingsbalancens hovedposter
| Indtægter | Udgifter | Nettoindtægter | |||||
| 2013 | 2014 | Ændring | 2013 | 2014 | Ændring | 2013 | 2014 |
| mia. kr. | pct. | mia. kr. | pct. | mia. kr. | |||
Løbende poster i alt | 1225,0 | 1225,3 | 0,0 | 1089,1 | 1105,7 | 1,5 | 136,0 | 119,7 |
Varer | 627,0 | 625,1 | -0,3 | 560,3 | 570,1 | 1,8 | 66,7 | 54,9 |
Tjenester | 396,9 | 405,6 | 2,2 | 355,3 | 358,2 | 0,8 | 41,6 | 47,4 |
Formueindkomst1 | 168,1 | 160,8 | -4,3 | 94,6 | 99,7 | 5,3 | 73,5 | 61,1 |
Løn og anden indkomst | 14,2 | 15,2 | 7,3 | 20,2 | 20,5 | 1,6 | -6,0 | -5,3 |
Løbende overførsler2 | 18,9 | 18,6 | -1,5 | 58,8 | 57,2 | -2,6 | -39,8 | -38,6 |
Anm.: Tallene for varehandel i denne tabel kan på grund af begrebsforskelle ikke sammenlignes med den efterfølgende tabel. |
Tjenesteydelserne
udgør en stigende andel af betalingsbalancens løbende poster. Det er
især søtransport, der giver et betydeligt overskud over for udlandet.
Danske skibe sejler betydelig midler i fremmedvaluta hjem hvert år. Derimod er der underskud på rejser og turisme.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på over 100 mia kr var en styrkeindikator for økonomien i 2014. Men i relation til Danmarks forhold til andre lande kan det paradoksalt nok indebære et problem på den måde, at de samlede saldi (balancer af overskud og underskud) er 0. Det vil sige, at den enes overskud modsvares af andres underskud. Man kan altså skabe problemer for andre lande ved at have vedvarende store overskud i samhandelen
Hvad kan man gøre ved det problem, der nævnes i linjerne lige ovenover?
Når
vi ser på euro-området, springer det i øjnene, at de lande, der
umiddelbart skulle se ud til at have den bedste priskonkurrenceevne i
form af f.eks. lave lønninger, har det svært med betalingsbalancen
(underskud og gæld i forhold til udlandet) - hvordan kan det forklares?
Kan EU/euro-zonen gøre noget ved det problem?
Hvordan har betalingsbalancens løbende poster udviklet sig de senere år? (Find tal på Statistikbanken.dk).
Hvad
er det, der gør, at et land har en avanceret økonomi med høj
værditilvækst i de producerede varer. Svaret er for det første
teknologisk føring og udvikling af kvalitetsvarer og -tjenester på
basis af udvikling i viden og teknologi, som det f.eks. er sket i
Californien, Massachusetts og nogle andre steder i USA.
Og svaret er ydermere: Pricing power, et begreb, økonomer i stigende grad bliver opmærksom på. Det kan oversættes til prissætningsmagt på dansk.
Prissætningsmagt vil sige, at en virksomhed, der sætter prisen på sine
varer, har betydelig indflydelse på, hvor prisen skal være. Det gør
virksomheden meget stærkere over for markedssvinginger og -
usikkerheder. Virksomheden er ikke pristager, men prissætter. Det vil
sige, at hvis man revaluerer en valuta, så kan virksomheden lade prisen
på det udenlandske marked gå op uden at miste markedsandel.
Man har som virksomhed lavet produkter og services, der er blevet
"monopoler" (enesælgere) af dette specielle produkt eller denne
specielle service.
Og
det betyder, at virksomheder med prissætningsmagt bliver i stand til at
lønne sine medarbejdere betydelig bedre end mere traditionelle
virksomheder med mere traditionelle produkter.
Figur : Amerikanske virksomheder har prissætningsmagt på mange markeder
Note:
Der er indsat to små diagrammer i figuren, den øverste, der viser en
såkaldt uelastisk efterspørgsel efter en vare (f.eks. nødvendig
medicin) og den sidste, der viser en elastisk efterspørgsel (f.eks. mel
eller kød fra en enkelt producent). Priselasticitet defineres som :
dx/x/dp/p, altså den procentvise mængdeændring i afsætningen af varen,
divideret med den procentvise prisændring. Uelastisk betyder, at
efterspørgselen ikke reagerer ret meget på en prisændring. Udbyderen af
varen får derved en større frihed til at sætte prisen, hvor vedkommende
gerne vil sætte den.
Hvordan
er det lykkedes nogle landes erhvervsvirksomheder at få langt mere
pricing power (prissætningsmagt) end andre landes erhvervsvirksomheder?
Det er dels en historik, der har bevirket lang tids opbygning af
virksomhederne, dels faktorer som synergier (gensidigt forstærkende
virkninger) i virksomhedsklynger, en gunstig uddannelsespolitik - og
evt en statsmagt, der har stimuleret udviklingen med statslige
kontrakter og forsknings- og erhvervspolitik. Man plejer at sige, at
USA er et ekstremt markedssamfund med en lille stat, der ikke kan gøre
den slags. Det er imidlertid ikke altid helt korrekt. Det er sket via f.eks.
rumprogrammet NASA, hvis miniaturisering af mikrocomputere førte til
PC- og Mac-revolutionen, eller via Pentagons (forsvarsministeriet)
udviklingskontrakter med det amerikanske erhvervsliv. Det har givet
basis for kvalitetsprodukter og innovation på adskillige civile
produktionsområder.
Det er altså ikke gjort med blot at føre en udbudsside politik af
nyliberalt tilsnit, hvor man forsøger at gøre markedsvilkårene så frie som muligt.
Overladt til sig selv er det ikke altid godt at
vide, hvordan markedet udvikler sig. Bliver man et nyt Haiti eller et
nyt Schweiz? Det er en kompleks historik og et særligt institutionelt
set up, der spiller ind.
Når denne udvikling spiller sammen med kvalifikationsstrukturen
på arbejdsmarkedet, som for USA's vedkommende kan være præget af et ret
elitært uddannelsessystem med førende private universiteter, kan det få
uheldige virkninger for løndannelse og indkomststruktur - uheldig med
henblik på indkomstfordelingen.
Virksomheder med
stor prissætningsmagt og tilhørende store overskud kan lønne deres
medarbejdere langt bedre end andre.
13 Klimaændring eller systemændring
Det
er ikke så mærkeligt, at de vedvarende problemer med global opvarmning
og stadig øget udledning af CO2 og drivhusgasser får flere og flere til
at stille spørgsmålet: Kan kloden overhovedet reddes? Bør vi - i stedet
for at fokusere på grøn omstilling - fokusere på grundlæggende ændring
af systemet?
Det er her, de forskellige politisk-økonomiske udgangspunkter skiller.
Tre-sektormodellen:
I illustrationen ovenover er den traditionelt kendte økonomi fremstillet i form af den blå trekant - med markedsøkonomien, hvor styringsprincippet er udbud og efterspørgsel, den røde sektor, der styres af politisk magt og den grønne sektor, der er civilsamfundet og dets produktive udfoldelser. Det rejser vigtige spørgsmål:
I hvilket omfang kan man bruge
lokale produktive fællesskaber og deleøkonomi? - den grønne vinkel
I hvilket omfang skal markedet styre? - den blå synsvinkel
I hvilket omfang skal markedet
reguleres af det politiske niveau? - den røde/socialliberale vinkel
Den grønne vinkel: Fra bæredygtighed til grøn økonomi
Bæredygtighedsbegrebet blev udviklet i et FN-udvalg, den såkaldte
Brundtlandkommission, opkaldt efter en tidligere norsk statsminister,
der var formand for udvalget. Det er siden af økonomer blev set som
lidt alt-modisch, fordi det hæfter sig ved, hvordan man bringer Verden
videre i samme tilstand i forhold til miljøet i stedet for at
koncentrere sig om, hvordan den kan videreudvikles i en retning bestemt af
alle de muligheder, som grøn omstilling af økonomien kan give.
Den blå vinkel: Kapitalismen klarer denne udfordring
Der er i ledende erhvervskredse stor begejstring for perspektiverne i grøn økonomisk omstilling.
Det
giver ikke alene kapitalismen som økonomisk system muligheder for en
renæssance.
Det giver også den såkaldt neoklassiske økonomi (en
økonomisk variant af liberalisme) en mulighed for nyt liv. De
neoklassiske økonomer i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen
af det 20. århundrede var interesseret i, hvordan markedet sørger for
effektiv fordeling af ressourcer (såkaldt allokering) og for effektiv
produktion igennem markedskonkurrence. Der danner sig ligevægt på
markederne igennem udbud og efterspørgsel.
Grøn økonomisk teori med prisdannelsesmodellen kan
udforme teorier om, hvordan effektiv allokering, produktion og
fordeling kan ske via påvirkning i mere økologisk retning, så den
fremtidige allokering på længere sigt bliver mere optimal med hensyn
til at spare på brugen af knappe råvarer og reducere udledninger af
forurenende stoffer.
På mikroøkonomisk niveau interesserer man sig i miljøøkonomi for de såkaldte eksternaliteter,
dvs gunstige og ugunstige virkninger af en produktion, som ikke
medtages i virksomhedens regnskab. Forurening er en negativ
eksternalitet, der bevirker, at en virksomhed kan påføre andre dele af
sine omkostninger. En positiv eksternalitet kan f.eks. være biavlerens
honningproduktion, der bevirker, at en frugtplantage ved siden af ikke
har besvær med at få bestøvet blomsterne, der skal blive til frugt.
En negativ eksternalitet kan være sovepillefabrikken, der lukker kemisk
forurenet vand ud, så alle fiskene i et nærliggende dambrug omkommer.
En stor negativ eksternalitet kan være CO2-udledning, der fører til
drivhuseffekt og global opvarmning.
Eksternaliteterne
kan vise sig ved, at de privatøkonomiske omkostninger ikke svarer til
de samfundsøkonomiske omkostninger. En virksomhed producerer f.eks.
sine produkter uden at tænke over, at der ledes stoffer ud i en
forbipasserende å. Hvis andre skal rydde op efter virksomheden, kan man
sige, at nogle af omkostningerne overlades til andre, f.eks. samfundet,
hvis det er det offentlige, der sidder tilbage med Sorteper.
Det kan undgås ved, at man får et forureneren-betaler princip
til at fungere. De eksterne omkostninger skal indregnes i de
privatøkonomiske. Man kan f.eks. pålægge virksomheden en miljøafgift,
der svarer til den samfundsmæssige omkostning, den overlader til
samfundet. Omvendt kan man tilføre virksomheder, der har positive
eksternaliteter for andre, f.eks. vindmøller, bedre økonomi igennem
subsidier.
En
markedsøkonomi udvikler sig i bølger, såkaldt konjunkturer. Det går op
og ned. Konjunkturer kan være korte, så det går op og ned med stigende
og faldende arbejdsløshed i kortere perioder af nogle år.
Andre konjunkturer kan være længerevarende, jvf omtalen af lange økonomiske opgangsbølger herunder
Ovenover ses Tesla-forretningsmanden Elon Musks vision om
økologisk omstilling af amerikansk livsform og forbrugsmønstre - væk
fra fossil energiafhængighed og over imod vedvarende energikilder. Det
bygger på ny batteriteknologi, der gør det muligt at få en bil til at
køre 5-600 km, eller mere, på en opladning og lagring af el i Power Wall. ,hjemmets el-forsyningssystem, som er i forbindelse ("intelligent" forbindelse) med det omgivende lokalsamfunds elnet.
Kombineret med det, man kalder den 4. industrielle revolution
(automatisering, robotter, artificial intelligence) kan det måske føre
til en ny længerevarende konjunkturopgang - i lighed med tidligere
industrielle revolutioner, hvor teknologisk fornyelse har ført til
økonomisk fremgang: (øverst til højre i billedet ovenover), hvor
hjemmets og transportens energibehov styres igennem "intelligente", dvs
computerstyrede el-net.
Teorien om, at kapitalismen udvikler sig igennem teknologisk fornyelse,
konkurrence og innovation på markedet, går tilbage til Karl Marx (1818
- 1883) og Joseph Schumpeter (1883 - 1950). Den første analyserede,
hvordan virksomhederne (kapitalerne) er tvunget til at øge deres
kapital igennem investeringer i produktionsapparatet og fornyelse af
produkterne. Ellers går de ned, og deres produktion overtages af
stærkere virksomheder.
Joseph Schumpeter har fortsat teorien i form af begrebet creative destruction
("kreativ ødelæggelse" af gamle forretningsmodeller til fordel for
nye), som siger, at de stærkeste virksomheder, der hurtigere end andre
fornyr deres produkter og produktionsapparat, overtager marked fra de
andre og ekspanderer. Samtidig kan der være tale om teknologiske
fornyelser, hvis iværksættelse har så omfattende virkninger, at det
udvikler og øger hele samfundsøkonomiens produktion og distribution.
Det kan skabe opgangskonjunktur. Den grønne økonomi er blevet set
som en sådan ny teknologibølge, der kan sætte gang i konjunkturerne -
og altså skabe jobs.
Teknologifornyelse, der har udviklet økonomien og skabt økonomiske opgangsbølger:
Kritik af homo oeconomicus modellen
Økologisk
orienterede økonomer kritiserer det menneskesyn, der ligger til grund
for neo-klassisk økonomisk teori. I denne økonomiske skole ses
individet som en rationel nyttemaksimerende aktør. Det vil sige, at de
neoklassiske økonomiske modeller bygger på forudsigelser om, at
aktørerne på markedet er rationelle og individualistiske, når de
foretager deres valg.
De går efter at få nytte af
deres forbrug, dvs forbruget giver behovsopfyldelse. Men hvad er det
for behov, og kan det ikke som helhed blive en temmelig irrationel
proces? Giver det nytte at køre i en fin Lamborghini sportsvogn til
flere mio kr i pris, fordi medieomtale og reklame har gjort det til et
opreklameret køretøj. Er det nyttigt at tænke på sine medmennesker mere
som konkurrenter på et marked end som medborgere?
Er
det overhovedet korrekt, at mennesker primært gerne vil øge et forbrug,
der i forvejen er tilfredsstillende i omfang i stedet for f.eks. at øge
fritiden.
Ifølge den neo-klassiske økonomi er "fritid" også en vare.
Hvis man får en lønforhøjelse, så kan man f.eks. vælge om man vil have
mere fritid eller få det ud i penge som lønforhøjelse (hvis virksomhedens produktionsplan
og overenskomsten, der arbejdes efter, giver mulighed for det).
Kan det begrundes rationelt, at flere og flere forbrugere bliver overvægtige, eller ligefrem fede? Er det ikke irrationelt at udsætte sin krop og fremtidige lykke/nytte for de risici?
At forbrugerne er egoistiske, nydelsessyge mennesker med ubegrænsede behov, kan være en forudsætning for at få et kapitalistisk vækstsamfund til at fungere. Et sådant samfund er afhængigt af, at en voksende produktion kan afsættes. Derfor skal forbrugerne bearbejdes psykisk via reklamen til at "tage fra" på varehusets hylder og i onlinebutikkerne på Internettet. Det kan være rationelt ud fra den synsvinkel, at virksomhederne planlægger en produktion og dens afsætning. Men det er ikke nødvendigvis rationelt i en mere overordnet samfundsmålestok.
I
de senere år har adfærdsøkonomi og brug af psykologiske metoder i
Økonomisk teori vundet stigende udbredelse. Og disse teoriretninger har
rettet kritik imod antagelsen om den rationelle forbruger.
Empirisk forskning (dvs forskning, der tager udgangspunkt i
virkeligheden) har tværtimod vist, at forbrugere ofte er irrationelle
og går efter irrationelle mål. Forskere har f.eks. fundet ud af,
at der er en irrationelt betinget frygt for at tage risiko (risk aversion)
hos mange forbrugere og investorer, selv om det at tage risici kunne
give - rationelt set - en større gevinst.
Det kan også være irrationelt
at udvikle adfærd, der ligner det, man kalder "betingede reflekser".
Når man står i supermarkedet og vil købe noget læskedrik, tager man
måske automatisk et bestemt mærke ned fra hylden, selv om det er
relativ dyrt. Det skyldes så simpelthen, at den pågældende virksomhed
er lykkedes med at bygge en meget stærkere "brand value"
(mærkevareværdi) igennem reklame og medier. Derved har forbrugerne fået
en "ubevidstr parathed" i forhold til produktet. Strengt taget kan det
dreje sig om, at man køber en stor flaske læskedrik for 20 kr, som kun
har kostet måske under en kr at producere. Hvis man havde været en
rationel forbruger, havde man læst varedeklaration med henblik på ikke
at blive snydt.
Et eksempel på forbrugernes irrationalitet kan man også finde i
det umådeholdne forbrug af vand på (plastik)flaske. I flere tilfælde
har det vist sig, at nogle at de opreklamerede flaskebrands sælger vand
på plastikflaske for 15-20 kr halvliteren, - vand, som ikke ville passere en dansk vandkontrol.
I stedet for at drikke det bedre vand fra hanen, såkaldt postevand,
vælger forbrugeren at betale en høj pris for et mere tvivlsomt produkt, -
og et produkt med store eksternalitetsomkostninger for samfundet, fordi
både produktionen af plastik og transporten af vandet rundt til
forbrugerne medfører betydelige udslip af CO2. Hertil kommer en voldsom
forurening med hundredevis af millioner af plastikflasker.
I 1957 sendte Vance Packard bogen The Hidden Persuaders
(De hemmelige manipulatorer) på gaden i USA. Den kom til at danne
baggrund for mange undersøgelser og debatindlæg om reklamens "skjulte"
virkemidler, f.eks. hvordan et fokus på forbrugernes håb, frygt, skyld
og seksualitet kunne bane vejen for en påvirkning via det underbevidste. Hvordan fik man lokket dæmonerne i skabet frem?
Senere har man lanceret begrebet subliminal advertising
(underbevidst reklame), hvor reklamebudskaber sætter ind via det
ubevidste. Reklamen kan således være med til at forsyne forbrugere med
drømme og ubevidst motivation.
Økologisk økonomisk teori vil erstatte homo oeconomicus med en anden mennesketype, én, der erkender, at naturgrundlaget ikke er ubegrænset. "Homo oecologicus" tager hånd om miljøet i en erkendelse af, at vækstbegrebet skal omdefineres til et begreb for økonomisk udvikling, hvor man siger, der er de og de naturgivne rammer for produktion og distribution. En rationel homo oecologicus inddrager de samfundsmæssige omkostninger ved et produkt, når det overvejes, om det skal erhverves, jvf historien om postevand contra vand på plastikflaske.
Hvordan skaber reklamen og medierne kunstigt behov hos forbrugerne? Hvor er den rationelle homo oeconomicus henne? |
Has a digital coup begun? Is big data being used, in the US and the UK, to create personalised political advertising, to bypass our rational minds and alter the way we vote? The short answer is probably not. Or not yet.
A series of terrifying articles suggests that a company called Cambridge Analytica helped to swing both the US election and the EU referendum by mining data from Facebook and using it to predict people’s personalities, then tailoring advertising to their psychological profiles (Source: Guardian).
I de senere år er man blevet mere opmærksom på farerne ved reklamens udnyttelse af de mange data i "skyen", som kan udnyttes i tilrettelæggelse af salgskampagner (og politiske kampagner, jvf citatet ovenover).
Grupper efter følgende:
A Markedet styrer? - staten i begrænset omfang. Den blå synsvinkel
B Radikalt: Systemændring/klimaændring. Moderat: Markedet
reguleres af det politiske niveau? - den røde/socialliberale vinkel
C I hvilket omfang kan man bruge
lokale produktive fællesskaber og deleøkonomi? - den grønne vinkel
A: Find evt materiale på websider (Venstre, Konservative, LA)
B: Find evt materiale på websider hos SF, Enhedslisten, SD.
C: Find evt materiale på websider hos Alternativt, RV.
Sæt jer ind i de forskellige syn, herunder ikke mindst ideologisk - politisk grundlag
Fremlæg evt.
Konkretiser
med konkrete forslag til regulering, afgifter, indgreb (Climate action)
- hvordan skal byer og produktion indrettes? Er det nok at arbejde via
Parlamentet?
Evt: Forslag debatteres og sættes til afstemning i parlamentarisk forum