The Economist

Bladet The Economist har i en række år indsamlet priserne på McDonald’s hamburgere over hele kloden og udgivet resultatet i form af det såkaldte burgerindeks.

Kan dette indeks overhovedet bruges til noget? Bladet siger selv, at burgeren er det tætteste, man kommer på en "kurv af varer", der produceres og sælges over hele kloden, og som derfor kan sige noget om relative omkostninger og omkostningsforskelle over hele kloden. Indekset kan bruges til at undersøge holdbarheden af den såkaldte købekraftsparitetsteori, som siger, at kursen mellem to valutaer i det lange løb vil have tendens til at bevæge sig hen imod den sats, der udligner prisen på identiske portioner af handlede varer og tjenester i hvert land. På langt sigt vil relative priser udtrykt i en fælles valuta have tendens til at nærme sig hinanden under frie markedsforhold.

Kilde: The Economist 21.4.2001

I Danmark er en Big Mac relativt dyr. Prisen i dollar er 2,93. Det er dyrere end i USA. Den danske krone skulle altså være 15 pct overvurderet i forhold til dollaren. Euroen skulle være 11 pct undervurderet i forhold til dollaren i april 2001. Indenfor euro-området er der også interessante omkostningsdivergenser. Den kinesiske valuta er kraftigt undervurderet. Det reflekterer en velkendt ting ved den kinesiske økonomi: Landets formidable evne til at lave billige masseproducerede varer, ved den gældende kurs på valutaen.

Der er i år 2001 ikke mange lande, hvis valutaer er overvurderet i forhold til dollaren. Det reflekterer da også det forhold, at dollaren lå højt i værdi på det tidspunkt. Det skyldtes USA’s evne til at tiltrække investeringskapitaler. Der var altså stærk efterspørgsel efter dollars, på trods af USA’s store betalingsbalanceunderskud det år.

Anvendeligheden af burgerindekset er blevet bestridt af mange økonomer, som påpeger, at prisen på burgere ikke nødvendigvis udtrykker det pågældende lands gennemsnitlige omkostningsniveau, idet faktorer som afgifter, lønninger til servicearbejdere i butikkerne i forhold til andre lønninger, lokale skatter og huslejer for burgerrestauranterne spiller ind. Og det er naturligvis korrekt. Men når man kigger på listen over valutaer, er der ingen tvivl om, at der er lidt om snakken. Det havde været bedre med en bredt sammensat indkøbskurv, men når man ikke har en sådan, så er burgerindekset en hurtig tilnærmelse til relative omkostninger.