Indkomstpolitik går ud på at dæmpe indkomststigninger (løn- og profit-indkomster), så inflation dæmpes, og konkurrenceevne over for udlandet øges. 

Det er ikke nødvendigvis sådan, at lønkonkurrenceevne er det eneste saliggørende. Ofte er de lande, der har størst konkurrenceevne, de, der har de højeste lønninger, f.eks. Schweiz, Tyskland, Danmark. Det skyldes, at disse lande har en høj strukturel konkurrenceevne (infrastruktur, effektiv administration, gode uddannelser, tillid til samfundets institutioner). Et land som Haiti med meget lave lønninger har en dårlig konkurrenceevne.      Noget andet er, at en pludselig kraftig stigning i omkostninger kan virke som et chock for enhver økonomi.      Indkomstpolitik kan påvirkes af fordelingen af lønninger. LO og 3F har ofte været fortalere for solidarisk lønpolitik, hvor der skal skævdeles til fordel for de lavtuddannede ved OK-forhandlinger. Men ofte sker der lønglidning i OK perioden.

Det er ikke altid så let at dæmpe lønstigninger i et samfund, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler, hvad lønnen skal være.
    Der kan lægges pres på arbejdsmarkedets parter (fagforeninger # arbejdsgivere) til at holde igen med løndannelse i forhold til, hvad økonomien kan bære. Det er f.eks. Det økonomiske Råd (DØR), der bedømmer det igennem undersøgelser og rapporter om økonomiens tilstand. DØR har et sekretariat af økonomer, der laver disse undersøgelser. 
   DØR består endvidere, som navnet antyder, af et råd, hvor der sidder repræsentanter for de store organisationer. Hensigten er at bringe dem til en fælles forståelse af, hvad økonomien kan bære. Hvis der er udsigt til, at produktiviteten (produktion pr lønmodtager pr år) stiger med 2 pct, og den økonomiske vækst vil være tæt på denne procentvise stigning, er der ikke meget perspektiv i at forsøge at gennemtvinge 10 pct lønstigning, da det så blot vil føre til mere inflation eller en alvorlig svækkelse af konkurrenceevnen over for udlandet, når virksomhederne indregner de højere lønninger i omkostningerne. 
   Undertiden laves der også indgreb i overenskomstforhandlinger. Det kan ske for at standse en konflikt, der ellers rammer samfundets produktion og fordeling. Eller det kan ske for at dæmpe vækst i indkomster. 

CO-Industri: Centralorganisation Industri. De ansatte i industrien. De er samtidig medlemmer af 3F, HK, Metal m.fl. Det kaldes et kartel. De er gået sammen på den måde for at kunne forhandle overenskomst med Dansk Industri, den dominerende arbejdsgiverorganisation for industrien.

Det danske overenskomstfor- handlingssystem et vigtigt element i indkomstpolitikken Figuren viser, hvordan forhandlingssystemet på arbejdsmarkedet spiller ind på mulighederne for indkomstpolitikken.  På flere overenskomstområder, f.eks. industrien, er systemet decentraliseret, så der aftales mindstebetaling i den centrale OK, og ellers er det op til lokale forhandlinger, hvordan lønnen udvikler sig i forhold til mindstesatsen (et såkaldt minimallønssystem). På nogle OK-områder er der et normallønssystem, hvor lønnen, og hvordan den skal udvikle sig i perioden, aftales i den centrale overenskomst.

Institutionelle forudsætninger for indkomstpolitik
I et land som Danmark gælder der særlige institutionelle forudsætninger for at føre indkomstpolitik. Man taler om den danske model. Det er et sæt af regler, der danner ramme for, hvordan der aftales overenskomster på arbejdsmarkedet, og hvordan organisationerne selv igennem deres forhandlinger tager beslutninger og udformer regler for, hvordan systemet skal virke. 

Trepartsforhandlinger
Man kan fra statens side inddrage arbejdsmarkedets parter i dialog i de såkaldte trepartsforhandlinger (stat, arbejdsgivere, lønmodtagere), hvor staten så indirekte kan kompensere lønmodtagerne for løntilbageholdenhed ved kommende lønforhandlinger. Det kan ske ved, at staten laver lovgivning, der tilgodeser lønmodtagerønsker, så kravene eventuelt formindskes ved OK-forhandlingerne. I stedet for højere løn ved OK-forhandlinger, får lønmodtagerne måske en skattelettelse igennem ændret skattelovgivning vedtaget af Folketinget. Hermed påvirkes lønkonkurrenceevnet i forhold til udlandet ikke så meget, som det ellers ville være sket. Det, der tilbydes lønmodtagerorganisationerne kan udover skattelettelser også være f.eks. efteruddannelse, bedre barselsregler, ændret ferielovgivning, etc. 
    Det økonomiske Råd laver halvårlige rapporter om økonomien, der kan give rammer for en vurdering af økonomiens bæreevne.