Socialistisk Folkeparti  

OM PARTIET

Dannet i 1959.  Partiet blev stiftet 15. februar 1959 af Aksel Larsen, efter at han var blevet ekskluderet fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
   Efter Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1956 vendte en del danske kommunister sig imod den centralistiske sovjetrussiske model, hvor Sovjetunionen havde monopol på at fortolke, hvad der var den korrekte udlægning af socialisme og havde en ret til at gribe ind i andre socialistiske lande, der ”kørte af sporet”, som man mente, Ungarn gjorde, da man ville have mere demokrati og selvstændighed i landet. Det var dengang en del af Sovjetblokken.
   Kritikerne i kommunistpartiet, som senere gik ind i SF støttede den demokratiske udvikling og opfattelsen af, at hvert land udvikler sin egen socialisme.
   I starten stemte mange arbejdere på partiet. Det gik ind for atomkraft og økonomisk vækst. Billig atomenergi var et middel til at sikre industriens udvikling og dermed skabelsen af jobs. Det var en linje, der senere blev udsat for meget kritik, og partiet udviklede
sig i mere grøn retning, hvor økologien ikke blev underordnet jobskabelsen, men hvor begge hensyn kunne forenes i en "grøn omstilling" af den kapitalistiske økonomi.
   I løbet af 1960’erne og 1970’erne skiftede partiet delvist vælgerbasis i retning mod uddannede. Det støttede udviklingen i retning mod  antiatomkraftbevægelse, fredsbevægelse, kvindebevægelse o.lign. bevægelser, og SF kombinerede disse bevægelser med den traditionelle arbejderbevægelses krav om jobs og velfærd.

Figur 1: SF - procentandele af afgivne stemmer. 1960-2015

Som man kan se af figuren ovenover, gik SF kraftigt tilbage ved valget i 2015. Efter at have været venstrefløjspartiet i Villy Søvndals velmagtsdage, var partiet nu et lille parti på venstrefløjen, sat i skyggen af både SD og Enhedslisten - og med en skarp konkurrence om vælgere med bl.a. DF. Udgangen af SR-regeringen i starten af 2014 med baggrund i bl.a. sagen om statens salg af aktier i energiselskabet DONG til Godman Sachs, skulle have været brugt til ny afpudsning af partiets venstrefløjspolitik, - og blev det nok også, men der var vanskeligheder med at brænde igennem i medierne og i vælgernes opmærksomhed.

Ideologi

     SF siger selv om sit ideologiske grundlag:

SF er et socialistisk parti. For SF handler socialisme først og fremmest om at give mennesker større magt over deres eget liv og over samfundsudviklingen gennem udvidelse af demokratiet.
    For at demokratiet kan fungere optimalt, er det nødvendigt at frihed og lighed går hånd i hånd. Mennesker skal selv skabe og styre samfundets udvikling. Vi skal ikke lade markedet og systemerne bestemme, men give borgerne indflydelse på arbejdspladsen, i institutionen, på skolen osv.
   SF er et rødt-grønt parti. Vi arbejder for en grøn omstilling af produktion og forbrug, så vi på sigt kan leve i pagt med naturen på en bæredygtig måde. Det kan vi kun opnå, hvis vi sammenkæder omstillingen med en rød fordelings- og strukturpolitik, så vi sikrer, at markedet fungerer under hensyntagen til miljøet i stedet for til kravet om overskud til aktieejerne.
   SF ønsker at regulere og styre markedet og erstatte det med demokratiske strukturer.(januar 2007)

Socialisme defineres her som udvidet demokrati. Man er kommet lang væk fra tidligere tiders planøkonomiske opfattelser og fra tanker om socialisme som "overtagelse af produktionsmidlerne". I stedet tales om flere forskellige ejerformer og udvidet demokrati, både politisk og i arbejdslivet.

SF gik stærkt frem ved valget i 2007, hvor det gik frem fra 11 til 23 mandater. Problemet var nu at få noget ud af den øgede styrke rent parlamentarisk.
    Det var stadig den ”blå blok”, der samlet fik flertal i Folketinget og styrede via en blokpolitik, og mulighederne for at SF kunne blive inddraget i forlig her, var ret beskedne. For SF blev det afgørende at få brudt VK(O)-flertallet.
   I 2011 gik man til valg i en alliance med Socialdemokraterne. De to partier stod bag forslaget "Fair Løsning" til indsats imod krisen. Det byggede bl.a. på, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om dagen. Det ville føre til mere vækst og en større produktion og dermed danne grundlag for økonomisk realisme: Ingen ufinansierede ekstraudgifter. Det lykkedes de to partier at komme i regering, men for begge med reduceret mandattal, især SF gik tilbage og mistede stemmer til Enhedslisten. Det meget tætte samarbejde med Socialdemokraterne havde gjort SF mere profilløst. Mange havde svært ved at se forskel på de to partier. Men "regeringsduelige" var man da blevet!

VELFÆRD

Partiet går ideologisk ind for større økonomisk lighed. Man medvirkede til efterlønsreform i 1978/79 sammen med den daværende socialdemokratiske regering. Udslidte arbejdere skulle have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 60.
  
   Er ved de seneste valg gået ind for, at folkeskoler og ældreomsorg skal have flere midler. Bl.a. til faciliteter og lavere klassekvotienter. To-lærer system i 1-3.klasse. Vil have lønløft på 2.000 kr. mere om måneden til ansatte i ældreplejen - og skaffe 5.000 nye arbejdspladser på ældreområdet. Væk med kontanthjælpsloft og starthjælp.

MILJØPOLITIK

Vil have ny havvindmøllepark hvert andet år, have udbygget kollektiv trafi k og gøre den billigere – ”maks en tier pr. billet”, som man sagde i valgkampen 2007. Vil føre miljøpolitik via styring af miljøskatternes niveau. Forurenende ting, herunder fossile brændsler skal beskattes mere.  Miljørigtige varer og lavenergiprodukter skal sættes ned i pris.

SKAT

Vil lempe skat på arbejdsindkomst og til gengæld øge skat på boliger og på miljøbelastende forbrug. Har bl.a. foreslået  nedsat en skattekommission, der skal munde ud i en reform af skattesystemet, der sikrer mere lighed.

UDLÆNDINGE/ASYL OG MULTIKULTURELT SAMFUND

Vil give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde i det almindelige samfund og tage flere kvoteflygtninge. Vil af med tilknytningskrav og have undersøgt virkning af 24-års-regel. Det tætte parløb med Socialdemokratiet fik partiet til taktisk at acceptere 24-årsreglen som en del af forudsætningen for en regering, der skal videreføre en fast udlændingepolitik.
   I februar 2008 markerede formanden for SF Villy Søvndal sig i debatten om den nye Muhammed-cartoonskrise, hvor han bl.a. fordømte den islam-radikale organisation Hizb-ut-Tahrir. En af Søvndals pointer var, at det gjaldt om at definere, hvad der er ”venstreorienteret” og ”højreorienteret” på nye måder i disse spørgsmål, så det ikke partout er ”venstreorienteret” at være vidtgående multikulturalist. Det var bl.a. et spørgsmål om religionens rolle i det offentlige rum, hvor et parti som SF traditionelt nok har været tilhænger af vidtgående tolerance, men også har understreget socialismen som en sekulær livsanskuelse. På venstrefløjen gav den islamkulturelle Asmaa Abdol-Hamids opstilling som spidskandidat for Ø rystelser omkring sekularisme/multipluralisme dimensionen, som SF er dygtig til at udnytte. Hvor Enhedslisten kørte en hed debat om denne sondring, kunne Villy Søvndal formulere en mere utvetydig holdning, der på det tidspunkt faldt i vælgernes smag. At man så senere blev "fanget ind" i 24-årsreglen er en anden sag.

UDENRIGSPOLITIK, HERUNDER  EU

Modstander af tæt forsvarspolitisk samarbejde i NATO og med USA. Modstander af krigen – og den danske deltagelse – i Irak. Partiet ændrede dog sin holdning til NATO og intervention i forbindelse med Libyen-krigen i 2011, som partiet støttede.

Tilhængere af EU og  reformtraktaten, men de mente, at reformtraktaten skulle sendes til folkeafstemning. Partiet var med til at få forbeholdene til Maastrichttraktaten igennem via det såkaldte nationale kompromis. Vil i dag have forbeholdene behandlet individuelt og vil blandt andet justere forsvarsforbeholdet, men de har ikke sat tidsfrist på.