Det er et fint pædagogisk værktøj til analyse af valgdata, der er udviklet på Aalborg Universitet af Christian Albrekt Larsen m.fl.
Skærmbilledet til surveybanken, som det ser ud, når der er åbnet til menuerne.
Nedenfor ses et eksempel på udtræk, jeg har lavet fra databankens mange data. Der er krydstabuleret mellem socioøkonomisk gruppering (udvidet) og Partistemme ved folketingsvalget i 2001.
Tabel 1: Krydstabulering socioøkonomisk baggrund og partistemme
| Valgundersøgelsen 2001 | ||||||||||
| Column percentage | ||||||||||
| Partivalg FV 2001 (rekonstrueret) | A. Social-demokratiet | B. Radikale Venstre | C. Konser-vative | D. Centrum Demokra-terne | F. Socia-listisk Folke-parti | O. Dansk Folkeparti | Q. Kristeligt Folkeparti | V. Venstre | Z. Frem-skridts-partiet | Ø. Enheds-listen |
| Socioøkonomisk gruppering (udvidet) | ||||||||||
| selvstændig | 1,7 | 8,2 | 19 | 8,3 | 0 | 5,4 | 0 | 12,2 | 25 | 3,3 |
| funktionær med ledelsesfunktion | 11 | 11 | 13 | 0 | 8,1 | 8 | 0 | 10,5 | 0 | 16,7 |
| højere funktionær | 5,5 | 27,4 | 6 | 25 | 12,2 | 3,6 | 0 | 11 | 0 | 23,3 |
| mellem funktionær | 30,6 | 34,2 | 29 | 16,7 | 44,6 | 18,8 | 45,5 | 25,1 | 50 | 33,3 |
| lavere funktionær | 17,5 | 13,7 | 19 | 16,7 | 17,6 | 13,4 | 22,7 | 20 | 0 | 6,7 |
| arbejder med ledelsesfunktion | 0,3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,9 | 0 | 0,5 | 0 | 0 |
| faglært arbejder | 11,7 | 2,7 | 8 | 16,7 | 6,8 | 18,8 | 4,5 | 5,6 | 0 | 3,3 |
| ufaglært arbejder | 21,3 | 2,7 | 6 | 16,7 | 10,8 | 31,2 | 27,3 | 15,1 | 25 | 13,3 |
| uden for arbejdsmarked | 0,3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Total | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| N= | 291 | 73 | 100 | 12 | 74 | 112 | 22 | 410 | 4 | 30 |
Tabel 2: Krydstabulering alder og partistemme
| valgundersøgelsen 2001 | ||||||||||
| Column percentage | ||||||||||
| Partivalg FV 2001 (rekonstrueret) | A. Social-demokratiet | B. Radikale Venstre | C. Konser-vative | D. Centrum Demokra-terne | F. Socia-listisk Folke-parti | O. Dansk Folkeparti | Q. Kristeligt Folkeparti | V. Venstre | Z. Frem-skridts-partiet | Ø. Enhed-slisten |
| ALDER | ||||||||||
| 18 - 24 år | 5,2 | 7,7 | 7,7 | 18,2 | 9,2 | 6,4 | 2,6 | 6,2 | 0 | 11,8 |
| 25 - 39 år | 20,3 | 31,7 | 23,1 | 50 | 24,2 | 28,9 | 43,6 | 30 | 50 | 19,6 |
| 40 - 49 år | 21,6 | 22,1 | 11,2 | 9,1 | 30,8 | 16,2 | 17,9 | 18,4 | 33,3 | 29,4 |
| 50 - 59 år | 22,2 | 12,5 | 23,7 | 4,5 | 20,8 | 18,1 | 7,7 | 18,4 | 0 | 27,5 |
| 60 år+ | 30,7 | 26 | 33,7 | 18,2 | 15 | 30,4 | 28,2 | 26,9 | 16,7 | 11,8 |
| Ubesvaret | 0 | 0 | 0,6 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Total | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| N= | 518 | 104 | 169 | 22 | 120 | 204 | 39 | 646 | 6 | 51 |
Materialet til tabellerne ovenover bygger på et repræsentativt udvalg af vælgere på godt 2000.
Valgdataene er gode som grundlag for at lade eleverne undersøge og teste hypoteser. Det kan være relativt enkle sammenhænge, som det f.eks. gøres i tabellerne ovenover. Det kan også være mere komplicerede undersøgelser, f.eks. om sammenhæng mellem klassestruktur og opbakning bag velfærdsstaten. Det gav Albrekt Larsen et meget instruktivt eksempel på under sin gennemgang af databanken på FALS' generalforsamlingskursus i Nyborg i november 06.
Literal Question (Bogstaveligt spørgsmål):
Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De
da foretrække?
A.
Lavere skatter, eller
B. Forbedring af den offentlige service
Det ovenstående spørgsmål er f.eks. et af de, som respondenterne i valgundersøgelsen stilles overfor. Det er balancen mellem disse to holdninger, der betyder en hel del for velfærdsstatens fremtid og spørgsmålet om, hvem der behersker den politiske dagsorden: De, der vil have lavere skatter eller de, der vil prioritere forbedring af den offentlige service.
| Tabel 3: valgundersøgelsen 2001 Row percentage | |||||
| Skattelettelser ctr. bedre service | Foretrækker A | Foretrækker B | Ved ikke | Total | N= |
| Socioøkonomisk gruppering (udvidet) | |||||
| selvstændig | 64,8 | 30,8 | 4,4 | 100 | 91 |
| funktionær med ledelsesfunktion | 51,7 | 44,1 | 4,2 | 100 | 118 |
| højere funktionær | 56,9 | 39,7 | 3,4 | 100 | 116 |
| mellem funktionær | 41,5 | 56,2 | 2,4 | 100 | 340 |
| lavere funktionær | 34,6 | 61,1 | 4,3 | 100 | 211 |
| arbejder med ledelsesfunktion | 75 | 25 | 0 | 100 | 4 |
| faglært arbejder | 51,8 | 43,8 | 4,5 | 100 | 112 |
| ufaglært arbejder | 51 | 45,7 | 3,3 | 100 | 210 |
| uden for arbejdsmarked | 50 | 50 | 0 | 100 | 2 |
| Total | 47,3 | 49,3 | 3,5 | 100 | 1204 |
Som det kan ses, ligger totalen for hele stikprøven næsten på fifty-fifty, men deler man op i sociale segmenter/klasser, er der store forskelle i opbakningen bag henholdsvis lavere skatter/forbedring af offentlig service. Når erhvervsstrukturen ændrer sig med flere i service- og informationssektor, vil man alt andet lige kunne forvente sig, at støtten bag velfærdsstaten vil formindskes. Det kan ikke efterprøves effektivt endnu, da der foreløbig kun ligger undersøgelser fra 98- og 2001-valget, men undersøgelser af 2005-valget, som forventes at komme ind senere, vil kunne gøre dette muligt i højere grad.
Gregers Friisberg 2006