ØKONOMISKE INDIKATORER OG KONJUNKTURER

Økonomiske indikatorer arbejder vi med, når vi vil forsøge at forudsige den økonomiske udvikling: Hvordan udvikler den økonomiske konjunktur sig? Spørgsmålet er så naturligvis, hvad det er, der driver konjunkturen. Her er der mange ting, det kan være væsentligt at kigge på, f.eks.: Forbrugerforventninger, igangsætning af nybyggeri, virksomheders ordrebeholdninger og lagre, investeringer, m.m. Kig f.eks. på Nationalbankens hjemmeside. Vælg den nyeste kvartalsoversigt. Her er en række tabeller, hvor man kan se væsentlige tal for økonomiske indikatorer. Det er også værd at besøge Den europæiske Centralbanks, ECB's, konjunkturanalyser og indikatorer(mange også på dansk)

En anden vigtig kilde er Det økonomisk Råd. Her har man mulighed for at se vurderinger af den økonomiske udvikling i Det økonomiske Råds rapporter om dansk økonomi, som udsendes to gange om året. En tredje kilde kan være Danmarks Statistik. Det er efterhånden ikke så mange af Danmarks Statistiks tal, der er gratis, men på institutionens hjemmeside lægges som regel nogle aktuelle tal, man kan kigge på.

Konjunkturbevægelser.

Der er givet mange forklaringer på konjunkturerne, og vi kan ikke her komme ind på dem alle. Men det er klart, at investeringerne spiller en stor rolle. Når virksomhederne køber flere maskiner, og stat og kommuner bygger flere veje og skoler, så kommer der mere gang i økonomien. Men hvad bestemmer så investeringernes størrelse?

Forventninger

Forventninger til fremtiden spiller en stor rolle for konjunkturen. Det gælder både forbrugerforventninger og virksomhedsledernes forventninger.

Hvis forbrugerne har positive forventninger, øger de deres forbrug og sparer mindre op. Man siger, at forbrugskvoten stiger, og opsparingskvoten falder.

Danmarks Statistik og forskellige konjunkturanalyseinstitutter laver løbende undersøgelser af forbrugerforventninger og virksomhedsledernes forventninger.

Forventningerne er ikke ren psykologi. Positive forventninger forstærkes af en økonomi i fremgang. Men de kan så yderliger skubbe til væksten igennem øgning af forbruget. Pessimistiske forventninger skyldes ofte en økonomi, der er i tilbagegang. Men også her forstærkes tendensen af forventningerne.

Rente og afkast

Når virksomhederne overvejer at skulle foretage nyinvesteringer, indgår der i overvejelserne, at det forventede afkast af en investering gerne skulle være bedre end den rente, man kan få ved at sætte penge i banken eller købe obligationer. Ellers kan man jo lige så godt anbringe sine penge på en bankbog eller købe obligationer, hvor man er sikret et bestemt afkast. Og det er stort set risikofrit. Det er en erhvervsinvestering ikke. Virksomheden går ned, hvis den giver underskud i længere tid.

Derfor kan et fald i renten føre til øgede investeringer. Konjunkturen kan altså stimuleres via pengepolitikken. Den kan selvfølgelig også stimuleres via finanspolitikken. Det, der ofte interesserer ved konjunkturen, er imidlertid økonomiens indbyggede selvbevægende kræfter. Det er et forsøg på at forstå, hvad det er, der med næsten naturnødvendighed får økonomien til at bevæge sig op og ned i konjunkturer.

Konjunkturcykler

Den økonomiske teori har længe hæftet sig ved, at konjunkturer kan være af forskellige længder. De længste er de såkaldte Kondratieff-bølger af 40 - 50 års varighed. De menes at hænge sammen med større teknologiske fornyelser, f.eks. omkring indgangen til det 20. århundrede jernbaner, elektricitet og elektromotorer, i 50'erne udbredelsen af automobilet, de hårde hvidevarer og fjernsynet, og omkring det 21. århundredes begyndelse IT-revolutionen, elektronisk handel og alt, hvad der ellers henhører til den nye økonomi. På et eller andet tidspunkt løber effekten af de teknologiske stød til økonomien ud, og en lavkonjunktur sætter ind.

Ud over disse langsigtede konjunkturer er der konjunkturcykler af 8-10 års varighed. De hænger som oftest sammen med udviklingen i bygge- og anlægsvirksomhed og investeringerne. Der kan være tale om, at længerevarende investeringsgoder, langsigtede forbrugsgoder som biler og boliger skal skiftes ud, eller fornyes/repareres. Starten af en sådan konjunktur er præget af god indtjening i erhvervene og stigende investeringer. Når konjunkturen rinder ud, gør den modsatte virkning sig gældende.

På det korte sigt hænger konjunkturerne sammen med ændringer i lagerinvesteringer og forbrugerforventninger.

Udviklingen i konjunkturen kan følges ved hjælp af de økonomiske indikatorer.