Oplysninger om enkelte lande:

   På samme tid er den neoliberale globalisering selv i krise: Truslen om en global recession er konstant til stede; koncernernes korruptionsskandaler er daglige nyheder og udstiller kapitalismens virkelighed. Sociale og økonomiske uligheder vokser og truer vores samfunds sociale strukturer og kulturer, samt vore rettigheder og vore liv.

    Biodiversitet, luft, vand, skov, jord og havet bruges som varer og er til salg.

    Alt dette truer vores fælles fremtid.

    Det er vi imod!

 For vores fælles fremtid.

Vi er sociale bevægelser, der jorden rundt kæmper imod neoliberal globalisering, krig, racisme, kastesystemer, fattigdom, patriarkat og alle de forskellige former for økonomisk, etnisk, social, politisk, kulturel, seksuel og kønsmæssig diskrimination og eksklusion. Vi kæmper for social retfærdighed, borgerskabsrettigheder, deltagelsesdemokrati, universelle rettigheder og for menneskers ret til at bestemme deres egen fremtid.

   Vi står for fred og internationalt samarbejde, for et bæredygtigt samfund, der modsvarer menneskers behov for mad, tag over hovedet, sundhedsydelser, uddannelse, information, vand, energi, offentlig transport og menneskerettigheder.

   Vi er solidariske med kvinder, der er engageret imod samfundsmæssig og patriarkalsk vold. Vi støtter bønders arbejderes og de folkelige bymæssige bevægelsers kamp, og vi støtter de, der trues med at blive berøvet hjem, jobs, jord og deres rettigheder.

    Vi har demonstreret i millioner for at sige at en anden verden er mulig. Dette har aldrig været mere sandt og mere tvingende nødvendigt.

Ingen krig.

De sociale bevægelser er imod militarisme, væksten i militærbaser og statslig undertrykkelse, som skaber talløse flygtninge og kriminalisering af sociale bevægelser og fattige mennesker.

   Vi er imod Irakkrigen, angrebene på Palæstina, Tjetjenien og kurderne, krigene imod Afghanistan, Colombia, i Afrika og den voksende trussel om krig imod Korea. Vi modsætter os den økonomiske og politiske aggression imod Venezuela og den amerikanske regerings politiske og økonomiske blokade imod Cuba, og blokader imod andre folk og lande. Vi er imod alle former for militære og økonomiske handlinger, der tvangsinstallerer den neoliberale model og underminerer folkenes suverænitet og fred rundt omkring på kloden.

   Krig er blevet en strukturel og permanent del af global dominans, der benytter militær magt til kontrol af mennesker og strategiske ressourcer, så som olie. USA’s regering og dens allierede bruger krig tvangsmæssigt som en mere og mere almindelig løsning på konflikter. Vi afviser også bevidste forsøg fra imperialisternes side på at øge religiøse, etniske, racistiske, stammemæssige og andre spændinger og stridigheder over hele Verden i deres bestræbelse på at fremme egne egoistiske interesser.

    Størsteparten af den offentlige mening rundt omkring på jorden er imod den kommende krig imod Irak. Vi anmoder alle sociale bevægelser og progressive kræfter om støtte og om at deltage i og organisere verdensomspændende protester den 15. februar 2003. Disse protester er allerede planlagt og koordineret af alle de, der modsætter sig krigen i over 30 større byer rundt om i Verden.

Afspor WTO

Verdenshandelsorganisationen (WTO), det amerikanske frihandelsområde (FTAA) og en syndflod af regionale og bilaterale handelsaftaler, så som Afrikas Vækstlov (AGOA) og de foreslåede centralamerikanske frihandelsaftaler, bruges af de multinationale selskaber til fremme af deres egne interesser i dominans og kontrol af vore økonomier, og til at påtvinge en udviklingsmodel, der gør vore samfund fattigere. I handelsliberaliseringens navn er ethvert aspekt af liv og natur til salg, og mennesker nægtes deres grundlæggende rettigheder. Agrobusinesssektorens multinationale prøver at indføre genmodificerede afgrøder og fødevarer over hele verden; mennesker lider af HIV/AIDS og andre folkeepidemier i Afrika og andre steder og nægtes adgang til billig generisk medicin. Ydermere, så ewr lande i Syd fanget i en fælde af en gældscyklus, som aldrig slutter, og som tvinger dem til at åbne deres markeder og eksportere deres velstand.

   I det kommende år vil vores kampagner imod WTO, FTAA og handelsliberalisering vokse i størrelse og omfang.  Vi vil føre kampagne for at standse og vende liberaliseringerne af landbrug, vand, energi, offentlig service og investering. Menneskers hævdelse af suveræniteten over deres egne samfund, deres ressourcer, kultur og viden samt deres økonomier, skal igen sættes i højsædet.

    Vi solidariserer os med de mexicanske bønder, der siger ”el campo no aguanta mas” (”bønderne har fået nok”) og i deres kampes ånd vil vi mobilisere lokalt, nationalt og internationalt for at afspore WTO og FTAA. Vi støtter Verdensbevægelsen for fødevareselvbestemmelse og er imod neoliberalistiske modeller for landbrug, fødevareproduktion og – fordeling. Specielt vil vi organisere masseprotester rundt omkring i Verden under det femte ministermøde i WTO i Cancun, Mexico, i september 2003 og under ministermødet i FTAA i Miami, USA, i oktober.

Annuler gælden.

Den fulde og ubetingede sletning af Den tredje Verdens gæld udgør en betingelse for at opfylde selv de mest grundlæggende menneskerettigheder.  Vi vil støtte ethvert gældsplaget land, som stopper betalingen på sin gæld, og således bryder aftalerne med IMF, særlig Strukturtilpasningsprogrammerne. Århundreder af udbytning af Den tredje Verdens mennesker, deres ressourcer og miljø har dem dem retten til genopretning. Vi spørger: ”Hvem skylder hvem?” Disse sager vil blive bragt op i de større kampagner, der løber af stabelen i 2003, G8 (Evian/juni), WTO (Cancun/september) og IMF’s og Verdensbankens årlige møde (Washington/september).

Imod G8

Vi opfordrer alle de sociale bevægelser og progressive kræfter til at blive del af mobiliseringen imod illegitimiteten i G8-politikker og forkastelsen af de politikker, de vedtager.G8 mødes i Evian, Frankrig, fra 1.-3. juni 2003. Denne mobilisering vil også blive organiseret rundt omkring på kloden med en international samling i Evian, som vil indbefatte et alternativt topmøde, en alternativ lejr og en kæmpemæssig international demonstration.

Kvinder: Fremme af ligestilling

Vi er part og del i de aktioner, der fremføres af kvindebevægelserne den 8. marts, som er Kvindernes Internationale Kampdag til kamp imod alle former for vold og partriarkat og for social og politisk lighed.

I solidaritet

Vi opfordrer til solidaritet fra alle progressive sociale kræfter, bevægelser og organisationer over hele Verden for de mennesker, så som palæstinensere, venezuelanere, bolivianere og andre, som står over for ekstreme kriser i dette øjeblik.

Styrk vort internationale netværk

Sidste år under WSF i Porto Alegre vedtog vi en deklaration, der definerer vore mål, vore kampe og de måder, hvorpå vi bygger vore alliancer. Ånden i denne tekst lever stadig og vil inspirere vore kommende mobiliseringen.

   Siden da har verden ændret sig hastigt, og vi føler nødvendigheden af at tage nye skridt i vore beslutningsprocesser, i vores koordineringer og alliancer; nødvendigheden af at fremme en bred, radikal, demokratisk, pluralistisk, internationalistisk, feministisk, ikke-diskriminerende og antiimperialistisk dagsorden.

   Vi ønsker nu at bygge en organisatorisk ramme, der artikulerer vore analyser og forpligtelser i forhold til vores mobiliseringer. Dette kræver den aktive deltagelse af alle bevægelserne, idet vi husker, at de sociale fora er uafhængige af regeringer og politiske partier  (som det fremgår af WSF’s principdeklaration) og således opretholder en respekt for deres autonomi. Denne organisatoriske ramme styrkes af de forskellige sociale aktører, der kommer med bidrag og deler deres erfaringer og konkrete sociale praksis. Dette ville ydermere være i overensstemmelse med de forskellige former for politiske udtryk og organisering af de sociale bevægelser og under hensyntagen til forskellighederne i ideologier og kulturer.

   Vi føler nødvendigheden af at udforme et netværk af bevægelser, som er responsivt, fleksibelt og bæredygtigt; det er samtidig bredt og gennemsigtigt. Det ansvar burde være at berige og føde den proces, vi har gang i, at fremme dens forskellighed og antage den nødvendige grad af koordinering. Målene for netværket vil være at øge bevægelsernes engagement i en dybere politisk debat, at fremme fælles aktioner og at styrke initiativet hos konkrete aktører, der kæmper for samfundsmæssige interesser. Dets arbejde skal både være horisontalt og effektivt.

    Til dette formål foreslår vi at bygge en kontaktgruppe som en ressource og et redskab for vore internationale mobiliseringer, herunder til forberedelse af møder, fremme af debat og demokrati via opbygning af et website og mailing lister. Denne kontaktgruppe vil blive etableret for en periode af mellem 6 og 12 måneder og den vil trække på den erfaring, støtterne af netværket af sociale og folkelige bevægelser baseret i Brazilien har opnået.

    Dette arrangement er en overgangsordning og laves for at sikre kontinuitet. Denne provisoriske gruppes hovedopgave er at fremme debat, så de sociale bevægelser rundt omkring på kloden definerer konkrete samarbejdsprocedurer. Det er en pågående proces. En første evaluering af den nye kontaktgruppe vil finde sted på møder i netværket af sociale bevægelser under massemobiliseringerne imod WTO i Cancun i Sept. 2003. En næste vurdering, igen i forsamlingerne af netværket af sociale bevægelser, vil følge under WSF mødet, der forventes afholdt i Indien i 2004.

    Evalueringerne (reviews) vil bl.a. se på effektiviteten af koordineringen og søge nye måder at forbedre den. Den vil også se på, hvordan man fortsætter fra det første år til det følgende år, og hvordan nationale og regionale samt tematiske kampagner inddrages. I mellemtiden behøver vi en stor debat blandt organisationer, kampagner og netværk for at formulere forslagene om en mere permanent og repræsentativ struktur.

    I månederne, der kommer, vil vi få mange lejligheder til at eksperimentere, forbedre og bygge videre på denne proces via vore kampagner og mobiliseringer. Vi kalder på alle netværk, folkelige og sociale bevægelser og anmoder om en underskrift inden for to måneder. Porto Alegre, Brazilien, jan. 2003 (oversat fra engelsk af: Gregers Friisberg)

Verden er gået ind i en anden fase af globaliseringen,  sagde Fareed Zakaria, redaktør for Newsweek, - en mere moden, mindre naiv fase. Vi forstår nu, at vi ikke kan ønske den forøgede handel, konkurrence og demokratisering, som globaliseringen bringer med sig, bort. Men vi anerkender også, at der er en politisk og social dimension af globaliseringen, som er blevet undervurderet.  For udviklingslandene kan en gradvis nedsænkning i globaliseringens vande, frem for et pludseligt dyk ned i dem, være at foretrække. Men uden det rette lederskab, er der inget policy mix, der vil virke.

    Eduardo Duhalde, præsident for Argentina, sagde, at den værste del af hans lands økonomiske krise er ovre, selv om landet stadig kæmper for at opbygge tillid i dets lovmæssige institutioner. Argentina forstår nu, at globaliseringen er uundgåelig, sagde han, men landet forkaster den type globalisering, der ikke indbefattede  udviklingslandenes interesser, eller holdt dem fast under udøvelsen af hykleri i emner som handel. Duhalde sagde,  at Argentina ikke burde bebrejde multilaterale institutioner som IMF for dets problemer; Argentinas ledere bærer en del af ansvaret. Ikke destomindre, sagde han, så var han ulykkelig over den måde, hvorpå IMF havde behandlet Argentina. ”Vi har ikke behov for at blive skældt ud”, sagde han. ”Vi har ikke behov for, når der er vanskeligheder, at blive brugt som eksempel på, hvad der ikke skulle have været gjort.”

    Der er ikke nogen standardløsning for udviklingslande, når de prøver at globalisere, sagde Trevor Manuel, finansminister i Sydafrika. Hvad der virkede for de industrialiserede økonomier, kan ikke blive anvendt af udviklingslandene nu, sagde han. Mere forskning i udviklingsøkonomi bør udføres for at udforme politikker, der tager deres unikke forhold i betragtning. ”Med mindre du fokuserer på at anerkende at der i mange tilfælde er meget klare grunde til at lande er kommet bagud, så vil en ren fokusering på ren og skær konkurrence kunne åbne op for kløfter mellem rige og fattige lande,” sagde han.

   George Soros, formand for Soros Fund Management, USA, noterede sig Argentinas fejltagelser, men var enig i, at systemet er uretfærdigt og fodboldbanen ulige. Lande, der er tættere på ”centret” (i Verdenssystemteoriens ordvalg) kan gå til de financielle markeder og låne i deres egne valutaer; de, der er i ”periferien” kan ikke. IMF har skiftet kurs m.h.t., hvordan lande, der er i krise, skal behandles. Det går lige fra at betale dem ud til at prøve på at få den private sektor ind. Men det betyder, at man skal betale private investorer højere renter for større risiko. Finanssystemer skal være sunde, før de kan åbnes op. Østasien, sagde Soros, voksede i en tilstand af lukkede finansielle systemer. Asien kom for eksempel ikke ud i problemer, før det åbnede det finansielle system som svar på lokketonerne fra IMF og USA, sagde han. Overladt til sig selv vil selv usunde finanssystemer tendere imod at holde ud – se bare på Kina, sagde han. ”Jeg er fan af globaliseringen”, sagde han. ”Men jeg tror, den er behæftet med store fejl. Og med mindre vi laver en hovedreparation, vil den ikke overleve”.

    Globaliseringen drejer sig imidlertid om mere end financielle markeder, mindede Rajat Gupta, administrerende direktør for McKinsey&Company, USA deltagerne om. Højere produktivitet er den eneste vej frem for øget velstand, sagde han. Og det at åbne op for konkurrence er en fundamental måde, hvorpå man kan fremme produktiviteten.

    Hernando de Soto, formand for  Instituto Libertad y Democracia, Peru understregede betydningen af ejendomsrettigheder, når man skal lægge grundlaget for at træde ind I den globale økonomi. I dag, sagde han, er situatinen den, at rundt regnet 80 pct af befolkningen i udviklingslandene og den tidligere sovjetblok – omkring 4 mia. mennesker – ikke har nogen adgang til at eje, og derfor kan de ikke deltage i deres egen økonomi eller i den globale økonomi. Lovene beskytter ikke frugterne af deres arbejde. ”Problemet er ikke så meget pengene, men loven og ejendomsrettighederne, der ikke har tilladt os at skabe vores egen kapital,” sagde han. (Oversat fra engelsk af Gregers Friisberg)