KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

PC’er og internet har opnået masseudbredelse i løbet af ganske få år, og billiggørelsen af teknikken har været overordentlig hastig. Den såkaldte Moore’s lov, som siger, at der sker en fordobling af ydelse/omkostning pr 18 måneder har holdt stik fra begyndelsen af 1970’erne til begyndelsen af det 21. Århundrede.  

Tabel 1: Prisen for ydelse og hastighed i dollars

 Kilde: The Economist 23.9.2000

Med den hurtige elektroniske kommunikation skabes der nye organisationsformer, og menneskets bevidsthed ændres. En del af denne udvikling er virkelig, en anden del er måske mere ”virtuel”, og endelig indgår ideologielementer, nemlig elitens ønske om forandring i samfundsdynamikken, så den økonomiske effektivitet fremmes.

Figur 1: Moore’s lov om halvandet årlig fordobling af ydelse/pris inden for IT-sektor

Kilde: Intel

Et netværkssamfund er et samfund,  hvor betydningsfulde handlinger inden for det økonomiske liv, politik og kultur finder sted  i informationsbaserede netværk. Det kan være verdensbankdemonstranter, der holder hinanden orienteret via internettet om, hvor man lettest kommer over den tjekkiske grænse. Det kan være Al Queda netværket, der planlægger ny terroraktioner. Eller det kan dreje sig om globale finansielle  markeder.

   Gennem strømme af information skabes der forbindelse mellem  virksomheder, investorer og valutahandlere over hele kloden. Der er udbud og efterspørgsel, køb og salg. Kurser på værdipapirer og valutaer stiger og falder inden for sekundintervaller. Der kan mangle et centrum for  aktiviteterne. Sommetider er der bare tale om en mængde købere og sælgere,  der er afhængige af hinandens tilstedeværelse i netværket. Den interessante del af netværket er ikke telefonlinjer og satellitter, men de mange forbindelser mellem aktørerne.

Af enheder af økonomisk betydning, der går på tværs af landegrænser, hører de multinationale selskaber (MNS) til de allervigtigste. De største af disse er større end mange nationalstater, og de er hastigt i færd med at blive globale. Engelsk bliver koncernsprog, uafhængigt af den oprindelige globale baggrund. Planlægning af indkøb, produktion, afsætning, investeringer, udvikling, administration, etc foretages uafhængigt af hensyn til nationalstater og grænserne mellem disse. Nationalstaterne er ikke længere herskere over dem, men snarere deres tjenere.

Det viser sig ved, at der laves skatteregler og -satser for selskabsskat, sambeskatning m.m, som forsøges udformet sådan, at de vil lægge aktivitet i den pågældende stat. Man er af gode grunde bange for at skræmme dem væk, fordi de betyder arbejdspladser.

Det indgår også i denne argumentation, at der skabes nye internationale samarbejdsfora, der er vigtigere end nationalstaterne eller konkurrerer med disse med hensyn til vigtighed. Det er f.eks. FN's miljøkonferencer, WTO og EU.

 På dette område er udviklingen præget af stærkt modsatrettede tendenser, der gør det umuligt at forudsige, hvad det vil ende med, for nationalstaten har vist sig at kunne få en rolle som den instans, der skal formidle mellem det internationale niveau og det regionale og det lokale.