POLITIK OG SAMFUNDSFORANDRING
.....It was the call of workers who organized, women who reached for the ballot, a president who chose the moon as our new frontier, and a king who took us to the mountaintop and pointed the way to the promised land: Yes, we can, to justice and equality.
Yes, we can, to opportunity and prosperity. Yes, we can heal this nation. Yes, we can repair this world. Yes, we can.
And so, tomorrow, as we take the campaign south and west, as we learn that the struggles of the textile workers in Spartanburg are not so different than the plight of the dishwasher in Las Vegas, that the hopes of the little girl who goes to the crumbling school in Dillon are the same as the dreams of the boy who learns on the streets of L.A., we will remember that there is something happening in America, that we are not as divided as our politics suggest, that we are one people, we are one nation.
   And, together, we will begin the next great chapter in the American story, with three words that will ring from coast to coast, from sea to shining sea: Yes, we can.  (Senator Barack Obama 8.1.2008 ved starten af kampagne for at blive valgt til præsident i USA)

Barack Obama lykkedes i 2008 med at blive USA's første sorte præsident, ofte igennem anvendelsen af meget simple slogans, f.eks. Yes, we can, som udtrykker håb (om samfundsforandring til fordel for de minoritetsgrupper, der hidtil havde haft svært ved at få plads ved bordet i det amerikanske samfund. 
  Men det var også et slogan, som udtrykte smart politisk kommunikation i den situation, USA stod i på det tidspunkt. Det vakte genklang og siger derved noget om, hvor vigtig en rolle kommunikationen om politik spiller.

Hvad er politik egentlig for noget?
Èn måde at forklare det på er at sige, at det er kampen om at vælge, hvordan samfundet skal prioritere (skal man producere smør eller kanoner - flere børnehavepladser eller mere universitetsforskning? Er det derfor :
- Kampen om magten?
- Kampen om værdier?
- Kampen om at præge samfundsudviklingen, når samfundet er i gang med at ændres?

Der er mange bud på det. Og de hænger sammen med hinanden. Kampen om magten er også kampen om at kunne bestemme prioriteringen - hvordan der skal vælges mellem, om man skal gøre det ene eller det andet.
    Kampen om samfundsforandring bliver intens, når samfundet, af forskellige årsager, f.eks. globaliseringen, er i gang med at ændre sig.

Samfundsforandring - ubevidst eller udtryk for politiske valg?

Citatet øverst viser en politiker med intention om at ændre samfundet. Lykkedes det? - eller ville han virkelig det? Mange mener, at Obama mest af alt var tom retorik. Han var en god taler, men når det kom til stykket, var der måske ikke så meget forandring i hans politiske resultater m.h.t. virkelig at bedre vilkårene for de mennesker, der havde valgt ham.

Men samfundsforandring sker også som følge af en udvikling, som vi mennesker ikke altid er herrer over. Kapitlet om globalisering giver eksempler på det. Udviklingen i IT-kapitalismen ser ud til især at favorisere et bestemt område i USA (Californien), og andre områder af dette land - og andre lande, bliver påtvunget en udvikling, som vi enten forsøger at tilpasse os, eller få indflydelse på ved at forsøge at komme i front for samfundsforandringerne.

Barack Obama taler om "arbejdere, der organiserer sig", "kvinder, der kæmper for stemmeretten", grupper, der har organiseret sig for at kræve politisk og samfundsmæssig forandring.
    Mange politiske teoretikere mener, at kampen for forandring er anderledes i dag. Samfundet har ændre sig, siges det. Det, der fremkaldte krav om forandring i industrisamfundet menes at være noget helt andet end det, der stiller krav om forandring i det samfund, vi lever i i dag, og som af nogle er kaldt det senmoderne samfund, dvs det samfund, der kommer efter det moderne samfund (industrisamfundet). Det er et samfund, der er præget af langt flere valg og dermed også andre politiske udtryksformer.
  
Staten eller de politiske aktiviteter i bredere forstand?

 Politik-definitioner grupperer sig i to typer: De, der koncentrerer sig om staten og de, der koncentrerer sig om de politiske aktiviteter i bredere forstand.
Figur 1: Systemet af politiske aktiviteter interagerer med andre systemer


Når politiske aktiviteter ses som grundbyggestenene i politik, ses det politiske system som et antal aktiviteter, der både har deres egen indbyggede dynamik, men som også interagterer med andre systemer, f.eks. det økonomiske. Hvis der kommer en økonomisk krise udefra, vil det politiske system f.eks. agere ved at nedbringe de skadelige virkninger af den. Man stimulerer f.eks. økonomien.
Politik og magt udfoldes på forskellige måder i forskellige samfundstyper. Det kan bl.a. afhænge af samfundets produktionsform, sociale grupper og forholdet imellem dem.
 Figur 2: Model af velfærdssystem under pres af globaliseringen
 
Modellen ovenover viser, hvordan velfærdsstaten kommre under pres som følge af påvirkninger udefra. Der stilles f.eks. krav om  sparepolitik fra EU Det kan EU gøre som følge af de aftaler, landene har indgået med Den europæiske Union. For at fællesvalutaen euro (som Danmark ikke er medlem af) kan fungere, ses det som nødvendigt at der ikke er for meget underskud på de offentlige finanser (opgørelser af indtægter og udgifter).
Som følge af globaliseringen kan samfundet altså tænkes at bevæge sig væk fra en tilstand, der ellers i lang tid var opfattet som den normale. Hvordan vil politiske beslutninger kunne påvirke det? Kan de overhovedet det?
Det såkaldte "arabiske forår" i 2011 var et andet eksempel på, at globaliseringen og den økonomiske udvikling var med til at fremkalde en udvikling og forstærke den, der allerede var i gang. I en række arabiske lande demonstrerede folk imod de militærstyrer og diktatorer, der sad på magten i landene. Systemerne mistede altså opbakning/støtte i større og større omfang, og der bredte sig krav om omformning af systemerne i mere demokratisk retning. Bag disse krav lå ændringer i samfundet, altså i omgivelserne. Det var ikke mindst den økonomiske vækst de foregående år og det, at befolkningerne kunne se, hvordan levestandarden var højere i f.eks. Europa, der gjorde, at man ville have forandring.
    Samtidig kom det til at vise sig, at udvikling i retning ad forandring var vanskelig. Egypten endte stort set i samme situation, som de havde været i før. Et militærstyre kom til at afløse det, der tidligere havde siddet.

Figur 3 : Typer af sociale bevægelser og politisk aktivitet

Note: Målrationel bevægelse: Ud fra målsætninger stilles der krav til det politiske system, f.eks.den første kvindebevægelses (suffragetterne) krav om valgret til kvinder, eller arbejderbevægelsens krav om løn- og arbejdsvilkår (over for arbejdsgivere og politisk system) og velfærd (politisk system). En identitetsbevægelse går i højere grad efter at påvirke offentligheden til at være imødekommende over for krav. Globaliseringsbevægelse: F.eks. Verdens sociale forum.


 Identitetspolitik
 
Men kan man ikke forandre samfundet, kan man måske forandre sig selv i samfundet?
   Identitetspolitik er en form for politik, der ofte starter i udkanten af det organiserede samfund. Det kan være fordi, man har haft svært ved at slå igennem som f.eks. socialist eller liberalist i etablerede partier. Man finder så i stedet et politisk udtryk, der er formuleret omkring ens identitet som f.eks. tilhørende en race, indvandrergruppe eller seksuelt minoritet. Motiverne kan ofte være psykologiske. Man har følt en mangel på anerkendelse af sin egenart i det etablerede samfund og finder i stedet støtte i identitetsdefinitionen. 
    At ”definere identitet”  kan gøres på mange forskellige måder. Men ofte viser det sig i en understregning af forskellighed i forhold til de andre.  Man deltager eksempelvis i gay parade som homoseksuelt for på den måde at vise og hævde sin forskellighed.
   Identitetspolitikken kan også finde mere organiserede politiske udtryk. Det gælder f.eks., når man har kæmpet for homoseksuelles rettigheder ved at øve pres på det politiske system for at påvirke lovgivningen til fordel for gruppen, man har fundet sin identitet i.  Man har f.eks. i Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, der arbejder for denne gruppes politiske, kulturelle og socioøkonomiske ligestilling. 
Identitetspolitik kan findes i indvandrergrupper, der har kæmpet for at finde en accepteret plads i det danske samfund. Man kæmper f.eks. for at nedbryde, hvad man opfatter som fordomme og stereotyper om indvandrere, f.eks. at de har gammeldags familiestrukturer med det mandlige familieoverhoved for bordenden, som ikke vil anerkende hustrus og døtres ønsker om at komme ud i samfundet.  Kampen om den muslimske identitetspolitik brød eksempelvist ud i fuldt flor i 2013 - 14 omkring en digtsamling skrevet af den unge muslim Yahya Hassan. Digtsamlingen bar samme navn som forfatteren.  I digtsamlingen beskrev forfatteren i en række digte sin egen opvækst i et ghettomiljø, hvor han blandt andet kritiserede muslimske mænd for hykleri, dvs f.eks. en dobbeltmoral omkring misforholdet imellem den religiøse andagt ved bønnen og i moskéen i forhold til socialt snyderi og bedrag og adfærden over for kvinder og børn i familie og boligområde.
    Mange danskere syntes godt om digtene, og digtsamlingen blev hurtigt solgt i over 100.000 eksemplarer, hvad der er overordentlig meget for en digtsamling i Danmark. Det var måske fordi, mange danskere fik fordomme bekræftet, måske p.g.a. den literære værdi. Mange muslimer blev stødt. Det var identiteten som muslim og indvandrer i Danmark, det drejede sig om.
Identitet dannes sommetider igennem, som det er nævnt ovenfor, igennem understregning af forskellighed. For nogle unge muslimer har det vist sig igennem tilslutning til den radikale islamiske organisation Hizb ut-Tahrir, der arbejder for indførelse af  sharialov (islamisk traditionel lov) og respekt for sin definition af traditionelle islamiske værdier.
I anden halvdel af det 20. århundrede så man opblomstring af identitetspolitik i USA. Det var en del af det, man kalder counter culture bevægelsen (modkultur, altså kultur, der vendte sig imod den dominerende hvide kultur). Det drejede sig om civil rigthts bevægelsen, der kæmpede for fuldt ligestilling af de sorte. Det drejede sig om de unges bevægelse og kamp for, hvad man opfattede som en mere autentisk tilværelse end forstads-”ghetto”-livet i de rige, hvide forstæder. Der var gay and lesbian liberation (frigørelse for bøsser og lesbiske), der var feministernes kamp for reel ligestilling og definition af kvinderollen.  Der var indianernes, de oprindelige beboere på det nordamerikanske kontinent, kamp for anerkendelse af indianernes særlig egenart.
    De sortes identitetspolitik udviklede sig fra civil rights (borgerrettigheder) til netop en kamp for identitet. ”Black is beautiful” sagde bevægelsen De sorte Pantere, Angela Davis og Malcolm X.  Nogle konverterede til islam. Det gjaldt f.eks. sværvægtsbokseren Muhammed Ali. Han skiftede sit oprindelige ”slavenavn” Cassius Clay ud med det islamisk klingende navn for at understrege modsatheden i forhold til de hvide værdier. Han ville heller ikke acceptere at blive sendt til Vietnam som en del af værnepligten i den amerikanske hær for at deltage i de hvide amerikaneres imperialistiske krig. Det førte til et fængselsophold i stedet, - hvad der så netop kan have styrket identiteten som forskellighed. 
Man kan også tale om identitetspolitik som kamp for national egenart. Hvad vil det f.eks. sige ”at være dansk”? I 2013 vakte det en vis forbløffelse at se, hvor stor folkelig modstand salget af knap 20 pct af aktierne i det danske energiselskab DONG til en amerikansk finansvirksomhed (Goldman Sachs) førte til. Man havde forestillet sig, at nu var Danmark sporet ind på den globaliserede økonomis vilkår. Det skulle ikke længere undre en, at udenlandske virksomheder købte op i Danmark, når danske virksomheder købte tilsvarende op i udlandet. Men opinionsundersøgelser viste, at et stort flertal af danskerne på tværs af traditionelle højre-venstre skillelinjer vendte sig imod salg af det danske energiselskab til amerikansk kapital.
    Lidt på samme måde må man nok også sige, at velfærdsstaten/den nordiske velfærdsmodel kan være identitetsgivende. Det er noget, mange danskere instinktivt vil værne om - ikke kun ud fra økonomiske tryghedsbehov, men fordi det understøtter en følelse af at tilhøre en egenart.
Udgangspunktet for at hævde  identitet er, at opfattelsen af identiteten føles ”skævvredet”. Muslimen føler sig underlagt danske mediers og det danske befolkningsflertals opfattelse af, hvad det skal indebære at være indvandrer. Man føler, det er en opfattelse præget af stereotyper og fordomme og understreger for en selv og ens gruppe, hvad man mener der skal ses som den rette opfattelse ud fra den selv- eller gruppedefinerede identitet.
     Hvad er f.eks. tørklædet udtryk for? Er det religiøst begrundet, eller hænger det sammen med normer og værdier i det samfund, man evt kommer fra oprindeligt? Under alle omstændigheder kan anvendelsen af traditionel etnisk påklædning blive forstærket i modtagerlandet, fordi det netop kan være identitetsforstærkende, og det er det, man har behov for i den aktuelle situation for at understrege den anderledes identitet i forhold til flertalsbefolkningen.
For feministen kan det skævvredne være de kvindebilleder, som er skabt af reklame- og modeindustrien. Her fremhæves det f.eks., at kvinder skal være så slanke, at det nærmest vil være anoreksisk selvmorderisk at forsøge at efterligne dette ”attråede” kvindebillede.
    Kvinden skal gøres til herre over egen krop. Man er smuk i sin naturlighed uden den overdrevne make-up og slankning. Her er det altså en kamp for identitet på tværs af reklamens og kulturindustriens kvindebillede.
Figur 3: Identitetspolitikkens genese og mulighedsrum


Note: Stereotyper: Faste, ensidige forestillinger om en gruppe, hvor det kun er et eller få træk ved gruppen, der fremhæves. Det kan f.eks. være racemæssige stereotyper (”de farvede er dovne, fordi de kommer fra et varmt klima”). Race er i dag en meget usikker kategori og er snarere et diskursivt begreb end en egentlig biologisk-fysiologisk kategori. 

En del identitetspolitik har som omdrejningspunkt identiteten. Der gøres opmærksom på den, f.eks. i gay parades eller etniske processioner/demonstrationer, f.eks. National Puerto Rican Day Parade, som er et symbolsk samlingspunkt for de 4 mio mennesker af puertoricansk herkomst, der er bosiddende i USA. Det kan blive til krav til det politiske system, når man f.eks. vil have særlig sprogundervisning til sin gruppe, eller når  forlanger at få indflydelse på lovgivningen om homoseksuelt partnerskab.

Multikulturalisme
Et multikulturelt samfund defineres som et samfund, hvor forskellige etniciteters  og kulturers egenart og værdier er respekteret i det offentlige rum (f.eks. skoler, public servicemedier og andre alment tilgængelige medier). I et sådant samfund kræver man ikke assimilation. Tværtimod respekteres og tillades det de forskellige kulturer og etniciteter at bevare og udtrykke deres egenart i klædedragt, indkøbsvaner og opdragelsesformer. Men hvor langt skal man gå? Skal man i et samfund også tillade omskæring af piger (og drenge)?  Skal man tillade omskæring af piger, hvis det beviseligt kan være skadeligt for deres udvikling af almindelig seksuelt lyst? Skal man tillade æresdrab? Tvangsægteskaber? Skal man tillade muslimsk sharialovgivning? 
    Det er let at se, at den liberale tolerance, som multikulturalismen er udtryk for, kan komme i karambolage med sine egne liberale værdier, når multikulturalisme fører til accept af patriarkalske værdier, der er undtrykkende for kvinder.
I Frankrig har man forbudt kvinder at bære niqab (kvindedragt, der også dækker ansigtet) og religiøse symboler i det offentlige rum - officielt ud fra den begrundelse, at det er i uoverensstemmelse med landets republikanske tradition og værdier.

Menneskerettigheder som murbrækker for identitetspolitik
Menneskerettighederne er defineret i FN’s erklæring om de universelle menneskerettigheder. I dag er menneskerettigheder - eller dele af dem - skrevet ind i mange landes forfatninger og lovgivning og i FN konventioner.
    Det betyder, at de kan bruges som murbrækkere for identitetspolitik.
§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.  (Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, feb. 2014, jvf her en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet)
 
 
Når køn ikke nævnes i loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, skyldes det, at kønslig ligestilling er omtalt andre steder i lovgivningen (lovgivning om ligeløn og ligebehandling).
Hertil kommer den såkaldt racismeparagraf i straffeloven (§ 266B), som forbyder  ”udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.  Bestemmelser om diskrimination i straffeloven kom oprindelig ind i slutningen af 1930’erne. Ordlyden blev udvidet  i 1971 ved indarbejdelsen af FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination, og senere blev hensynet til seksuel orientering tilføjet.
Det er blevet kritiseret, at begrebet ”race” anvendes på denne måde i dansk lovgivning, da begrebet er ubestemmeligt og vanskeligt at håndtere konkret i eventuelle retssager.

Kommunikation af de mange politiske valg

De mange valg viser sig i de politiske plakater, der er fremstillet i tidens løb. De plakater er også udtryk for simpel politisk kommunikation, som prøver at bringe politik på en formel, hvor alle - eller i hvert fald de fleste - kan være med:


Socialdemokratisk valgplakat fra midten af 30'erne. Her påstås at være et valg mellem den socialdemokratiske statsministerkandidat og kaos. Det midt i 30'ernes krise. Det er et enkelt valg imellem en person, der er kendt af alle danskere og et påstået kaos, hvis denne person ikke vælges. Der appelleres bredt til hele befolkningen.
- Men er der overhovedet noget at vælge imellem, når det stilles op sådan?


Plakat fra 1947, der opfordrer vælgerne til at stemme på Socialdemokraterne, hvor det er underforstået, at dette parti vil gøre noget ved valutapuklen, som var et  betydeligt økonomisk problem dengang. Danmark havde et stort eksportoverskud over for England og valutaindtægten fra denne eksport havde hobet sig op i en valutapukkel. - Hvem gik det ud over?  Det er malende illustreret.


Erhard Jacobsen var udbryder fra Socialdemokratiet i 1973. Han dannede partiet Centrum-demokraterne, der kom i Folketinget med 14 mandater ved "jordskredsvalget" i 1973. Her lægges vægt på partilederens evne til politisk kommunikation. Han kan, påstås det,  tale et sprog til vælgerne, som de kan forstå.



Frihedsbudskabet understreget med tydeligt V-tegn.


Politik som valg/prioritering. Nedslider markedet mennesker? - Men skaber det ikke velstand? Men måske velstand på bekostning af mennesket?


SPØRGSMÅL TIL INDLEDNINGSCITAT
1  "workers who organized, women who reached for the ballot "(rakte ud efter stemmesedlen)  Hvem henvender præsidentkandidaten sig til her?
2  "a president who chose the moon as our new frontier" ("vores nye grænse")På baggrund af 1: Er denne sammenstilling ikke lidt ulogisk? Hvorfor sætter han så umage størrelser sammen her?
3 4. led i sammenstillingen: king who took us to the mountaintop and pointed the way to the promised land: Yes, we can, to justice and equality (pegede på vejen til det forjættede land. Ja, vi kan, til retfærdighed og lighed).  Hvad hentyder han til her? - og hvorfor betegnelsen "konge"?  Ville en dansk statsministerkandidat formulere sig sådan?
4  Hvem er samlet set målgruppen for præsidentkandidatens henvendelse?

IDENTITETSPOLITIK   -  Casemetoden

CASE

I den kommune, du er indvandrerkonsulent i, er der opstået en besynderlig sag, som du fornemmer, de lokale medier har pustet lidt vel rigeligt til, så den på dig virker overdimensioneret.
    I den sydlige del af byen ligger et stort alment boligbyggeri. Der er over 1000 boenheder. I de senere år er mange indvandrerfamilier og enlige etniske borgere flyttet ind i bebyggelsen. De præger også i stigende grad bestyrelsen i beboerforeningen. Det er lykkedes for nogle at få sat det juletræ med lys i, som bestyrelsen plejer at få stillet op på et centralt sted i bebyggelsen, op på dagsordenen til næste møde. Da der er flertal af etniske danskere i bestyrelsen, frygter man for, hvad der kan ske, hvis de finder på at forbyde juletræet eller forlanger, at der skal etableres tilsvarende arrangementer for andre religioner.

Kulturudvalgsformanden har bedt dig om at se på sagen. Hun har givet dig det pålæg, at det for alt i verden gælder om at forhindre, at spændingerne mellem befolkningsgrupperne i den store bebyggelse øges.

Det forlyder endvidere, at den landsdækkende tabloidavis Ekstraposten har sat et par journalister og en fotograf på sagen.

Hvad vil du gøre?

 


 

 

   

 

 

 

 

 

    
Indhold:

Samf.forandring og pol.valg
Systemmodel
Identitetspolitik
Valgplakater


Links:

Udenlandske
VOS' politologilinks (engelsk)