Hvordan kan man forklare Københavns udvikling til globaliseret storby under navnet Ørestad, hvor man forsøger at efterligne Silicon Valley modellen med et Medicon Valley?

    Der er tale om dels bevidst byplanmæssige tiltag og dels en udvikling i netværksøkonomien, der er faldet ud til Københavns fordel. Med åbningen af Østersøområdet og gendannelsen af Tyskland efter Berlinmurens fald i 1989 har København genvundet en strategisk vigtig placering i skæringspunkterne for et af verdensøkonomiens hovedcentre. Ørestadsprojektet er et bevidst forsøg på at koble sig på udviklingen, speede den op og være med til at forme den.

Økonomiske forudsætninger

Med informationskapitalismen i f.eks. Manuel Castells udformning ændres den industrielle masseproduktion i retning af meget mere fleksible produktionsmønste, hvad der netop muliggøres med den nye teknologi, hvor EDB-styrede maskiner konstant kan programmeres om, så hastige ændringer i forbrugerpræferencer kan føre til produktionsomlægninger. Samtidig sker der en individualisering på arbejdsmarkedet. Beskæftigelse bliver langt mere fleksibel og ustabil. Der er ikke så mange, der længere kan regne med livslang beskæftigelse i samme virksomhed. I Silicon Valley, et af centrene for den nye økonomi, anses det for lang tid, hvis en ansat er mere end et år på samme arbejdsplads. Der sker også andre organiseringer af arbejdet end som lønarbejde, idet dygtige lønmodtagere kan slå sig ned som selvstændige konsulenter og udbyde deres arbejdsydelser til den markedsbestemte timepris. De går fra at være ansatte til at operere inden for fleksible og konstant skiftende netværk. For virksomhederne indebærer det en fordel, at man ikke længere har hærskarer af lønmodtagere ansat med ferieopsparing, sygeforsikring og pensionsopsparing at tænke på. Man kan udbyde opgaver på det frie marked. Netværkene bruges til dette, f.eks. ved, at opgaver lægges ud til frie auktionsudbud på virksomhedens website. 

   Der ligger en marxistisk inspiration i Castells måde at se samfundsudviklingen som forbundet med den teknologiske udvikling på, men opfattelsen af den samfundsmæssige dynamik afviger meget fra den klassisk marxistiske. I den klassisk marxistiske forestilling bevæges samfundet fremad igennem dialektikken imellem teknologiudvikling(produktivkræfter), produktionsrelationer (forholdet mellem kapital -lønarbejde) og klassekampen.

Netværk og Cyberspace

Alle disse net, som i større eller mindre grad er forbundne, danner tilsammen et flow-rum, der får betydning for, hvordan samfundsmæssig organisering finder sted. De får os til at tænke på, at vi er  forbundet med hinanden på andre måder end de, der følger af den traditionelle infrastruktur. Den samfundsmæssige organisering vil naturligvis blive påvirket.

   Ifølge Manuel Castells består flow-rummet af tre forbundne aspekter:

·        Teknologi: Netværkets infrastruktur af servere, ledninger, routere m.m.

·        Steder: Den topologi, som fremkommer igennem fordelingen og placeringen af knudepunkter og nav. Nav er defineret af netværket, men forbinder det til bestemte steder med bestemte sociale og kulturelle betingelser.  Knudepunkter er lokaliseringer af strategisk vigtige funktioner, som bygger aktiviteter op, der er baseret på lokaliteter i forhold til nettets nøglefunktioner. De globale byers dynamik hænger sammen med knudepunkternes sammenfatning af beslutningstagningen og navenes frembringelse af strategiske funktioner.

·        Mennesker: Den bestemmende elites afsondrede rum, hvorfra en stor del af nettet styres. Det kan være elitens afsondrede og elektronisk overvågede forstæder i amerikanske storbyer. Det kan være eksklusive klubber, VIP loungen i de internationale lufthavne og de multinationale luksushotelkæder, hvor eliten opholder sig fysisk, og som er næsten identiske i de forskellige storbyer rundt omkring i verden. Til sammen udgør disse steder den fysiske base for den nye elites sociale sammenhængskraft. Organisatorisk udfolder man sig inden for rammerne af de årlige Davos konferencer, World Economic Forum og det private erhvervslivs tænketanke, i Danmark f.eks. Fremtidsforskningsinstituttet.

Flow-rummet (space of flows)har skabt en særlig kultur. Det er den reale virtualitets kultur (culture of real virtuality).

   Castells har udviklet  disse begreber i sine bysociologiske studier[i]. Et ”rum af strømme” (flows) transcenderer et rum af steder. Det kan være strømme af kapital, information, teknologi, organisatorisk interaktion, billeder og symboler, der går fra en løsrevet position til en anden og gradvist udfylder rum af lokaliteter. Det kan være cybernetværk, der overlejrer sig givne eksisterende lokaliteter. Som fysisk sted kan det være et område, der udvikler sig til global storby. Ørestaden kan være et eksempel. Det overlejres af nyt netværksstrukturer i form af f.eks. virksomheder i regionen, der indgår i nye net med hinanden, men også i form af en ”virtuel billed setting”, en verden af kunstig skabt virkelighed af billeder af, hvad den globale storby indeholder. I det konkrete eksempel var den konstruktion af ”make believe” så stærk, at man blev forbløffet, da det viste sig, at virkeligheden ikke svarede til den virtuelle, da man f.eks. måtte konstatere i månederne efter bro- og netforbindelsers etablering, at langt færre end forventet benyttede den nye forbindelse. Cybervirkeligheden havde så at sige taget over i folks bevidsthed.

   Det er karakteristisk for den reale virtualitets kultur, at tid og rum relativeres. Castells taler om tidløs tid og stedløst rum. Andre sociologer, som har beskæftiget sig med virkningerne af nettet, er inde på det samme (F.eks. Giddens’ tids-stedsdistanciering, Harveys Tids-stedssammenpresning, McLuhans ”Den globale Landsby”).

   Castells går et skridt videre med begreberne tidløs tid og stedløst rum. De optræder i den virtuelle virkelighed, når informationsparadigmet (nettet) bringer forstyrrelser ind i den ellers dominerende sekventialitet. Tid er baseret på sekventialitet, at ting følger efter hinanden i rækkefølge. Sådan behøver det ikke altid at være på nettet, hvor man kommer begivenheder i forkøbet, eller hvor man bevæger sig rundt mellem hyperlinks og menuer uafhængift af tids- og stedsdimensionen.

   Hvad er f.eks. forbindelsen mellem den reale virtualitet i nettets flow-rum og den fysiske virkelighed? Castells’ analyse fokuserer netop på den stigende differentiering mellem, hvad han kalder Space of Flows - der er skabt af de elektroniske netværk - og Space of Place - der er baseret på ansigt til  ansigts relationer og identitet. Hans pointe er, at Space of Flows er blevet den dominerende rumlige form i netværkssamfundet. Det er selvfølgelig en trivialitet, når man samtidig siger, at netværkssamfundet er et udlejret (disembodied) ikke-sted i forhold til det fysiske og sociale samfund. Men det bliver problematisk, når man samtidig påstår, at de afgørende og bestemmende udviklinger finder sted i denne udlejrede totalitet.

   Cyberspace/hverdagslivs dikotomier fører til processer af inklusion/eksklusion blandt mennesker, lokalsamfund, nationale økonomier og regioner i Verden. Man så det ved den danske euroafstemning, og man ser det i Verden omkring os, når f.eks. de rige lande i Nordamerika, Europa og Japan øger deres økonomiske forspring til de fattigere lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Dele af denne region har dog tendens til at blive ”inkluderet”, når man ser på den økonomiske udvikling i det, man kalder the Pacific Rim (Stillehavskanten). Det drejer sig om f.eks. Sydkorea, Taiwan, Hong Kong/Sydkina, og efterhånden måske også Malaysia, Thailand, m.fl. ASEAN-medlemmer.

   Eksklusion og marginalisering finder imidlertid også sted i de rige lande, der ellers er ”optaget” i cyberspace. Ikke langt fra Londons City vil man støde på kvarterer præget af stor fattigdom, hvor mennesker lever af lejlighedsvise jobs, bistandshjælp o.lign., eller hvor en del af dem simpelthen er hjemløse. Disse processer er da medkonstituerende for dannelsen af fysiske rum i de vestlige storbyer, i Danmark dikomien IT-forretningscentre ved Amagermotorvejens indføring /Sydhavnskvarteret omkring Mozarts Plads, hvor man på den ene side kan se IT-eliten i mobiltelefoni- og IT-selskabernes moderne kontorhuse og på den anden side de marginaliserede i Sydhavnskvarteret med en helt anden livsform og bykultur.     

   Hvis det f.eks. er økonomien, vi ser på, så ved vi, at der er en række afgørende fysiske lokaliteter i verdensøkonomien, så som Wall Street, Times Square, hvor NASDAQ (som dog også er real virtualitet), London City, Frankfurt, hvor der foregår sociale aktiviteter af betydning for verdensøkonomien. Knudepunkterne (the nodes) for netværkssamfundets økonomi har tendens til at placere sig de samme steder. Principielt er det selvfølgelig korrekt, at disse knudepunkter og nav (hubs) kunne placeres hvor som helst – på Thulebasen eller Læsø – for den sags skyld. Hvad man kan konstatere, at de ikke bliver det. De placeres faktisk i forhold til eksisterende økonomiske og politiske magtcentre. For slet ikke at tale om alle de faktisk eksisterende produktionssteder, vi alle kan udpege? Og ofte sker der hændelser, hvor det er vanskeligt at sige, hvor hændelsen er startet, hvor centrum er, eller hvor magten ligger placeret.

   Og dog er det stadig sådan, at når det er de internationale kapitalstrømme vi ser på, så kan det synes som om, der ikke er noget centrum, som om aktørerne næsten er i forbindelse med hinanden via telepati, når der reageres lynhurtigt på begivenheder næsten før, de er blevet til begivenheder. Der er faktisk et magtcentrum. Eller flere. De ligger f.eks. politisk i Washington, økonomisk på Times Square (Nasdaq-børsen) og i Wall Street. Man har ofte i de forløbne år set kursændringer forplante sig fra NASDAQ og Wall Street til de øvrige børser i verden. Det er faktisk oftest her de udløsende signaler starter. Det er ikke underligt. Det er udtryk for, at magtens centrum i den globale økonomi ligger i de dominerende økonomis finansielle centre. Og det er udtryk for, at nettet ikke er metafysisk, men at det er sociale kræfter, der ligger bag og bevæger det.

   Castells’ fokus er på det dynamiske felt mellem nettets flow-rum og økonomiens fysiske rum, og i dette rum bliver stadig større dele af de grundlæggende aktiviteter bestemt af frembringelsen af immateriel stedløs information. Hjerneaktivitet, viden bestemmer immaterielt økonomiens aktiviteter, og hvor tyngden i disse ligger. Det er ikke ingeniører i Sydkina, der bestemmer fabrikkens udseende, maskinernes opstilling og konfiguration. Det bliver bestemt af computerprogrammer udarbejdet et andet sted, af vidensgenerering i de økonomiske centre, f.eks. i Sillicon Valley, hvor den elektroniske styring af produktionen måske også finder sted. Men det er også udtryk for magt og sociale kræfter i traditionel forstand.

I den globale økonomi får kapitalakkumulationen og virksomhedslokaliseringen betydning for byrummets udformning:

• Virksomhedernes net bliver en del af større net. Skellene mellem ude og inde i organisationen opløses dermed tilsyneladende/virtuelt. Høj grad af midlertidighed og fleksibilitet i netværk og samarbejdsformer giver ”flydende fysiske rum” og tendenser til bynomadekultur

• I virkeligheden opløses inde/ude ikke altid så smertefrit, da kapitalmagten som socialt fænomen er en etableret del af den institutionelle økonomi. Den sættes dog under pres af behovet for at dele viden og lave partnerskaber med andre virksomheder. Vidensansamling kommer til at få afgørende betydning for fysisk lokalisering. Man anbringer sig der, hvor den kvalificerede arbejdskraft er, og hvor der kan ske opnormering/-kvalificering

• Globalisering af salg, investeringer, produktionsplanlægning og forbrug.

Udviklingen foregår ikke uden modsigelser. Som følge af et større antal tekniske, miljø- og arbejdsmiljøreguleringer, der skyldes velfærdsstatslig stillingtagen og reaktion, vil kompleksiteten i den mikroøkonomiske tilpasning øges.

DEN GLOBALE BY

Den globale storby er dels et resultat af informationskapitalismens akkumulationsprocesser, dels resultater af bevidst byplanlægning, som man f.eks. har set det i Ørestaden.

    Det er naturligvis i sig selv en logisk selvmodsigelse at påstå, at netværkssamfundet har et centrum, et kraftfelt, hvorudfra det hele stråler. Og dog opererer Castells med begreber som knudepunkter (nodes) og nav (hub), ord der direkte er afledt af det elektroniske kommunikationsvokabularium. Det hele kan dog forskyde sig med kort varsel.

    Rent fysisk kan man dog godt konstatere, at der er nogle centre for aktiviteterne, f.eks. det velkendte Silicon Valley. Det opstod i 1970erne samtidig med mikroprocessorrevolutionen og er placeret i den sydlige forlængelse af the Bay Area ved San Francisco. Det er i dag et af verdens rigeste områder med gennemsnitlige husstandsindkomster på over det dobbelt af det amerikanske gennemsnit og med huspriser og huslejer, der gør det umuligt for andre end de mere velaflagte at betale. Derfor skal servicepersonalet og de mindre velaflagte IT-medarbejdere pendle over store afstande for at komme på arbejde.

    Alligevel er det idealet af en storby, som mange globaliserende byer i dag forsøger at efterligne, lige fra Ørestad til Hong Kong. Staten kan speede processen op ved at gå ind med forskningsprojektfinansiering og udbygningsprogrammer for de videregående uddannelser inden for IT, biotek og andre områder, der anses for ekspansionsområder for den globale informationskapitalisme.

   Mindre kendt end Silicon Valley er et andet, men ikke mindre vigtigt center. Det er Fairfax County uden for Washington DC. Det er placeret mellem Washingtons internationale lufthavn John F Dulles Airport og byen. I løbet af få år er der her siden midten af 1980’erne opstået et højaktivt område for IT-relateret virksomhed. Flere tusinde virksomheder har slået sig ned i området, hvor køer tidligere gik og græssede. Den største af internetportalerne/-udbyderne American Online, der efter fusionen med Time Warner er Verdens største medievirksomhed, har hovedkvarter her. 

   Hvorfor og hvordan er Fairfax County blevet hjemsted for flere tusinde IT-virksomheder og blevet et bonanza for den nye økonomi, så countyets gennemsnitlige husstandsindkomst i dag er over det dobbelte af det amerikanske gennemsnit? Det hænger sammen med den modsatte effekt af netværkssamfundets overlejringsmekanismer, nemlig en overlejring fra de faktiske fysisk placerede sociale og politiske magtrelationer til nettets fysiske struktur af ledninger og bygninger – det virtuale rum overmandet af det sociale rum. Der er ingen tvivl om, at Fairfax’ succes kan forklares ved, at det har været hensigtsmæssigt at lokalisere sig tæt på den politiske magts centrum i Washington. Det kan lette kontakter til beslutningstagerne. Det gør det lettere at få infrastrukturinvesteringer i de nødvendige universiteter og forskningsinstitutioner, og det letter adgangen til intelligente medarbejdere.