Fattigdom Et rekordstort antal amerikanere bliver nu kategoriseret som "fattige" i den officielle amerikanske fattigdomsstatistik. I alt er 46 mio amerikanere fattige efter den officielle fattigdomsdefinition. USA har det, man kalder et absolut fattigdomsmål, dvs man anslår ud fra forbrugsundersøgelser o.lign., hvad en familie på 4 skal bruge, hvad en enlig, etc, skal bruge for at ligge på den forkerte side - eller den "rigtige" side af fattigdomsgrænsen. Når en familie på 4 har under 22.113 $ pr år, antages den at være fattig. For en enlig er tallet omkring det halve. Målt på den måde var godt 15,1 pct af befolkningen fattig det år, en stigning fra tidligere år. En stor del af denne fattigdom var der også før krisen, men krisen har en stor del af skylden for stigningen. Mange mennesker er gået fallit og har måttet flytte ind i trailerparks eller hos venner og bekendte, eller de lever på gaden og/eller i de såkaldte "shelters", som myndighederne i en række storbyer stiller til rådighed..
Fattigdom kan opstå som følge af utilstrækkelige sociale velfærdsordninger og/eller en markedsøkonomi, der ikke kan give beskæftigelse til alle til lønninger, de kan leve af. Det kan også hænge sammen med utilstrækkelig indeksering af sociale ydelser. For at man ved, hvad man taler om, kan det være vigtigt at få defineret, hvad fattigdom egentlig er. Begrebet opfattes meget forskelligt. Og det italesættes meget forskelligt. Det vil sige, der er flere fattigdomsdiskurser. Figur 1: Operationaliseringer (målinger) af fattigdom Der skelnes mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom. Det første er
et mål for, hvad en person som minimum skal have af konkrete ting for at
overleve. FN's fattigdomsgrænser på 1,25 - 2 $ pr dag er absolutte
fattigdomsmål. Nogle latinamerikanske lande fastlægger en kurv af nødvendige
varer, som en familie skal have for at overleve og fastlægger derefter,
hvilken indkomst der er nødvendig for at kunne få denne kurv af varer og
tjenester. VK-regeringen ville ikke lave et officielt fattigdomsmål for Danmark. Begrundelsen: I et rigt velfærdssamfund som det danske kan man ikke tale om absolut fattigdom, målt på materielle afsavn, som et reelt problem. I Danmark drejede det sig om fattigdom som kulturelt fænomen, som skulle behandles som sådant.
|