Hvad viser Burgerindekset?

Burgerindekset giver et groft estimat over valutaers over- eller undervurdering. Det viser via data indsamlet i Burgerrestauranter over hele jorden, hvad prisen på en ensartet Big Mac er i de forskellige lande.

 Dermed kan man ved omregning af prisen til dollar få et skøn over relative priser/omkostninger og dermed valutaernes over-/undervurdering. Når det er dyrt at producere en burger i Schweiz eller Danmark, er det jo udtryk for relativt høje produktionsomkostninger - eller "dårlig konkurrenceevne" - i disse to lande sammenlignet med de øvrige. Omvendt ses det, at en burger kun koster 1,83 dollar i Kina. Kina kan altså producere en sådan vare billigere end andre lande.
    Det er dermed nærliggende at antage, at det også kan producere mange andre masseproducerede ting billigere end andre. Til gengæld kan det meget vel tænkes, at lande som Schweiz, Danmark og Sverige har en relativt høj konkurrenceevne ved produktion og salg af teknologisk højtudviklede produkter og tjenesteydelser. Denne sammenhæng har burgerindekset svært ved at vise. Når det f.eks. gælder finansielle tjenesteydelser, har et land som Schweiz en høj konkurrencedygtighed, mens et land som Danmark har det inden for produktion af medicin, miljøteknologi, shippingvirksomhed og forskellige andre tjenesteydelser.
    Det er et problem, at burgerindekset ikke kan måle omkostninger helt præcist fordi det ikke kan tage hensyn til forskellene i priser på ting, der ikke handles internationalt. Det gælder f.eks. huslejer og priser på sundhedsydelser og uddannelse. Derfor kan det være svært at sammenligne mellem rige og fattige lande. I de sidste er arbejdskraft, husleje og lign. jo billig.

Burgerindekset kan med lidt god vilje  bruges til tilnærmede købekraftsparitetsberegninger. Den relative prisforskel mellem lande er udtrykt ved de relative burgerpriser i dollar. Kronen har været meget overvurderet i forhold til dollaren, men er det ikke mere, efter at dollaren er steget i kurs den seneste tid.
   Visse lande er i stand til at sælge deres varer og tjenester dyrt på verdensmarkedet. De benytter sig af upmarket og niche-strategier til afsætning af deres produkter. Andre lande, f.eks. Kina, benytter sig af lavpriskonkurrence. Derfor er de nødt til at have en relativt lav kurs på valutaen.

Hvor skal jeg rejse hen på ferie, hvis jeg vil gøre det billigt?

Ja, se det kan burgerindekset også give nogle tips om. Det er i hvert fald oplagt, at Norge og Schweiz ikke vil være de bedste bud i så henseende.
    Og så underdriver indekset til venstre nok prisniveauet i Schweiz. Schweiz revaluerede valutaen i starten af 2015. Det fører til, at man kan importere billigere varer. Schweiz  er et land, hvor der har været en del investeringer fra udlandet, fordi landet ses som en "Safe Haven", hvor det er sikkert at anbringe penge. Det giver efterspørgsel på valutaen og dermed tendens til højere frank-kurs.
   Alt andet lige vil de billige rejselande være dem, hvor der er et stort minustal. Her skulle priserne være lave.
.