VÆLGERADFÆRD - en empirisk disciplin

Empiriske undersøgelser

I vælgeradfærdsforskningen benytter man sig af kvantitative, empiriske undersøgelser. Der udtages stikprøver af vælgerbefolkningen, hvor der spørges om stemmeafgivning, social baggrund m.m.
    Resultaterne af sådanne undersøgelser er offentliggjort på Aalborg Universitets surveybank (link til højre).

 

Tabel 1: Stemmeafgivning ved juni 2015-valg og bekymring for global opvarmning. Pct-beregning








Den globale opvarmning Meget bekym-
ret
Bekym-
ret
Hverken bekymret eller ubekymret Ube-
kym-
ret
Ved
ikke
To-
tal
Parti
stemme
i pct
Sp.2 Hvad stemte du ved folketingsvalget den 18. juni 2015?



A. Socialdemokraterne 12,8 40,5 34,1 9,1 3,4 100 22,5
B. Det Radikale Venstre 4,8 50,0 24,2 17,7 3,2 100 4,7
C. Konservative 8,9 33,3 33,3 17,8 6,7 100 3,4
F. SF - Socialistisk Folkeparti 14,6 52,1 16,7 10,4 6,3 100 3,6
I. Liberal Alliance 7,6 29,1 29,1 32,9 1,3 100 6,0
K. Kristendemokraterne 0,0 11,1 66,7 11,1 11,1 100 0,7
O. Dansk Folkeparti 10,7 33,8 35,7 14,7 5,1 100 20,7
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 5,3 38,8 37,9 14,5 3,5 100 17,2
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 28,8 40,8 19,2 8,0 3,2 100 9,5
Å. Alternativet 35,1 42,1 22,8 0,0 0,0 100 4,3
note: Valgundersøgelse 2015 -  Kilde: Aalborg Universitets surveybank. Regnearket kan downloades her. 1316 vælgere har svaret på, om udsigten til global opvarmning bekymrer dem. You Gov bruger Internettet og et fast panel, de henvender sig til. Det er en metode, der ikke er helt uproblematisk, idet det kan være svært at sikre tilstrækkelig høj repræsentativitet. Det kan dermed også give usikkerhed i de statistiske probabilitetstests.

Et resultat af en sådan undersøgelse, der er trukket ud af Aalborg Universitets Surveybank, er vist i tabel 1. Der ses her klare tendenser i retning ad en bekræftelse af en hypotese om sammenhæng mellem stemme på Rød blok og bekymring for global opvarmning. Man henregner ofte miljøspørgsmål til nypolitik, der antages at fjerne sig fra den traditionelle fordelings- eller klassepolitik og således være udtryk for nye delinger i politik. You Gov undersøgelsen dokumenterer en sammenhæng. Det er tænkeligt, at det kan hænge sammen med, at spørgsmålet om global opvarmning i stigende grad er ved at blive bread-and-butter sager i og med, at det i stigende omfang ses dokumenteret, at det ikke bare er tom snak fra FN's klimapanels og andre klimaeksperters side, når de viser, at opvarmning og det ændrede klima rykker tættere og tættere på.
    Man kan bruge den såkaldte CHI2-test til at teste for hypotesen om, at forskellene ikke bare er tilfældige. Når man laver denne test, beregner man, hvordan fordelingen ville se ud, hvis den svarede til fordelingen i totalen, og testen sammenholder så de observerede (link til tabellen her) tal med de forventede. Testen giver en høj sandsynlighed for, at hypotesen holder (p<0,01).

 

Meningsmålinger

Meningsmålinger er kommet til at spille en stor rolle i den politiske debat. Det er næsten som om, der nu afholdes valg i tide og utide. Det stiller et stort spørgsmål til, hvor pålidelige meningsmålingerne er.

En måling, der gav stort genlyd, var f.eks. den måling, som Megafon lavede for TV2 og Politiken omkring 20 januar 2010, jvf herunder.


Normalfordlingskurve. Hyppighed i måling af stemmepct opad (forestil dig en y-akse til venstre i figuren ovenover)  og spredningen i resultaterne udad. Konfidensinterval 0,95. Der er altså 95 pct chance for, at en måling for et givent partis stemmeandel vil ligge inden for det afmærkede felt.
Kilde: Politiken  






Den gav selvsagt en vis genlyd, fordi den viste, at flertallet mellem de to blokke var i rød stues favør, - og endda noget mere sikkert end flere tidligere af slagsen.  Men hvor sikre er tallene?
    Til at vurdere dette spørgsmål har man udviklet statistiske tests, der hviler på den såkaldte normalfordelingskurve. Hvis man forestillede sig, at man lavede hundrede meningsmålinger, som den ovenstående, og afsatte målingshyppighederne for de givne resultater i et diagram med hyppighederne op ad y-aksen (jvf normalfordelingskurven ovenfor), ville der være en tendens til, at det ville blive en normalfordelingskurve med toppunkt i resultatet ovenover for det enkelte parti. Ved at gå til højre og venstre fra toppunktet kan man aflæse, hvor stor sandsynligheden er for, at et resultat rammer rigtigt eller skævt i forhold til værdierne i målingen af vælgernes præferencer.

På basis heraf har man udviklet formlen for statistisk usikkerhed:

P: Procentandelen af stemmer for et parti
n: Stikprøvestørrelse
z: Denne faktor er en multiplikator svarende til størrelse af ønsket konfidensinterval,. Hvis der f.eks. ønskes 99 % konfidensniveau vil den være 2,576. Det giver  for  f.eks. Socialdemokratiet i ovenstående måling  knap 3,85 pct  usikkerhed (som man får når tallene sættes ind i formlen).  Det er hurtigt at regne ud på en lommeregner, og vedlagte regneark. Ved lavere konfidensniveau vil man få lavere usikkerhed.

Konfidensniveauer og Z- værdier:

Konfidensniveau 90 95 99
Z-værdier 1,645 1,96 2,576

Kilde: Berkeley Statistics Department. Confidence Level 90 95 99 z 1.645 1.96 2.576

Når man på den måde regner på den statistiske usikkerhed, vil man se, hvor usikkert det er at ræsonnere alt for håndfast om de faktiske ændringer i vælgeradfærd. Hvis stikprøvestørrelsen var kommet over 1000, var resultatet mere sikkert. Usikkerheden er så stor, at der er usikkerhed om hovedkonklusionen, at flertallet er skiftet.

 

 

 

Links:

Aalborg Universitets surveybank

Kort manual til surveybanken

Konfindensinter-valgkalkulator