En verden præget af konflikter imellem etniske grupper. En Verden præget af, at indkomstfordeling og klassedeling har en betænkelig tendens til at falde sammen med etniske delinger og grupperinger. Behøver det være sådan? I de senere år er der dræbt betydelig flere ved konflikter og krige internt i nationer end ved krige mellem nationer. Det er samtidig en verden præget af store økonomiske uligheder. Europa ligger som en rig ø i en sump af fattigdom. På den anden side af Middelhavet er det gennemsnitlige indkomstniveau faldet til en brøkdel af, hvad det er i EU. Og arbejdsløsheden er betydelig højere. Det medvirker til en betydelig illegal indvandring fra Afrika til EU-området. Menneskesmuglere får kronede dage.

Muligheden for flytte sig rundt i verden med kort varsel er blevet øget kraftigt igennem udbygningen af jetflyruter, billigere flybilletter og større kontakt og kommunikation mellem landene, altså det kommunikations- og turistmæssige aspekt af det, vi kalder globaliseringen.

Ofte skelner folk ikke imellem forskellige typer af indvandring, men er tilbøjelige til at skære dem over én kam. Den illegale indvandring kan altså forårsage, at egentlige asylansøgere lægges for had.

Det er blot nogle af faktorerne bag det, man kalder "indvandrerproblemet".

For en del år siden kunne det være usædvanligt at se folk af anden race og herkomst end den sædvanlige danske på gaderne i en dansk by. I dag er der intet usædvanligt i dette. I mellemtiden er der sket en indvandring af folk fra især Sydeuropa og Asien.

Det startede med "fremmedarbejdere" (siden kaldt "gæstearbejdere") fra Jugoslavien og Tyrkiet under de gode økonomiske tider i 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. Med de revolutionære omvæltninger i Iran i 1979, hvor Shahen blev afsat, kom iranske asylansøgere. I 1980’erne kom der udover iranerne også statsløse palæstinensere. I 1990’erne har opløsningen af Jugoslavien og borgerkrigen her ført til tilstrømning af flygtningen fra Balkanområdet, og urolighederne på Afrikas Horn i midten og slutningen af 1990’erne førte til, at der kom en gruppe af somaliere til Danmark.

Figur 1: Forskellige typer af etnicitet

Nationen er stadig en vigtig del af et kulturelt, sprogligt og etnisk fællesskab, dvs danskerne er et folk med en vis samhørighedsfølelse og et fælles sprog.

Danmark er karakteriseret ved et sammenfald af nation og stat. I mange tilfælde eksisterer dette sammenfald ikke, jvf. f.eks. den "kurdiske nation", som rækker ind over flere lande i Mellemøsten (Irak, Iran, Tyrkiet).

Kultur er dybest set er det, vi gør hver dag uden at tænke nærmere over, hvorfor vi gør det. Det er den enkeltes viden og forestillinger om helheden og sig selv som en del af denne helhed. Det er kunst, vaner, moralregler. Kulturen bliver en del af den enkeltes identitet. Samtidig bliver det ofte grundlaget for dannelse af fjendebilleder om andre.

ETNISK KULTUR: KOLLEKTIV PROGRAMMERING AF SINDET, DER ADSKILLER MEDLEMMER AF ÉN GRUPPE FRA EN ANDEN

Den hollandske professor Geert Hofstede definerer kultur som den særlige tillærte opførsel, der er fælles for en gruppe af mennesker. Han taler om en slags kollektiv programmering, dvs at vi igennem vor opvækst lærer kulturen i vor gruppe (national eller etnisk eller anden gruppe), ofte uden at tænke over det.

En kultur kan beskrives med udgangspunkt i nogle dimensioner. Der er f.eks. den såkaldte magtdistance. Der kan være stor forskel på graden af ulighed i position og indflydelse i forskellige samfund. En akcept af f.eks. store statushierarkier er en del af kulturen. Ligesom det modsatte kan være det.

Der er forskel på holdningen til fremtiden: Hvordan vil man gardere sig imod den usikkerhed, fremtiden indebærer.

Der er forskel på, i hvilken grad der lægges vægt på gruppen eller individet.

Endelig er der maskulinitet/feminitet, der beskriver kulturelle forskelle med udgangspunkt i kønsrollerne. Der kan være stor forskel på, i hvilken grad mandlige eller kvindelige værdier dominerer et samfund. De mandlige værdier defineres ved aggressivitet og dominans, og de kvindelige ved omsorg, hjælpsomhed og følsomhed.

Af betydning for den kulturelle og etniske adfærd er Hofstedes opdeling i maskuline og feminine kulturkredse. Danmark hører til de sidstnævnte. Det viser sig f.eks. ved bilkøb, hvor danskeren har tendens til at se bilen som et transportmiddel og er interesseret i brugtværdien. I den maskuline kultur lægges der i bogstavelig forstand vægt på bilen som potenssymbol. Det er antallet af hestekræfter, akceleration fra 0-100, pris, luksus og statusværdi, der lægges vægt på.

Figur 2: Kulturdimensioner

En faktor som kvindefrigørelsens stade i forskellige samfund kan betyde noget. Når danskere skal forklare deres modvilje imod muslimer, henvises ofte til den måde, kvinderne menes at blive behandlet på i muslimsk kultur: "Hvorfor skal de absolut gå med tørklæde?"

INDIVIDUALISME/KOLLEKTIVISME dimensionen kan også føre til mange misforståelser. I Vesten betragtes vi ofte som ret så individualistiske, - selv om arbejderbevægelsen og den socialistiske tradition nok har kunnet trække i den anden retning. Men det må nok siges at være sådan, at de fleste betragter det som "enhver er sin egen lykkes smed". Man har fundamentalt set selv ansvaret. I USA har det nået sin yderste form med "den ensomme cowboy", der selv sætter standarden for, hvad der er rigtigt, hvorefter han lader retten vokse ud af seksløberen.

I andre samfund kan det være en forbrydelse af forsynde sig imod kollektivet, f.eks. i den muslimske tradition. Når præstestyret i Teheran udsendte en fatwa (dødsdom) imod Salman Rushdie i 1989, var det fordi, Salman Rushdie forbrød sig imod kollektivet ved at være gudsbespottende over for Allah. Det har vi svært ved at fatte - også fordi individualismen har givet os en ret så stærk tro på den enkeltes ytringsfrihed. For en muslim er det ufatteligt, at den enkelte skal have ytringsfrihed til at bespotte Gud!

At skabe et multikulturelt samfund vil sige et samfund, hvor flere etniske grupper og kulturer kan leve side og om side.