UDVIKLINGEN I BRUGEN AF FINANSPOLITIK Det er først i nyere tid, at finanspolitikken har fået stor værdi som økonomisk politik. Det hænger selfølgelig sammen med, at statsfinanserne frem til omkring I. Verdenskrig havde et meget beskedent omfang. Der blev i det 19. århundrede hovedsagelig lagt skat på jord og fast ejendom. Men staten havde heller ikke ret store udgifter, da den ikke varetog så mange funktioner som i dag. Den såkaldte "natvægterstat", som var den første statstype i den liberale nationalstat, skulle sørge for lov og orden, forholdet til andre lande, skatte- og toldadministration, samt et begyndende uddannelsessystem. I det 20. århundrede voksede den offentlige sektor med en lang række velfærdsmæssige og uddannelsespolitiske opgaver oven i de oprindelige funktioner. Skatteindtægter og udgifter til en lange række opgaver er vokset. Dermed påvirker den offentlige sektor den øvrige samfundsøkonomi. Finanspolitik drejer sig da om bevidste bestræbelser på at påvirke samfundsøkonomien via sammensætningen af det offentliges indtægter og udgifter (jvf Finansministeriet og Det økonomiske Råd) . Finanspolitikkens virkning Den offentlige efterspørgsel var høj fra begyndelsen af 1960-'erne til udgangen af 1970'erne. Herefter er væksten i efterspørgselen fra det offentliges side faldet betydeligt. Og i slutningen af 1980-erne er der ligefrem (målt i faste priser) blevet negativ vækst. Finanspolitikkens virkninger på den øvrige samfundsøkonomi måles med den såkaldte finanseffekt. Det er selve virkningen af finanspolitikken på bruttonationalproduktet (BNP). Hvis f.eks. pensionerne sættes op, så vil finanseffekten måle forøgelsen i BNP det første år, hvor stigningen i pensionerne virker. En omlægning af skatterne fra f.eks. formue- og selskabsskatter til moms vil have en negativ finanseffekt - også selv om der kræves de samme beløb op. Det skyldes, at momsen i højere grad end formue- og selskabsskater betales af også lavere indkomster, som har en højere forbrugskvote (andel af indkomst til forbrug i forhold til opsparing). Dermed falder efterspørgselen, og opsparingen stiger. For at finanseffekten er neutral, skal skattesatser og skatternes sammensætning altså holdes uændret, og udgiftssammensætningen af de offentlige udgifter må heller ikke ændre sig med hensyn til f.eks. satser i forhold til prisudvikling, og hvilke forbrugskvoter modtagere af offentlige ydelser har. Der er stor forskel på finanspolitikkens kortsigtede virkninger og de langsigtede virkninger. På kort sigt vil en ekspansiv finanspolitik (med udvidede offentlige udgifter) få BNP til at stige. På længere sigt vil der kunne komme et fald, fordi betalingsbalancen belastes af den ekspansive finanspolitik. Inflationen stiger. Importen stiger. Det kan føre til faldende pengemængde og stigende rente. Med den stigende rente vil investeringerne falde. En kontraktiv finanspolitik med besparelser vil have en negativ finanseffekt, hvis skattesatser og fordeling i øvrigt er uændret. Når finanspolitikkens virkninger skal måles, anvendes den såkaldte multiplikator. En stigning i efterspørgselen som følge af en ekspansiv finanspolitik antages at føre til en produktionsstigning: Stigningen i efterspørgsel kan f.eks. være fremkaldt af en skattelettelse eller en øget offentlig udgift. Multiplikatorens størrelse afhænger af forbrugs- og opsparingskvoter hos de, der modtager øget indkomst.
Finanspolitik i en åben økonomi. Ved udgangen af det 20. århundrede ser det ud til, at nationalstaten er under kraftigt pres som reguleringsramme for den økonomiske politik. En stor andel af Danmarks BNP omsættes i samhandel med udlandet. Samlet udgør de såkaldte eksport- og importkvoter (eksportens/importens andel af BNP) 35-40 pct, og der er tendens til, at andelen er stigende. Den såkaldte marginale importkvote (importens andel af en BNP-stigning) kan meget vel være højere. Det afhænger lidt af, i hvilket omfang efterspørgselsstigningen vil rette sig imod importvarer eller hjemmemarkedet. Under højkonjunktur vil det typisk være importvarer. Det afhænger også af, hvilke grupper af befolkningen, der får en indkomststigning, idet der i forskellig grad efterspørges importvarer alt efter indkomstforhold og livsstil. Kvoterne vil ofte være lavere i store lande, hvor der er et stort marked, hvis enkelte dele kan handle indbyrdes. Der har dog i de senere år også været tendenser til højere udenrigshandelskvoter for lande som USA og Japan. Det er et led i internationaliseringen af OECD-økonomierne. En økonomi som den danske med høje udenrigshandelskvoter kaldes en "lille åben økonomi". En sådan økonomi er afhængig af udviklingen i den internationale økonomi: Nyser de i Tyskland, Sverige og Norge, får vi lungebetændelse i Danmark. Tyskland alene aftager over 25 pct af den danske industrieksport. Det er dog en udvikling, der ikke blot er forårsaget af EU. Den skyldes økonomiernes tiltagende integration. ET FINANSPOLITISK INDGREB UNDER GLOBALISERINGENS VILKÅR "Kartoffelkuren" i 1986, som førte til fordyrelser for boligejerlån, blev kritiseret for, at den ramte for hårdt. Der kom en bølge af tvangsauktioner og faldende priser på ejerboliger, som i flere år nærmest satte en stopper for privat boligbyggeri i Danmark. Det ville man ikke gentage. Derfor blev den såkaldte "pinsepakke" i 1998 udformet anderledes. Hensigten var bl.a. at tage toppen af de kraftige prisstigninger på ejendom. Forslaget, som blev fremlagt i folketinget efter pinsen i 1998, bestod af indgreb over for den stigende boligbelåning og det voksende privatforbrug.Den parlamentariske situation var vanskelig for regeringen. Enten skulle man finde et flertal til venstre (SF og Enhedslisten) eller til højre (CD, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet). Pakken af indgreb appellerede mere til venstrefløjen end højrefløjen, der ikke brød sig så meget om indgrebets virkninger på ejerboligerne. Regeringen havde imidlertid ikke umiddelbart flertal til venstre. Der manglede et mandat, som et af de færøske MF’ere evt. kunne levere. Eller det ville være tilstrækkeligt, hvis de to undlod at stemme. Det lå i luften, at det ville lette situationen, hvis regeringen kunne forhandle sig til rette om en ordning for Færøernes økonomi. Færøerne havde en betydelig gæld til Danmark. I starten af juni blev man enige om en gældslettelsesordning for Færøerne, som samtidig indebar, at Færøerne fremover skulle være ansvarlige for deres egen økonomi. Det styrkede regeringens parlamentariske stilling, idet de to færøske folketingsmedlemmer nu ville undlade at stemme om "pinsepakken", når den kom til afstemning i Folketinget. Det endte med et forlig med SF og Enhedslisten, en "pinsepakke med rødt indpakningspapir", som dele af pressen døbte det økonomiske indgreb. Indgrebet så ud som følger:
Figur 1: Skattesatser i pct af indkomster
Forliget indeholder en traditionel finanspolitisk stramning, især i form af forhøjelsen af de grønne afgifter. Den mindskede ret til at trække renter fra kan gå nogenlunde lige op med skattelettelserne (lavere bundskat og mellemskat), især for de lavere indtægter. Forliget forsøger at påvirke de økonomiske dispositioner: Mindsket gældsætning til privatforbrug og boligforbrug. Som sådan kan det ses som en forlængelse af kartoffelkurslinjen fra midtfirserne: Det gælder om at bekæmpe inflation og gældsfinansieret forbrug. Virkningerne på boligmarkedet ville dog ikke blive så store, fordi rente og inflation i mellemtiden var faldet. Godt nok kunne man ikke længere trække så mange renter fra i indkomsten. Til gengæld var renteudgifterne faldet som følge af en langt lavere lånerente. Det var imidlertid også denne situation, forliget forsøgte at tage sig af. Den lave inflation og lånerente havde gjort det "alt for billigt" at låne penge. Det blev nu lidt mindre billigt med beskæringen af rentefradragsretten. Det kunne føre til uheldige fordelingsmæssige virkninger imellem generationer af boligejere, på den ene side de, der havde boet længe i deres hus og ikke skyldte så meget i det mere (og dermed ikke havde så mange renter at trække fra), og på den anden side de, der ikke havde boet så længe i det og derfor skyldte meget. De sidste var typisk unge husejere, som altså kom til at sidde for en meget højere husleje. De første kom til at nyde godt af skattelettelserne i indkomstskatten og kom ikke til at blive ramt så hårdt af reduktionen af fradragsretten af renter. De fordelingsmæssige virkninger af skatteindgrebet blev kommenteret af LO, som mente, at grænsen for mellemskatten burde have været højere, og topskatten burde være steget mere. Det vil sige, at LO-medlemmer i det indtægtsinterval, de ligger i, ikke ville nyde særlig godt af indgrebet. Den øverste chef for A.P. Møller koncernen så på de fordelingsmæssige virkninger ud fra en anden indfaldsvinkel: (Pinsepakken).. synes mere at være udtryk for en socialistisk ideologi end for en økonomisk stramning. Der er tale om en omfordeling mere end om noget andet. Man tager noget fra én gruppe og giver til en anden gruppe, som nok vil bruge mere af de penge, end den gruppe man tager fra. Jeg tror ikke på, at vi får en realøkonomisk stramning. (Skibsreder Jess Søderberg) Forliget blev kritiseret fra mange sider for, at det ikke levede op til de krav til dansk økonomi, som internationaliseringen stiller. Det vil, blev det sagt fra erhvervsorganisationer og liberale aviser og økonomer, ikke være tillokkende for kapital at søge til Danmark med det høje indkomstskattetryk på de højere indkomster: Næsten 2/3, når bruttoskatten regnes med af indkomster over 250.000,- vil virke afskrækkende på håndværkere, ingeniører, EDB-folk og økonomer, som driver den økonomiske internationalisering i forhold til udlandet frem: Pinsepakken er helt utidssvarende. Igennem mange år har økonomer i alle lande været enige om, at marginalskatterne skal reduceres. Nu skruer Danmark som det eneste land tiden tilbage. Samtidig blev nedsættelsen af selskabsskatten heller ikke til noget. Det var bl.a. et resultat af, at forliget var blevet indgået til den socialistiske side af Folketinget, i stedet for til den liberale side. På den anden side vil den finanspolitiske stramning og beskæring af fordele ved at trække renter fra sikre en bedre udvikling af offentlige finanser, betalingsbalance og af inflation, så Danmarks status af stærk økonomi, der vil kunne holde kronekursen over for Euro, vil blive styrket. Miljøorganisationer kritiserede de grønne afgifter (bl.a. stigning i benzinprisen på 50 øre til godt 1 kr over en periode) for ikke at være tilstrækkelige til at påvirke forbruget i den økologisk ønskelige retning.
|