Økonomi hænger tæt sammen med andre samfundsvidenskaber, f.eks. politologi (politik), sociologi (grupper, relationerne mellem grupper, socialisation m.v.) og  psykologi.
    Vi er nødt til at vide en hel del om psykologi for at forstå, hvorfor mennesker køber bestemte ting frem for andre, hvorfor de sparer op, og hvorfor de investerer og bliver iværksættere, der starter nye virksomheder. I tidligere tiders økonomiske teori antog man, at mennesker handler fornuftsmæssigt i de fleste eller alle sammenhænge, og at man derfor kunne regne ud, hvilken adfærd de ville have i bestemte situationer, og når de er stillet over for bestemte økonomiske valg. Man antog, at mennesker altid vil bruge deres penge sådan, at den samlede nytte eller velfærd af at bruge pengene vil være størst mulig. Det kan forekomme at være en selvfølge, men er det ikke. Mennesker er meget under indflydelse af reklame og påvirkning af underbevidstheden. Så det er ikke altid den rationelle fornuft, der råder.

Politik spiller en rolle som rammesætter for økonomien. Det er ofte politikeres beslutninger, der danner grundlag for de økonomiske valg, der er mulige. Politikerne beslutter sig f.eks. for en lov, der kræver skatter op på en måde, der ikke gør det muligt for folk at have det privatforbrug, de kunne tænke sig.

Figur  1 : Det økonomiske system fungerer sammen med andre systemer  -  med gensidige påvirkninger

Tabel 1:  Carlsberg omsætningstal i mio kr

Kilde: Carlsberg

Ovenover er vist et eksempel på en virksomhed, hvis resultater i høj grad illustrerede, hvordan de forskellige systemer kan komme i spil.
   Der var, hvad man vil kalde en svag udvikling i det økonomiske resultat, hvad der hang sammen med, at virksomhedens omsætning på det russiske marked blev ramt af handelssanktionerne imod Rusland, som EU indførte i 2014. De blev skærpet i løbet af 2014 – 15, og Rusland svarede igen ved at indføre sanktioner imod import fra EU. Sanktioner er politiske beslutninger. De blev til i det politiske system, i dette tilfælde EU’s ministerråd og EU-kommissionen. Det slog ind i det sociale system, bl.a. på den måde, at Carlsbergs bestyrelse afskedigede den administrerende direktør og ansatte en anden i håb om, at denne ville kunne levere et bedre resultat. 

Det skete faktisk. Efter offentliggørelsen af regnskabet for 2018 blev resultatet for virksomheden udlagt således (finans.dk):

Det er bemærkelsesværdigt, at omsætningen (toplinjen, salget) ikke er steget siden 2014. Det er "bundlinjen" (overskuddet) til gengæld, især fra 2017 til 2018. Det er en virksomhed, der konsoliderer sig i stedet for at investere i en masse nyt, f.eks. overtagelse af virksomheder inden for forretningsområdet. Man øger udbytte til aktionærerne i stedet. Man køber egne aktier for et stort beløb. Det kan styrke aktiekursen og gøre virksomheden mere velkonsolideret i den forstand, at den har et stort kapitalgrundlag. Men det kan svække den på længere sigt, hvis der ikke investeres mere i udvikling.

 
Produktion og fordeling

Forudsætningen for al tale om økonomi er, at der er en produktion. Produktion foregår i vort samfund ved, at virksomheder bearbejder naturgrundlaget, når de producerer materielle fornødenheder, f.eks. mad, tøj, biler m.v. Derved tilfredsstilles behovene helt eller delvist hos befolkningen for de pågældende ting.

Figur 2 : Produktion og distribution

Note: Produktion er baggrund for distribution af det fordelte, når det sælges på markedet.  Fordeling er fordelingen af indkomster, f.eks. mellem udbytte (overskud) til aktionærer og løn til de ansatte. Det er ikke alle virksomheder, der er aktieselskaber (A/S). En del er aps (anpartsselskaber) og en del er enkeltmandsejede.

I figur 2  kan man se, hvordan det går til, at vi får penge imellem hænderne, så vi kan gå i forretningerne og købe ind. De fleste er ansat i en eller anden virksomhed i den private sektor eller en institution (skole, børnehave, hospital, etc) i den offentlige sektor og får en løn for arbejdet.

     Virksomhederne i den private sektor køber råvarer, halvfabrikata og tjenester, samt  arbejdskraft og kombinerer disse i en produktion af varer og tjenester, der kan sælges på et marked. De får dermed produceret et bidrag til det, vi kalder BNP (bruttonationalproduktet, et mål for den samlede produktion).
    I en vidensøkonomi som den danske er et stigende antal virksomheder servicevirksomheder, og det er således serviceinputs, de køber. Det kan være viden i form af konsulentydelser, IT  og revisorrådgivning.

Økonomiske valg 

Økonomi handler ikke kun om produktion og penge, der skifter ejer, men i høj grad også om mennesker (forbrugere, når vi ser dem som økonomiske aktører, der agerer i økonomien). Mennesker handler og vælger. De vælger f.eks., hvad de skal bruge deres indkomst på: Hvor meget skal man bruge på husleje i forhold til, hvor meget man vil bruge på transport, enten privatbil, cykel eller offentlig transport.

Hvis man har 10 kr, skal man så bruge dem på 1 – 2 øl eller på en lille klase bananer? Eller skal man købe begge forbrugsvarer?

Når en forbruger foretager den vurdering, er der en række forhold, der har indflydelse på beslutningen. Det er ikke kun et spørgsmål, om man enten er sulten eller tørstig. Det kan dels dreje sig om behov i mere grundlæggende forstand: sult eller tørst, eller om mere socialt eller præstationsorienterede behov.

 Det antages almindeligvis i socialpsykologien, at menneskers behov kan indordnes i et slags hierarki fra de mest basale behov i bunden af pyramiden og højere præstations- og selvrealiseringsbehov i toppen, jvf  figur     . 

I denne sammenhæng kunne valget mellem banan og øl synes simpelt. Det kan dække behov i bunden. I en rigere økonomi er det imidlertid ofte behovene i den højere end af pyramiden, der betyder noget. Og det har Carlsberg da også fundet ud af. Produkterne er meget mere end bare simpelt behovsopfyldende. Eller er påstanden, at det er bananen nok, men med Carlsbergs produkt forholder det sig anderledes?

Vi kender det også fra vort valg af tøjstil. Når vi tager en T-shirt på, dækker det nok behov for at holde varmen (næstnederste trin), men i mange tilfælde vælger vi produktet efter gruppetilhør og behov for at vise, hvem vi er. Der kan være en specielt tekst eller tegning på forsiden af T-shirten, som signalerer gruppetilhørsforhold eller identitet. Og T-shirten kan svinge i prise fra under 100 kr og til langt over 1000 kr., hvorved et simpelt produkt næsten kan blive en klassemarkør. 

Figur   3 : Behovspyramide

Det kan også ses på den måde, at det kan være forbrugsvaner og livsstil, der spiller ind. 

Det kan spille en rolle, hvilket forbrugersegment forbrugeren hører til i. Med stigende velstand og uddannelsesniveau kan det tænkes, at en del flytter sig fra den nedre del af figur 4 til de to øvre segmenter. Det kan påvirke muligheden for at sælge almindelig f.eks. Carlsberg. I stedet vil der blive solgt flere af de såkaldte mikrobryggeriers produkter, som ligger i et højere prislag og er mere upmarket (højere social klasse livsstil).  Virksomheden kan forsøge at påvirke denne proces igennem reklamen. Men den kan også forsøge andre strategier, f.eks. selv lave mikrobryggeriprodukter  (Jacobsen-øl) eller overtage andre bryggerier, som laver dem. Den kan også forsøge at påvirke dybereliggende bevidsthedslag hos forbrugerne (psykologisk påvirkning).

 
Figur  4 : Forbrugersegmenter

Pointen er, at forbrugernes valg påvirker produktionens omfang og lokalisering. Det sker via udbud og efterspørgsel og prisdannelsen på markedet.  Dette er dog ikke enkelt og ukompliceret. I dette tilfælde ville mange beskrive Carlsberg som en monopolvirksomhed (enesælger) eller i hvert oligopolsælger (få-sælgere af en vare) på det danske marked. Og sådanne udbydere har en betydelig mulighed for at påvirke pris og afsætning via deres kontrol over distributionskanalerne og deres markedsføring.

 
Valg af livsform og livsforløb

 
Hver enkelt persons livshistorie  har noget med økonomi at gøre. Økonomi er med til at forklare, hvorfor nogle er højtlønnede (de har lang uddannelse, har lederposition på jobbet, de er kort sagt en arbejdskraft, der er mangel på), og hvorfor nogle er lavtlønnede (lav uddannelse, arbejde med få kvalifikationer).

   De, der har en høj løn kan betragtes som ”rige” i den forstand, at de har et interessant job, som giver dem daglige udfordringer og en følelse af, at de gør en forskel.

   Det er sværere for dem, der er arbejdsløse. Derfor er f.eks. arbejdsløshed et problem. Det er et problem for den enkelte person og dennes familie. Og det er et problem for samfundet, fordi de ledige mister deres kvalifikationer, og fordi man går glip af, hvad de kunne have produceret, hvis de var i arbejde. Når man ser på figur 1, kunne man konkludere, at det politiske system går ind og sikrer jobs til alle. Det har jo muligheden for at gribe ind via politiske beslutninger. Og når alle er enige om, at arbejdsløshed er noget skidt både for personen, det går ud over, og for samfundet, der mister det, den arbejdsløse kunne have produceret, er det oplagt, hvilke beslutninger der burde tages i politik.
    Så let er det dog ikke. 

Arbejdsløshed er udtryk for en ustyrlig økonomi, når politikerne er magtesløse. Det så man f.eks. i EU i perioden efter finanskrisen 2008-9. Her steg arbejdsløsheden flere steder de følgende år til over 25 pct (f.eks. i Grækenland og Spanien). Der var tilsyneladende ingen, der kunne gøre noget ved denne arbejdsløshed, der skyldtes en blanding af utilstrækkelig konkurrenceevne (evne til at sælge varer til udlandet) og for lille efterspørgsel på hjemmemarkedet. Der er altså et vist anarkistisk (ustyrligt) element i økonomien. Det gælder ikke mindst, når vi inddrager de internationale forhold. Globaliseringen har gjort, at man er blevet afhængige af hinanden på en ny måde i forhold til tidligere.

Produktion og pris

Forbrugsønsker og udbuddet af varer kommer hinanden i møde på markedet. Efterspørgsel og udbud viser, hvor meget der efterspørges, og hvor meget der udbydes ved forskellige priser.

Figur A: Idealiseret billede af prisdannelse

Ovenover ses et efterspørgsels- udbudsdiagram. Prisen dannes der, hvor de to kurver mødes (P0). Over denne pris er der et overudbud, og prisen vil blive konkurreret ned. Under prisen P0 er der en overefterspørgsel, og udbyderne kan sætte prisen op. P0 er altså en slags ligevægtspris, hvor både efterspørgsels- og udbudsønsker imødekommes.  En stigende efterspørgsel viser sig ved forskydning af efterspørgselen til Efterspørgsel 2. Det fører til en højere pris, en ny ligevægtstilstand i P1. Udbudskurven kan også ændre sig. Højere stk-omkostninger vil vise sig som en forskydning opad af kurven. Lavere omkostninger som en lavereliggende kurve (som f.eks. som følge af en bedre teknologi, der gør, at hver enhed kan produceres til en lavere stk-omkostning.. 

Det ideelle billede af udbud og efterspørgsel som regulator af, hvor meget der produceres, og hvilke priser det distribueres til, er vist i figuren. I virkelighedens verden er billedet ikke altid sådan. Forbrugerne kan være manipuleret v.h.a. reklame til at have særlig forkærlighed for bestemte produkter. De tager dem nærmest pr automatik ned fra hylden i supermarkedet, fordi det sidder i underbevidstheden, at "denne vare er god". Hvorfor betaler man f.eks. 15-20 kr for en flaske sukkervand med brus (når man køber en sodavand fra en monopoludbyder)?
   Udbuddet kan også være manipuleret, når det f.eks. drejer sig om monopoler (enesælgere) af varen, som foretager en kunstig begrænsning af den udbudte mængde for at kunne sætte en højere pris, eller som ejer/har kontrol over distributionsnettet.

En lang række af tjenester i samfundet distribueres via den offentlige sektor. Det gælder f.eks. sundhedsservice, uddannelser, børnepasning m.m. Her er det politiske beslutninger (i folketing og kommunalbestyrelser), der bestemmer kvalitet og omfanget af evt. brugerbetaling. Finansiering sker ved skatter/brugerbetaling.

Inflation

Inflation defineres som vedvarende generelle prisstigninger. Det er altså de generelle prisstigninger, man interesserer sig for. Det er ikke i sig selv særlig interessant, at prisen på kartofler eller på salt stiger. De udgør jo kun en lille del af forbruget. Boligen udgør en langt større del af forbruget. Hvordan finder man nu ud af, om priserne generelt stiger, og hvor meget de stiger?

Man gør det ved at beregne prisindeks. Det er et gennemsnit, hvor der er taget hensyn til varernes og tjenesternes forskellige betydning i det samlede forbrug (forbrugerprisindekset). 

Figur 6: Uddrag af vægtgrundlaget for forbrugerprisindekst, nettoprisindekset og HICP

Kilde: Danmarks Statistik. HICP: Eurostats indeks. Nettoprisindekset: Forbrugerprisindekset friholdt for ændringer i afgifter og tilskud. Note: Et prisindeks er en gennemsnitsberegning af prisstigningerne, hvor der tages hensyn til den pågældende vares betydning som en andel af det samlede forbrug. Man laver f.eks. en statistisk model, der hedder en gennemsnitsfamilie på far, mor og to børn. De har en gennemsnitlig indkomst og et gennemsnitligt forbrug. Priserne på de ting, de forbruger, udstyres herefter med statistiske vægte efter hver vares og tjenesteydelses andel af det samlede forbrug. På den måde når man frem til et forbrugerprisindeks som et gennemsnitligt udtryk for de generelle prisændringer.

Figur 6 viser, hvordan f.eks. fødevarer indgår med 11,73 pct i beregningen af forbrugerprisindekset. Det er lidt mindre end denne varegruppes betydning i EU-statistikken/eurostats prisindeks. Det kan hænge sammen med den høje danske levestandard. Ved stigende indkomst er der tendens til, at fødevarer udgør en relativt faldende andel af det samlede forbrug.

Hvorfor stiger priser?

Der kan være mange årsager til, at priser stiger. Når det bliver dyrere at producere en vare, vil den normalt stige i pris. Hvis der er mere efterspørgsel (flere vil have varen - og have mere af den), kan prisen stige, hvis der er en begrænset udbud af den.

Ud fra årsagerne til prisstigninger skelnes der imllem demand pull (efterspørgselstrukne) og cost push(omkostningsdrevne) prisstigninger.

Demand pul inflation
Demand pul inflation skyldes altså en stor efterspørgsel. Der var f.eks. prisstigninger i 1960'erne, hvor der var godt gang i økonomien. Og man har i flere perioder set f.eks. stærke prisstigninger på boliger i de store byer i Danmark. Det skyldes en stor efterspørgsel, fordi mange vil have boliger, der er velbeliggende (ligger tæt på arbejdspladser og uddannelser).
   Når der er godt gang i økonomien (økonomien vokser fra år til år), kommer flere i job. Lønningerne stiger. Dermed vil der blive efterspurgt flere varer. Det vil sige, at den økonomiske vækst drev en forbrugs- og investeringsefterspørgsel, som drev priserne opad. 

Cost push inflation
Cost push inflation havde man f.eks. i 1970'erne, hvor prisstigninger på olie skubbede priserne op. olie indgik som en stor post i mange virksomheders omkostninger, og det var vigtigt i husholdningernes varmeregnskaber. Man har også haft cost push inflation på boliger, når f.eks. det såkaldte byggeindeks (de gennemsnitlige omkostninger i byggeriet) er steget. Når byggegrunde stiger i værdi, vil eksempelvis boligerne blive dyrere.
   Det kan også være lønstigninger, der øger omkostninger og derved  presser priserne op.  Når der bliver mangel på arbejdskraft, f.eks. under højkonjunktur, vil man se, at virksomheder konkurrerer med hinanden om at få arbejdskraft. Det sker ved at overbyde på lønnen. Derved bliver der en sammenhæng mellem arbejdsløshedsrate og inflation. Det vises i den såkaldte Phillipskurve:

Figur 7: Philiipskurve, der viser sammenhæng mellem arbejdsløshedspct og inflation: Jo lavere arbejdsløshed, jo højere inflation.

Figuren  ovenover viser to scenarier: Et, før der er globaliseret, og ét efter, der er globaliseret. Prisstigningerne er mindre efter globalisering (skæringspunktet mellem de to stiplede kurver i figuren). Når virksomhederne kan outsource arbejde til et lavtlønsland, er de ikke underlagt tvangen til at sætte lønnen op for at hverve arbejdskraft hos konkurrerende virksomheder, eller ved at få arbejderne til at arbejde op overtid. Med globalisering og åbne grænser er der opstået et langt større arbejdsmarked end det, der før blev begrænset af den nationale økonomi.  

Prisudvikling over tid

Når man ser på prisudviklingen over en længere historisk periode, jvf figur 8 herunder, kan man konstatere, at der har været voldsomme udsving i priserne. Det kan som regel forklares ved et kompliceret samspil af både demand pull og cost push inflation, f.eks. II. Verdenskrig 1940-45, hvor der blev mangel på næsten alt, eller Koreakrigen 1950-53, hvor der også opstod mangel på råvarer og halvfabrikata, som de krigsførende parter skulle bruge.
    I 1970 indskrænkede de olieproducerende lande produktion og leverancer af olie. Det kom oven på højkonjunkturen i 1960'erne, hvor efterspørgselen var høj.
   Fra 1980'erne og frem førte man inflationsbekæmpende politik i mange lande. Når den kunne lykkes i så høj grad, som det skete, hang det imidlertid også sammen med, at der skete en globalisering i den globale økonomi. Nye asiatiske megaøkonomier som Kina, Indien og Vietnam blev en del af det globale marked, og i disse lande kunne der produceres betydeligt billigere end i de vestlige lande. Når der så blev åbnet op for import fra disse lande, kunne forbrugerne finde mange billige forbrugsvarer på hylderne i stormagasiner og supermarkeder. Det bevirkede også, at lønkrav ikke blev så store som ellers. 

Figur  8  : Udvikling i forbrugerpriserne 1900-2018. Pct-vis stigning fra år til år

Kilde: Danmarks Statistik. 

Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?

Når priserne stiger for voldsomt, kan folk miste interessen for at spare op (en pengeseddel formindskes i real værdi, når priserne stiger kraftigt). Til gengæld kan det betale sig at stifte gæld (gæld formindskes i realværdi v. stigende priser). 
     Hvordan bekæmper man så inflation i den økonomiske politik? 
     Det kan komme an på, hvad hovedårsagerne til inflationen er. Hvis det er efterspørgselen, der er høj, kan presset tages af igennem dæmpning af efterspørgselen (se f.eks. på pengestrømmene mellem den offentlige og private sektor i det økonomiske kredsløb). Hvis det er råvarer, der importeres fra udlandet, kan det være svært at gøre noget. Lønstigninger kan man forsøge at gøre noget ved igennem arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. øge udbud af arbejdskraft, der er mangel på, f.eks. igennem omskoling og efteruddannelse.

Deflation
Deflation, det modsatte af inflation, kan også blive et problem. Hvis priserne falder, betyder det, at forbrugerne afholder sig fra at foretage indkøb, hvis de forventer, at priserne på varerne er betydelig lavere det følgende år. Så heller vente med at købe. 
     Det betyder også, at de, der har gæld, kan se denne gæld vokse i realværdi, og det kan tænkes at føre til fallitter blandt f.eks. husejere, især hvis lønningerne følger med ned i værdi. Hvad værre er, angst for deflation vil kunne føre til forstærkede virkninger m.h.t. forsigtighed og tilbageholdenhed hos forbrugerne som følge af, at formuegoder formindskes i realværdi og gæld forøges i realværdi. 

Hvorfor falder priserne?
Truslen om deflation var et reelt problem i 2015 - 16, hvor priserne fik tendens til at gå i stagnation eller ligefrem fald. EU's statistiske bureau Eurostat offentliggør løbende et harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP (Harmonised Index of Consumer Prices), der gør det muligt at sammenligne inflationen i EU-landene. Det udviste i 2015-16 betænkelige tendenser til deflation. Det skyldtes bl.a., at råvarepriserne faldt på verdensmarkedet. Efter en række år, hvor priserne på disse varer var steget, var de nu begyndt at falde. Det hang bl.a. sammen med, at Kina, som er en meget stor økonomi, og som havde efterspurgt mange råvarer som led i landets økonomiske vækst, havde oplevet faldende vækstrater, og derfor ikke efterspurgte så mange længere. Men udbudet vedblev med at være højt. Så markedsmekanismerne medvirkede til prisfald. Og det påvirkede priserne.

EU-reaktion på deflation
Den europæiske centralbank (ECB) reagerede ved at sætte et program for opkøb af obligationer i gang. Banken købte igennem en længere periode hver måned for 60 mia euro. På den måde pumpedes der penge ud i den europæiske økonomi, hvad der hjalp med til at holde priserne oppe. Men det kan også være at denne pengeudpumpning stimulerede aktiekurser og huspriser mere end de almindelige priser. Herved kan det give utilsigtede, uheldige virkninger på fordelingen imellem befolkningsgrupper, fordi de, der ejer boliger og aktier, får øget formuen, mens de, der bor til leje, ikke får formueforøgelse. 
    Det havde været en mere rimelig EU-reaktion på deflationen, at man havde stimuleret efterspørgselen igennem en ekspansiv finanspolitik. Det var imidlertid ikke muligt. For det første er finanspolitik enkeltstaternes domæne. For det andet var især Tyskland modstander af en generel udvidelse af efterspørgselen. I stedet vedtog man en finanspagt, der satte begrænsninger på, hvor store underskud på statsbudgetterne landene måtte have

APPENDIX: Prisdannelse på olie og elasticiteter

Prisen på råvarer dannes ofte anderledes end priserne på de varer, vi kiggede på i starten. Der kan være knaphed på råvaren, og den er en nødvendighedsvare for os. Derfor kan prisen sættes op uden at det nødvendigvis går særlig meget ud over afsætningen. Man taler om, at det er en prisufølsom vare, eller med andre ord, at priselasticiteten er lav. Tag f.eks. oliemarkedet, jvf figur UE 1

Figur UE1: Olieprisens udvikling

Kilde: Danmarks Statistik

Det er nogle voldsomme ændringer, der forklares ved, at både udbud og efterspørgsel er uelastiske, dvs at efterspørgselen ikke er særlig prisfølsom. Når prisen på en vare stiger, vil der som nævnt ovenover som regel blive efterspurgt en mindre mængde af varen.
    Men hvor meget mindre mængde?
    Det er prisfølsomheden, der bestemmer det.
    Og når prisen stiger, vil der blive produceret mere. Det er udbudselasticiteten, der bestemmer, hvor meget mere. Når det gælder olie, kan det være svært at få en større mængde frem, fordi man evt. skal ud på større havdybder, hvor det koster mere at få olien op. Det vil altså sige, at det først bliver rentabelt at få olie op fra havbunden, når prisen er høj.
    I figur UE2 ses et typisk efterspørgsels- udbudsdiagram for olie. Udbudskurven viser, hvordan omkostningerne ved at bringe olie op stiger ved stigende mængde af olie.  Hvis man ser det over et længere sigt, hvor olieudvindingsteknologien forbedres, kan kurven blive mere elastisk (fladere), idet en forbedret teknologi kan gøre produktionen billigere. Figren viser altså et øjebliksbillede – ved givne efterspørgsels- og udbudsforhold. En stigning i efterspørgselen er vist som en forskydning af efterspørgselskurven udad og mod højre. Det er det, der f.eks. kan forklare den voldsomme prisstigning i 2007 – 8 og igen i 2011 (figur UE1).  Den skyldtes en øget efterspørgsel som følge af, at der var en kraftig økonomisk vækst i verden, som krævede mere olie.

Figur UE2: Udbud og efterspørgsel. Olie

Note: Priselasticiitet: Den relative mængdeændring (x) divideret med den relative prisændring:  dx/x/dp/p. Der er forskel på at bevæge sig op og ned ad kurverne, og at kurverne flytter sig (figuren til højre). Bevægelse op og ned ad kurven viser forholdet mellem de to variable (pris og mængde) på et givent øjeblik. Når den ene kurve har flyttet sig, sammenlignes to øjblikke, ét hvor efterspørgselen er højere (den stiplede kurve i højre figur).  Udbuddet kan også flytte sig, altså der kan produceres mere ved samme pris. Det sker f.eks., når forbedret teknologi eller billigere råstoffer gør det muligt at producere billigere. 

Der er lavet empiriske undersøgelser af priselasticiteten for olie:

Kilde: Nationalbankens kvartalsberetning. Priselasticiteten måles ved hældningskoefficienten på kurven.  Den langsigtede kurve er altså fladere end den kortsigtede.

OPGAVE:

1. Er forbrugere og producenter rationelle? Undersøg sagen med udgangspunkt i casen herunder.

Hvor meget betaler du for luft? Søndagsavisen offentliggjorde den 6.8.11 resultatet af en test, hvor man havde røntgenfotograferet forskellige varer for at finde ud af, hvor stor den del af emballagen, der udgjordes af luft. Et udsnit af resultaterne kan ses her til venstre. Ifølge købeloven, der er lavet bl.a. for at beskytte forbrugerne, skal man lave en reel markedsføring af varer, hvor det skal oplyses ærligt, hvad der udbydes og til hvilken pris. Varernes pris skal angives med moms (25 pct) lagt til prisen.     Producenterne kan konkurrere med hinanden på mange forskellige måder. Helt grundlæggende på prisen. Forbrugerne vil oftest gå efter at få en vare til en rimelig pris. Men det er ikke altid let at sammenligne de udbudte varer, fordi kvalitet m.m. er vidt forskellig. Her kommer emballage og reklame ind i billedet.