Strukturpolitik

Indkomstpolitik

(staten griber ind i lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter).

Lønningerne holdes nede. Det bevirker, at omkostningerne mindskes. Eksporten stiger, og importen mindskes. Det bevirker, at betalingsbalancen forbedres.

Socialistisk strukturregulering:

Planlægning og styring af investeringerne.

En del af virksomhedernes overskud samt en del af lønmodtagernes løn anbringes i

centrale fonde,der vil kunne stille kapital til rådighed for nye virksomheder. Herved

kan der skabes flere arbejdspladser,og lønmodtagerne vil få del i styringen af de nye

virksomhederi kraft af deres andel i virksomhedens kapital (ØD).Desuden vil

lønmodtagerne få del i virksomhedens overskud (OD). Et skridt på vejen mod den

socialistiske tanke om fælleseje af produktionensmidlerne for at ophæve

klasseskellene i samfundet.

 

Liberalistisk strukturregulering: En politik,der vil lave et mere fleksibelt arbejdsmarked.

 

Ved at ophæve skarpe faggrænser og nedsætte understøttelsen vil man gøre

arbejdskraften mere mobil.