 |
Dele af den "3. Verden" har fået
nogle fordele af globaliseringen. Det gælder f.eks. de "asiatiske
tigerøkonomier" og dele af Indien og Kina. Især har det sidstnævnte land
store regionale forskelle, så det på sæt og vis næsten reproducerer en
slags center-periferimodel internt.
(Figuren er et imagemap med hotspots/links, der fører
over i Verdensbank-indikatorer. |
DA LEVI STRAUSS MÅTTE INDSKRÆNKE
|
Levi Strauss & Co., hvis jeans er et all-American symbol, sagde I går, at virksomheden lukker 6 fabrikker I USA og fjerner 3,600 jobs. Virksomheden, hvis salg har været faldende siger, at den ønsker at koncentrere sig mere om markedsføring af sit tøj. ”Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at bevæge os bort fra selv at eje og styre fabrikker i USA, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige i vor branche, sagde Philip Marineau, administrerende direktør. Siden 1997 havde virksomheden allerede lukket 24 nordamerikanske fabrikker og overført arbejde til billigere oversøiske producenter, hvorved der var afskediget omkring 13.000 ansatte. Washington Times 9.4.2002 (oversat fra engelsk af GF) |
Globalisering betyder, at det ikke længere er USA eller Danmark, det drejer sig om. Danmark er i stedet en del af en global Verden. Globalisering betyder altså afnationalisering af markeder, politik og retssystemer (domstole, politi, jura). Der opstår en global økonomi, hvor hele Verden bliver virksomhedernes "hjemmemarked". Konsekvensen bliver en omstrukturering af lokale økonomier, velfærd og miljøforhold. Men konsekvensen er også, at folk reagerer på forskellige måder på det, nogle ved at stemme på Dansk Folkeparti, andre ved at blive internationale jet-setmedarbejdere, der færdes fortroligt og hjemmevant i såvel Vanløse som Californien.
Det, der står i tekstboksen om Levi’s jeans er blot en af de mange historier, der daglig fortælles i medierne om globaliseringen og dens virkninger. Som følge af, at dollaren er blevet mere værd og den amerikanske arbejdskraft er dyrere end arbejdskraften i mange andre lande, er det svært for Levi’s at tjene ”penge nok” i sin traditionelle branche: produktion af cowboybukser; - en produktion der ellers var startet halvandet århundrede tidligere med produktion af blåt cowboytøj til guldgravere, - og en produktion, som man mere end noget andet forbinder med USA.
Levi’s har også været en del af den drøm om casual wear ("afslappet påklædning"), frihed igennem tøjet, der også har været en del af den ”amerikanske drøm”, dvs drømmen om det "gode liv", som man kan få igennem sin egen individuelle indsats, ved at være sin "egen lykkes smed". Det er denne drøm, der kommer ny turbo på med globaliseringen, fordi de dygtige får hele Verden som deres hjemmebane. Bagsiden af medaljen er, at der kan komme mange tabere i den anden ende.
Fordyrelsen og afsætningsvanskelighederne tvinger, som man kan se, Levi's til at overveje og tage op til revision, hvad den hidtil har lavet. Enten må den lægge selve produktionen til lavtlønslande (Kina, Mexico, Indonesien, m.fl.) eller også må den helt give den fra sig, f.eks. ved at lade andre producere tøjet på licens. Under alle omstændigheder kan man fortsat lægge de dele af virksomheden (design, marketing, administration), hvor aktiviteten afhænger af specialiseret vidensarbejdskraft i USA, mens de dele, der laves af ufaglærte, altså må høre op eller lægges til lavtlønsområder. Taberne er de amerikanske tekstilarbejdere, der mister deres jobs.
| Udtrykket "globalisering" anvendes på forskellige måder. Det betyder for det første, at den internationale sammenhæng og forbundethed i Verden øges. Det, Levi foretager sig i USA som følge af ændrede tøjvaner i hele verden, får betydning for amerikanske tekstilarbejdere. Og når internationale investorer i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af det 21. århundrede gerne ville investere penge i USA, drev de derved dollaren op i værdi og gjorde det dyrere for amerikansk tekstilindustri, stålindustri og andre traditionelle brancher at producere. De måtte altså søge til lavtlønsområder. Det kunne få ubehagelige konsekvenser for amerikanske arbejdere. Det, globalisering betyder, er altså, at det, man foretager sig, får konsekvenser for andre dele af Verden. |
GLOBALISERINGSTEORIERNES TRE SKOLER
| Hyperglobalister | Globalismeskeptikere | Transformationalister | |
| Det nye | En global æra | Tre dominerende handelsblokke og svagere global governance end i tidligere perioder | Historisk enestående niveauer af global forbundethed |
| Dominerende træk | Global kapitalisme, global governance, globalt civilsamfund | Verden mindre interdependent nu end i 1890’erne | Globalisering både i bredden og dybden |
| Nationalstats magt | Faldende eller på vej til borterodering | Styrket inden for en af de tre store regionale handelsblokke (EU, NAFTA, APEC) | Omdannet |
| Globaliseringens drivkræfter | Kapitalisme og teknologi | Stater og markeder | Modernitetens drivkræfter |
| Stratifikationsmønster | Nedbrydning af gamle hierarkier | Forøget marginalisering i Syd | Ny Verdensorden |
| Fremtid | Global civilisation | Regionale blokke, sammenstød af civilisationer (kristne, muslimske, konfucianske, etc) | Ubestemt: Global integration og fragmentering går hånd i hånd |
| Resume | Nationalstatens endeligt | Internationalisering afhænger af staternes støtte og vilje til at gå med | Globaliseringen omdanner staternes magt og skaber ny Verdenspolitik |
(Gregers Friisberg. Bearbejdning til dansk af McGrew: Global Transformations ). Noter: Hyper: Høj grad/"super". Governance: Styring via netværk og organisationer. Interdependent: Gensidig afhængig. Borterodering: Det forsvinder gradvist. NAFTA: North American Free Trade Area (Nordamer. Frihandelsområde bestående af Canada, USA og Mexico. Startede 1.1.94). APEC: Asia Pacific Economic Cooperation: Løst samarbejdsorgan mellem landene i Stillehavsområdet. Årligt ministermøde). Stratifikationsmønster: Den måde tingene er ordnet på i hierarkier, f.eks. en pyramide. Marginalisering: Den proces, at nogle skubbes ud i yderkanten af samfundet, f.eks. ved at blive arbejdsløse. Civilsamfund: Det, der ligger mellem marked og stat, f.eks. organisationer, familier, kirke.
Der er i den samfundsvidenskabelige forskning stor uenighed om, hvor gennemgribende virkninger det, man kalder globaliseringen, vil få på vort samfund. Det ene yderliggående standpunkt står hyperglobalisterne med japaneren Kenichi Ohmae for. Det peger på en vidtgående virkning af den økonomiske globalisering. Der vil blive skabt ét verdensmarked med en global konkurrence mellem virksomheder, som vil bevirke udligning af smag, varemærker og priser over hele kloden. Politisk vil der ske en borterodering af nationalstaternes magt. De vil blive nødt til at tilpasse sig og vil få til opgave at føre tilpasningspolitik i et forsøg på at tiltrække investeringer. Oven på nationalstaterne vil der opstå nye former for social organisation, der bygger på transnationale netværk. Nationalstaterne vil blive transmissionsbælter for den internationale kapital.
Der vil blive dannet en global civilisation med popkultur, hvor alle, i hvert fald under eliteniveauet, populært sagt vil høre Madonna, drikke Coca Cola og spise McDonaldburgere. Økonomiske urbane rum vil opstå på tværs af nationalstatsgrænserne. Grænserne er kunstige og vil derfor blive overskredet af nye globale storbyområder.
Den anden retning er globaliseringsskeptikerne (Hirst and Thompson: Globalisation in Question. Polity 1996). De ser "globalisering" som en myte. De hæfter sig ved, at Verden allerede i 1890’erne, under den såkaldte guldstandard, var meget internationaliseret. Der var et Verdensmarked, og de europæiske magter forsøgte at udstrække deres globale magt igennem økonomisk imperialisme og kolonibesiddelse. Skeptikerne mener, at der sker en kraftig internationalisering målt på handelsstrømme, investeringer og kommunikationer, men de mener, at det afgørende karakteristiske træk er, at det sker inden for dominerende regionale samarbejdsfora, hvoraf EU i dag er det mest vidtgående, idet man i EU har indført forskellige former for overnationale beslutningsprocesser.
Transformationalisterne (Giddens: Consequences of Modernity (1990), Runaway World (2000), Rosenau: Along the Domestic-Foreign Frontier (1997), Held og McGrew: Global Transformations(1999)) mener, globaliseringen få voldsomme virkninger på Verden, men de advarer imod determinisme. Der er ikke tale om en irreversibel proces, som mennesker ikke kan stritte imod. Udviklingen er præget af stadig større international forbundethed, som stater og samfund forsøger at tilpasse sig. Man ser det som en historisk proces, der er fyldt med modsigelser, og hvor det ikke er let at se, hvad det ender med. At der opstår et globalt system, ses ikke som ensbetydende med, at samfundene flyder sammen (konvergerer). Tværtimod vil det globale system også fremover være præget af nye mønstre af globale hiearkier, hvor områder vil indtage meget forskelligartede positioner og roller.
OPGAVE 1:
1. Undersøg nogle forskelle på i-lande og u-lande ud fra Verdensbankens tal?
2. Hvad siger de forskellige globaliseringsteorier om den globale udvikling?
3. Hvordan kan de store uligheder i Verden forklares?
OPGAVE 2:
Ifølge den såkaldte verdenssystemteori er Verden ét
sammenhængende system, hvor fattigdom i nogle dele af systemet kan forklares
ved de måder, rigdommene i andre dele af systemet kommer til veje. Der er
magt og dominansforhold, der sørger for, at de rige lande får langt mere ud
af den internationale arbejdsdeling end de fattige lande. Arbejdskraften i
de rige lande betales dyrt, arbejdskraften i de fattige lande er omvendt
billig. Deraf opstår det såkaldte ulige bytte, der består i overførsel af
værdi fra den fattige periferi til det rige center. Det viser sig f.eks. i
de fattige landes svage og forringede bytteforhold (eksportpriser divideret
med importpriser).
- Er teoriens antagelser om fordeling og ulighed i Verden korrekte? Undersøg evt. dette v.h.a. links: UNDP - Human Development Report (her hentes statistiske tal i Human Development Report) og evt. www.udviklingstal.dk eller www.um.dk/danida hvor der bl.a. er gennemgang af Danmarks programsamarbejdslande.
- Kommer den økonomiske udvikling i Kina til at betyde noget for teoriens gyldighed, hvis denne udvikling gentages også i andre store u-lande?
- Er der økologiske grænser for væksten?
LINKS eng.:
Oplysninger om enkelte lande:
|