Kilde: Skatteministeriet. Skattetrykket måles altså her sådan: Skatter og afgifter * 100/BNP i markedspriser

Hvis man f.eks. er glødende liberalist, vil man hæfte sig ved, at skattetrykket steg, da Poul Nyrup Rasmussen sad ved magten i statsministeriet fra 1993-2001. Man vil hæfte sig lidt mindre ved, at figuren også viser, at det højeste tryk (1988) blev nået under en borgerlig regering (Schlütter), og at trykket sted fra 1982-88. Det vil man til gengæld som socialist finde morsomt: Sjældent har skattetrykket steget så meget som under VKR-regeringen 1968-71 (kan ikke ses på denne figur) eller 1982-88.  

I USA og England højtideligholder liberalister Tax Freedom Day.

Kilde: Adam Smith.org. NIC: National Insurance Contributions (Omkostninger/bidrag til obligatoriske, landsdækkende forsikringer). Skattetrykket, der ligger til grund for figuren ovenover, måles således: Skattetryk: Skatter og afgifter * 100/Nettonationalindkomsten.

Det er den dag, hvor man ikke længere arbejder for staten, men for sig selv. Man tager skattetrykket og beregner så, hvor mange dage ud af de 365 dage i året, det drejer sig om, og så kan man kalkulere, hvilken dag, man holder "fri" for skat, og altså begynder at "arbejde for sig selv". I denne formulering ligger der også en politisk-ideologisk pointe, for er det rigtigt at sige, at man "ikke arbejder for sig selv", hvis de penge, man har tjent "går til staten som skatter". Det er en lidt tvivlsom betragtning. Skatterne går jo til at betale for fællesskabets udgifter, inkl. formål, der kan tilgodese en selv.

Tax freedom day beregner skattetrykket på en anden måde end den, Skatteministeriet har lavet i figur 1 øverst, idet man sætter skatte og afgifter i procent af nettonationalindkomsten. Det er bruttonationalindkomst med fradrag for reinvesteringer (kapitaludgifter). Det kan være ud fra det argument, at udgifterne til at holde kapitalapparatet ved lige jo ikke er noget, man kan "spise". Når man beregner på den måde, øges skattetrykket, idet tallene i nævneren bliver mindre.

En anden måde at opgøre skattebyrden på er ved at tage stiliserede lønmodtagere/skatteydere og se på, hvad de betaler i skat, f.eks. gennemsnitlig skat og marginalskat (skat af sidst  tjente krone). Sådanne beregninger viser Skatteministeriet også på sit website. De giver altså mulighed for at lave internationale sammenligninger af, hvordan skattebyrden lægges på forskellige indkomstmodtagere. Her er det interessant at se, at Danmark ikke fører så voldsomt, som det ofte hævdes i debatten om disse ting. Der er flere lande, der ligger foran Danmark, når der ses på forskellige typer af indkomstmodtagere og indkomsthøjder.