VÆLGERADFÆRD - en empirisk disciplin
Empiriske undersøgelser
I
vælgeradfærdsforskningen benytter man sig af kvantitative, empiriske
undersøgelser. Der udtages stikprøver af vælgerbefolkningen, hvor der
spørges om stemmeafgivning, social baggrund m.m.
Resultaterne af sådanne undersøgelser er offentliggjort på
Aalborg Universitets surveybank (link til højre).
| Tabel 1: Stemmeafgivning ved juni 2015-valg og bekymring for global opvarmning. Pct-beregning | |||||||
| Den globale opvarmning | Meget bekym- ret |
Bekym- ret |
Hverken bekymret eller ubekymret | Ube- kym- ret |
Ved ikke |
To- tal |
Parti stemme i pct |
| Sp.2 Hvad stemte du ved folketingsvalget den 18. juni 2015? | |||||||
| A. Socialdemokraterne | 12,8 | 40,5 | 34,1 | 9,1 | 3,4 | 100 | 22,5 |
| B. Det Radikale Venstre | 4,8 | 50,0 | 24,2 | 17,7 | 3,2 | 100 | 4,7 |
| C. Konservative | 8,9 | 33,3 | 33,3 | 17,8 | 6,7 | 100 | 3,4 |
| F. SF - Socialistisk Folkeparti | 14,6 | 52,1 | 16,7 | 10,4 | 6,3 | 100 | 3,6 |
| I. Liberal Alliance | 7,6 | 29,1 | 29,1 | 32,9 | 1,3 | 100 | 6,0 |
| K. Kristendemokraterne | 0,0 | 11,1 | 66,7 | 11,1 | 11,1 | 100 | 0,7 |
| O. Dansk Folkeparti | 10,7 | 33,8 | 35,7 | 14,7 | 5,1 | 100 | 20,7 |
| V. Venstre, Danmarks Liberale Parti | 5,3 | 38,8 | 37,9 | 14,5 | 3,5 | 100 | 17,2 |
| Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne | 28,8 | 40,8 | 19,2 | 8,0 | 3,2 | 100 | 9,5 |
| Å. Alternativet | 35,1 | 42,1 | 22,8 | 0,0 | 0,0 | 100 | 4,3 |
Et
resultat af en sådan undersøgelse, der er trukket ud af Aalborg
Universitets Surveybank, er vist i tabel 1. Der ses her klare tendenser
i retning ad en bekræftelse af en hypotese om sammenhæng mellem stemme
på Rød blok og bekymring for global opvarmning. Man henregner ofte
miljøspørgsmål til nypolitik, der antages at fjerne sig fra den
traditionelle fordelings- eller klassepolitik og således være udtryk
for nye delinger i politik. You Gov undersøgelsen dokumenterer en
sammenhæng. Det er tænkeligt, at det kan hænge sammen med, at
spørgsmålet om global opvarmning i stigende grad er ved at blive
bread-and-butter sager i og med, at det i stigende omfang ses
dokumenteret, at det ikke bare er tom snak fra FN's klimapanels og
andre klimaeksperters side, når de viser, at opvarmning og det ændrede
klima rykker tættere og tættere på.
Man kan bruge den såkaldte CHI2-test til at teste for
hypotesen om, at forskellene ikke bare er tilfældige. Når man laver denne test, beregner man, hvordan fordelingen ville
se ud, hvis den svarede til fordelingen i totalen, og testen sammenholder så
de observerede (link til tabellen her) tal med de forventede. Testen giver en høj sandsynlighed for, at hypotesen holder (p<0,01).
Meningsmålinger
Meningsmålinger er kommet til at spille en stor rolle i den politiske debat.
Det er næsten som om, der nu afholdes valg i tide og utide. Det stiller et
stort spørgsmål til, hvor pålidelige meningsmålingerne er.
En måling, der gav stort genlyd, var f.eks. den måling, som Megafon lavede
for TV2 og Politiken omkring 20 januar 2010, jvf herunder.
 |
 Normalfordlingskurve. Hyppighed i måling af stemmepct opad (forestil dig en y-akse til venstre i figuren ovenover) og spredningen i resultaterne udad. Konfidensinterval 0,95. Der er altså 95 pct chance for, at en måling for et givent partis stemmeandel vil ligge inden for det afmærkede felt. |
| Kilde: Politiken |
Den gav selvsagt en vis genlyd, fordi den viste, at flertallet mellem de to
blokke var i rød stues favør, - og endda noget mere sikkert end flere
tidligere af slagsen. Men hvor sikre er tallene?
Til at vurdere dette
spørgsmål har man udviklet statistiske tests, der hviler på den såkaldte
normalfordelingskurve. Hvis man forestillede sig, at man lavede hundrede meningsmålinger, som den ovenstående, og afsatte
målingshyppighederne for de givne resultater i et diagram med hyppighederne
op ad y-aksen (jvf normalfordelingskurven ovenfor), ville der være en tendens til, at det ville blive en
normalfordelingskurve med toppunkt i resultatet ovenover for det enkelte
parti. Ved at gå til højre og venstre fra toppunktet kan man aflæse, hvor
stor sandsynligheden er for, at et resultat rammer rigtigt eller skævt i forhold til
værdierne i målingen af vælgernes præferencer.
På basis heraf har man udviklet formlen for statistisk usikkerhed:
P: Procentandelen af stemmer for et parti
n: Stikprøvestørrelse
z:
Denne faktor er en multiplikator svarende til størrelse af ønsket
konfidensinterval,.
Hvis der f.eks. ønskes 99 % konfidensniveau vil den være 2,576. Det
giver for f.eks. Socialdemokratiet i ovenstående
måling knap 3,85 pct usikkerhed (som man får når tallene
sættes ind i formlen). Det er hurtigt at regne ud på en
lommeregner, og vedlagte regneark.
Ved lavere konfidensniveau vil man få lavere usikkerhed.
Det kan også formuleres således:
Den statistiske usikkerhed
(konfidensintervallet) beregnes ved et konfidensniveau på 95% som
hvor p er andelens størrelse og n er
stikprøvens størrelse.
Konfidensniveauer og Z- værdier:
| Konfidensniveau | 90 | 95 | 99 |
| Z-værdier | 1,645 | 1,96 | 2,576 |
Kilde: Berkeley Statistics Department. Confidence Level 90 95 99 z€ 1.645 1.96 2.576
Når man på den måde regner på den statistiske
usikkerhed, vil man se, hvor usikkert det er at ræsonnere alt for håndfast
om de faktiske ændringer i vælgeradfærd. Hvis stikprøvestørrelsen var kommet
over 1000, var resultatet mere sikkert. Usikkerheden er så stor, at der er
usikkerhed om hovedkonklusionen, at flertallet er skiftet.
Links:
Aalborg Universitets surveybank