I det følgende ses på grundlaget for produktionen: BNP, og hvordan BNP pr indbygger vokser igennem stigninger i produktivitet. Hertil kommer: Hvilken fordeling på erhverv, som opstår i og med produktionens udvikling.

Økonomisk vækst har altid interesseret økonomer: Hvordan og hvorfor vokser en produktion, så der bliver mere at fordele?
    Tidligere interesserede man sig for, hvor meget der var til rådighed af de produktionsfaktorer, der indgik i produktionen, og hvordan de blev forbundet i en produktionsproces.
     Det var især råstoffer, kapital og arbejdskraft, der var interesse for i den tidligere vækstteori. Når der var meget kapital, var BNP større, og vækst afhang dermed af tilgangen af ny kapital og tilgangen af arbejdskraft.
    Senere har vækstteorien i højere grad set på produktivitet (produktion pr arbejder) og hvordan de menneskelige ressourcer (viden) spiller ind.

Normalt måles det produceredes værdi i et land ved, at man lægger værdien af produktionen i samfundsøkonomiens forskellige sektorer sammen og trækker anvendte rå- og hjælpestoffer fra. Herved får man BNP i markedspriser, som er det hyppigst anvendte mål for produktionens størrelse. Hvordan øges BNP? Det interessante er produktiviteten og den hermed forbundne økonomiske vækst.

Produktivitet

Produktivitet betyder produktion pr ansat pr tidsenhed. Hvis vi har en bilfabrik, hvor 1000 arbejdere i 2005 producerede 10000 biler, så producerede de hver 10 biler. I 2015 producerede fabrikken 12000 biler med samme antal arbejdere. Produktiviteten (produktionen pr arbejder) er altså steget 20 pct fra 2005 til 2015.
    Produktivitet kan i traditionel økonomisk teori, hvor man opererer med flere produktionsfaktorer, der hver skal have en aflønning, måles på forskellige måder, dels som arbejdskraftens produktivitet, dels som totalfaktorproduktivitet, hvor man også forsøger at måle den investerede kapitals produktivitet som en del af det hele. Det vil sige i  eksemplet med  bilfabrikken, at hvis  en del af  stigningen i produktionen hang sammen med, at ejeren af fabrikken havde tilført ny kapital til indkøb af bedre produktionsudstyr, så regner man med en produktivitetsfremgang som følge heraf.
    Der er ikke noget galt med arbejdsproduktivitetsbegrebet, når man måler produktivitet i volumen, dvs man måler, hvad indsatsen af arbejdskraft kaster af sig i produceret mængde. Det er en rimelig konsistent måling. Ofte måler man imidlertid produktivitet ved at sætte den indsatte arbejdskraft i forhold til pris gange mængde. Man dividerer f.eks. BNP med mængden af arbejdskraft, der er brugt til at frembringe dette BNP. Så kan man få et tal from om, hvor meget produktiviteten, det hver person i økonomien har produceret mere, er steget fra det ene år til det andet.

Tabel 1: Hvad kan hver arbejder producere. Afhænger af teknologisk niveau og generelt økonomiens udviklingsniveau

Kilde: OECD statistik. Note: Opgjort i købekraftsparitet

Erhvervsfordeling

Erhvervsfordelingen er præget af, at der er blevet færre i de primære erhverv (landbrug og minedrift) og de sekundære erhverv (håndværk og industri). Til gengæld stiger andelen af erhvervsaktive i de tertiære erhverv (service). Industrien voksede pænt fra slutningen af 1800-tallet og langt op i 1900-tallet. I 1900-tallet, og især hen imod århundredets slutning voksede serviceerhvervene stærkt. Fra 1960'erne og frem er den danske økonomi blevet i stigende grad globaliseret. Det har påvirket erhvervsfordeling (befolkningens fordeling på erhverv) og erhvervslokalisering. Hovedstadsområdet og Østjyske erhvervscentre har trukket meget aktivitet til sig, ofte på bekostning af det, man kalder "udkantsdanmark"

Figur 1: Erhvervsfordeling i hovedgrupper

Fremtidig erhvervsfordeling under påvirkning af globaliseringsprocesserne

Det fremtidige erhvervsmønster vil blive påvirket af, om den igangværende strategi for at udvikle Øresundsregionen til en globalcenterby for det nordlige Europa (jvf tekstboksen ovenover) - i skarp konkurrence med Berlin, Hamburg og Stockholm - vil lykkes.

I figuren nedenfor ses et eksempel på en global forsyningskæde (supply chain) for elektronik. De, der laver idiotarbejde med råvarer og komponenter til venstre i figuren, har ikke nær så store fordele af at være med som de, der laver det finere ide-, forsknings-, design- og markedsføringsarbejde i højre side. På den måde kan den økonomiske globalisering føre til et hierarkiseret produktions- og distributionssystem, hvor virksomheder i de rige og højtudviklede lande kan sælge varer dyrt til virksomheder og forbrugere i fattige lande. Og de, der ligger i bunden, kan risikere at blive fastholdt i en for dem uheldigt virkende arbejdsdeling. Det er ofte multinationale selskaber i de rige lande, der via outsourcing af produktion står for organiseringen af arbejdsdelingen. Når der f.eks. ifølge figuren sker en produktion af integrerede kredsløb (circuits) i Phillipinerne eller chips (memory chips) i Indien, er det typisk dattervirksomheder af multinationale, der har outsourcet. Kontrollen ligger i hovedsædet, og det er oftest her, det meste af overskudet også lander.

Figur 2. Et eksempel på forsyningskæde i den globale økonomi (løn-/prisniveau 2006-7)

Note: Parts: Dele. Final Assembly: Endelig samling (af komponenter).

Man kan se den globale økonomi som en række forsyningskæder a la den i figur 1. .Jo højere et land ligger i forsyningskæderne, jo større er behovet for uddannet arbejdskraft. Samtidig kan uddannelses-, forsknings- og arbejdsmarkedspolitikken søges indrettet sådan, at et land vil tiltrække virksomheder i den højere ende.


Produktivitetsparadokser

Produktivitet er et ofte anvendt begreb i den økonomisk-politiske debat. Med produktivitet måler man økonomiens evne til at omdanne givne "inputs" (arbejdskraft, kapital) til et output, en produktion.

Det er efterhånden blevet til en fast indarbejdet trossætning, at produktiviten i Danmark udviklede sig pænt fra 1985 til midten af halvfemserne, men at der siden har været et beklageligt fald i produktivitetsvæksten. En del af det hænger imidlertid sammen med den måde, den globale arbejdsdeling har udviklet sig i de senere år, hvor traditionel industri er lagt ud i lavtlønslande (hvad der giver disse produktivitetsspring).  
     Det relative produktivitetsfald er blevet set som et af dansk økonomis hovedproblemer. Det er blevet set som en af hovedgrundene til, at væksten ikke har været så høj i de senere år. Det er klart, at vækst forudsætter, at produktionen pr mand øges.

OPGAVER

1. Følgende ord klippes ud og kopieres. Derefter trækker holdets deltagere et ord tilfældigt. I skal finde ud af, hvad ordet betyder og fremlægge. Der er 2-3 andre end dig selv, der har fået det samme ord som dig. Du må gerne samarbejde med dem

2. Hvordan vil du måle resultatet af produktionen på den bedst mulige måde?
3. Undersøg produktivitetsudviklingen i OECD-landene ud fra OECD's produktivitetsstatistik (/kan omdannes til Excel-format)

Kvantitative Metoder:
Pct-ændringer

Indekstal

Pct-andele

Hvornår pct-ændring og hvornår indeks?

Log.diagram og ulige størrelser

Korrelation

Eksponentiel vækst

BNP pr indbygger-
rangordninger af lande

BNP, økonomisk vækst og andre økonomiske og livsstils indikatorer i forskeelige lande ifølge UNDP Human Development

Statistisk årbog

Det økonomiske Råd
J. Bradford Delongs hjemmeside (Engelsk)
Økonomileksikon (engelsk)
Economic History net (eng. med gode abstracts af videnskabelige artikler) EH Nets leksikon (eng.)
BP's stat. energirevy (med mulighed for at generere grafer interaktivt)