Aalborg Universitets Surveybank

Det er et fint pædagogisk værktøj til analyse af valgdata, der er udviklet på Aalborg Universitet af Christian Albrekt Larsen m.fl.

Skærmbilledet til surveybanken, som det ser ud, når der er åbnet til menuerne.

Nedenfor ses et eksempel på udtræk, jeg har lavet  fra databankens mange data. Der er krydstabuleret mellem socioøkonomisk gruppering (udvidet) og Partistemme ved folketingsvalget i 2001.

Tabel 1: Krydstabulering socioøkonomisk  baggrund og partistemme

Valgundersøgelsen 2001                    
Column percentage                    
                   
Partivalg FV 2001 (rekonstrueret) A. Social-demokratiet B. Radikale Venstre C. Konser-vative D. Centrum Demokra-terne F. Socia-listisk Folke-parti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Z. Frem-skridts-partiet Ø. Enheds-listen
Socioøkonomisk gruppering (udvidet)                    
selvstændig 1,7 8,2 19 8,3 0 5,4 0 12,2 25 3,3
funktionær med ledelsesfunktion 11 11 13 0 8,1 8 0 10,5 0 16,7
højere funktionær 5,5 27,4 6 25 12,2 3,6 0 11 0 23,3
mellem funktionær 30,6 34,2 29 16,7 44,6 18,8 45,5 25,1 50 33,3
lavere funktionær 17,5 13,7 19 16,7 17,6 13,4 22,7 20 0 6,7
arbejder med ledelsesfunktion 0,3 0 0 0 0 0,9 0 0,5 0 0
faglært arbejder 11,7 2,7 8 16,7 6,8 18,8 4,5 5,6 0 3,3
ufaglært arbejder 21,3 2,7 6 16,7 10,8 31,2 27,3 15,1 25 13,3
uden for arbejdsmarked 0,3 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Total 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
N= 291 73 100 12 74 112 22 410 4 30

 

Tabel 2: Krydstabulering alder og partistemme

valgundersøgelsen 2001                
Column percentage                
                   
Partivalg FV 2001 (rekonstrueret) A. Social-demokratiet B. Radikale Venstre C. Konser-vative D. Centrum Demokra-terne F. Socia-listisk Folke-parti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Z. Frem-skridts-partiet Ø. Enhed-slisten
ALDER                    
18 - 24 år 5,2 7,7 7,7 18,2 9,2 6,4 2,6 6,2 0 11,8
25 - 39 år 20,3 31,7 23,1 50 24,2 28,9 43,6 30 50 19,6
40 - 49 år 21,6 22,1 11,2 9,1 30,8 16,2 17,9 18,4 33,3 29,4
50 - 59 år 22,2 12,5 23,7 4,5 20,8 18,1 7,7 18,4 0 27,5
60 år+ 30,7 26 33,7 18,2 15 30,4 28,2 26,9 16,7 11,8
Ubesvaret 0 0 0,6 0 0 0 0 0 0 0
Total 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
N= 518 104 169 22 120 204 39 646 6 51

Materialet til tabellerne ovenover bygger på et repræsentativt udvalg af vælgere på godt 2000.

 

Valgdataene er gode som grundlag for at lade eleverne undersøge og teste hypoteser. Det kan være relativt enkle sammenhænge, som det f.eks. gøres i tabellerne ovenover. Det kan også være mere komplicerede undersøgelser, f.eks. om sammenhæng mellem klassestruktur og opbakning bag velfærdsstaten. Det gav Albrekt Larsen et meget instruktivt eksempel på under sin gennemgang af databanken på FALS' generalforsamlingskursus i Nyborg i november 06.

Literal Question (Bogstaveligt spørgsmål):
Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække?  
A. Lavere skatter, eller
B. Forbedring af den offentlige service

Det ovenstående spørgsmål er f.eks. et af de, som respondenterne i valgundersøgelsen stilles overfor. Det er balancen mellem disse to holdninger, der betyder en hel del for velfærdsstatens fremtid og spørgsmålet om, hvem der behersker den politiske dagsorden: De, der vil have lavere skatter eller de, der vil prioritere forbedring af den offentlige service.

Tabel 3:  valgundersøgelsen 2001 Row percentage
Skattelettelser ctr. bedre service Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke Total N=
Socioøkonomisk gruppering (udvidet)          
selvstændig 64,8 30,8 4,4 100 91
funktionær med ledelsesfunktion 51,7 44,1 4,2 100 118
højere funktionær 56,9 39,7 3,4 100 116
mellem funktionær 41,5 56,2 2,4 100 340
lavere funktionær 34,6 61,1 4,3 100 211
arbejder med ledelsesfunktion 75 25 0 100 4
faglært arbejder 51,8 43,8 4,5 100 112
ufaglært arbejder 51 45,7 3,3 100 210
uden for arbejdsmarked 50 50 0 100 2
Total 47,3 49,3 3,5 100 1204

Som det kan ses, ligger totalen for hele stikprøven næsten på fifty-fifty, men deler man op i sociale segmenter/klasser, er der store forskelle i opbakningen bag henholdsvis lavere skatter/forbedring af offentlig service. Når erhvervsstrukturen ændrer sig med flere i service- og informationssektor, vil man alt andet lige kunne forvente sig, at støtten bag velfærdsstaten vil formindskes. Det kan ikke efterprøves effektivt endnu, da der foreløbig kun ligger undersøgelser fra 98- og 2001-valget, men undersøgelser af 2005-valget, som forventes at komme ind senere, vil kunne gøre dette muligt i højere grad.

Gregers Friisberg 2006

 

 

 

 

  Surveybanken