Sådan skriver Ritt Bjerregaard på de københavnske socialdemokraters hjemmeside som indledning til indbydelsen til fire partimøder, der er døbt "den røde skole", hvor man skal debattere sig frem til, hvordan man genvinder lost ground - og måske den hedengangne socialistiske sjæl.

Har vi socialdemokrater løsninger på de problemer, som folk faktisk oplever i deres hverdag? Velfærd frem for skattelettelser er ikke politik – det er et slogan! Substansen i det udsagn er alene en grov rettesnor for, hvordan vi vil prioritere pengene i samfundet. Men udsagnet siger jo ikke noget om, hvad vores svar er på de problemer, mennesker rent faktisk oplever?

Initiativet er knap en uge gammelt, før flere partiafdelinger rundt omkring i landet melder ud med lignende initiativer. Der ser ud til at være behov for ideologisk oprustning. Det er ikke overraskende, at det er fra Ritt Bjerregaard, et sådant initiativ kommer. Allerede som meget ung og ny i Folketinget blev hun kendt for sin "kaffeklub", hvor der blev diskuteret emner, der ikke lige svarede til den øverste partiledelses opfattelse af rammerne for debatten.
    Hertil kommer, at Ritt Bjerregaard jo faktisk sammen med nogle andre borgmestre i større byer står for nogle af de få vælgermæssige succeser, Socialdemokraterne har haft de senere år. Og man kan nok sige, at m.h.t. specielt kommunalvalgkampen i København 2005 var den præget af en vis venstredrejning, f.eks. m.h.t. udbudet af billige boliger, almindelige lønmodtagere kan betale.

Det, som gør politik svært, er den mangetydighed, som udgør det moderne liv. Det går godt med økonomien - forbruget vokser og vokser med den konsekvens, at forureningen og overforbruget også vokser og vokser. Danmark er foregangsland - danskerne spiser flere lykkepiller end andre folk. Danske unge har rekord i alkoholforbrug. Antallet af skilsmisser er stort, og fedme har udviklet sig til epidemi. Det danske skolevæsen fungerer ikke ret godt - det fremmer uligheden mellem de, der har og de, der ikke har. Uddannelsessektoren kan ikke håndtere drenge og unge mænd - de falder fra. Sundhedsvæsnet fungerer ikke godt. Danskernes middellevetid er kortere end i de lande, vi rimeligvis kan sammenligne os med ("Den røde Skole". Velkommentekst hos københavnske Socialdemokrater) .

Hvad er det så for samfundsmæssige problemer, man vil forsøge at tage hånd om? Det fremgår bl.a. af citatet ovenover. Det er velstandssamfundets velkendte problemer: Livsstilssygdommene, stress, fremmedgørelse, den uddannelsesmæssige og kulturelle ulighed, etc. Der er ingen tvivl om, at man her har fat i nogle problemer, hvor fremadrettede løsningsforslag kan gøre en forskel. Igen risikerer man dog, at Fogh løber med en del af også denne socialdemokratiske dagsorden - i det omfang, han kan gøre det med sit skattestop? 

I en udtalelse til Information har talspersoner for Den røde Skole også sagt, at det socialdemokratiske katalog over konkrete velfærdsrettigheder fra valgkampen i 2007 "ikke er politik". Det er administration. Politik er f.eks., at man vil gøre noget ved uligheden.
    Der er her en søgen efter en profil, der virkelig vil kunne distancere Socialdemokraterne fra den borgerlige fløj. Hvis man vil gøre noget ved ulighed og forbinde ulighed med de frie markeder, har man slået et slag for en noget mere venstreorienteret linje, end man længe har kendt i Socialdemokratiet,  -  men som man nok så i partiet tidligere i det 20. århundrede, hvor kapitalismekritikken var et fast inventar i programudtalelser.
    Siden er Danmark imidlertid blevet del af en "globaliseringssucces", hvor store dele af befolkningen nyder godt af velstandssamfundets goder. Derfor løber partiet nok en betydelig risiko, i hvert fald rent vælgermæssigt, ved at gå ind i en for stærk kritik af den nyliberale globaliseringsbølge. Thorning-Schmidts politik har da også været at række henover midten og overlade stemmerne på venstrefløjen, dels til den socialdemokratiske venstrefløj, dels SF og Enhedslisten. Det har været den stærkeste politik for et regeringsskifte. Partiet har imidlertid undervurderet styrken i værdipolitikken, specielt omkring indvandringsproblematikken. Derfor har denne politik ikke båret frugt. Man kom ud i et nyt valgnederlag i november 07.

Figur 1: Politisk landskab primo 08

Socialdemokraternes problem er, at "rød og blå stue" stadig i vidt omfang roterer omkring værdipolitikken. Det er utrolig, den opmærksomhed nogle få hundrede afviste irakiske asylansøgere har i den offentlige debat og medierne. "Rød Skole" initiativet er et forsøg på at sætte en ny dagsorden for dansk politik. Den vil nok først slå rigtig igennem den dag, recessionen for alvor slår igennem og fører til dårligere beskæftigelse og svagere indkomstfremgang,  -   eller den dag, den miljøpolitiske dagsorden evt. tager over. Men det kan godt tage tid endnu, inden Socialdemokraterne for alvor kan mærke morgenluft. Det interessante i initiativet er, at det både lægger op til identitetspolitik og kombinerer denne med traditionel socialdemokratisk fordelingspolitik. Dermed rækker fordelingspolitikken ud i det værdipolitiske spektrum.