Hvordan skal økonomien se ud for, at man kan erklære, den er sund og god? Som så meget andet i økonomi og samfundsvidenskab, må man sige, at det er der ikke ét entydigt syn på. Det setee afhænger af øjnene, der ser.

Ofte vil man sige, at følgende balancer skal være i orden:

- Balance på offentlige budgetter
- Priser (stigende priser/inflation eller faldende priser/deflation? Her: Gå efter prisstabilitet!)
- Betalingsbalance (der skal være overskud på betalingsbalancen)
- Beskæftigelsesbalancen (arbejdsløshed). Arbejdsløsheden skal være lav, men ikke så lav, at der er mangel på arbejdskraft
-  Den økologiske balance ("miljøbalancen"). Produktionen skal være bæredygtig, så miljøet ikke ødelægges.

Man skal sætte tæring efter næring, - ikke bruge mere, end man har tjent. Det gælder det offentlige. Derfor skal den offentlige økonomi være i balance. Indtægter og udgifter skal gå op.  Indtægterne får man ind i skatter og afgifter, og udgifterne er den offentlige sektors brede vifte af udgifter, lige fra den nødvendige velfærd til forsvaret.

I et bredere perspektiv, og set med lidt andre briller, vil man hæfte sig ved den økologiske balance: Hvordan virker økonomien på det omgivende økologiske system: Når der produceres, sendes der meget andet ud end det, der er blevet produceret som nyttige varer og tjenester. Der skabes forurening. Der er CO2-udledning. Og man vil derfor se på virkningener af the carbon footprint (det fodafspor, man sætter i form af CO2), som kan give problemer med global opvarmning af kloden. Det kan på sigt give oversvømmelser, klimapåvirkninger (tørke i nogle områder), og det vil man naturligvis sætte op som en høj prioritet.

Økonomiens forbundethed med andre økonomier

Noget af det, det er særlig relevant at undersøge, er udviklingen i den økonomiske konjunktur, både i Danmark og udlandet. Den danske økonomi er en meget åben økonomi, som handler særdeles meget med udlandet. Dermed bliver Danmark afhængig af den økonomiske vækst i de lande, der handles med.

Danmark handler relativt meget med USA. Men der er mange andre lande, som Danmark handler med, der handler betydelig mere med USA. Derfor vil den økonomiske udvikling i USA kunne få afledte virkninger i Danmark, dvs virkninger på betalingsbalance, vækst og beskæftigelse. I en global økonomi spiller handelssamkvemmet med udlandet altså en stor rolle for, hvordan de økonomiske balancer udvikler sig. Det gælder også f.eks. prisudviklingen (inflationen). Prisændringer kommer ofte til Danmark udefra, når der importeres varer og tjenester.

Den gode diamant

Figuren herunder kan illustrere nogle af de traditionelle økonomiske balanceproblemer, jvf ovenfor. Det gælder efter ortodoks økonomisk opfattelse om, at den firkant, der kommer frem ved at forbinde punkterne ikke bliver for stor. Den må endda gerne blive til en konkav trekant (hvis der f.eks. er betalingsbalanceoverskud).

Figur 1: Økonomiske balancers diamant

Note: Inflation: Stigning i forbrugerprisindekset fra år til år i pct. Forbrugerprisindekset er en gennemsnitsopgørelse af forbrugerprisernes udvikling. Det er baseret på en prisudviklingen i en indkøbskurv af varer, hvor de enkelte varer tildeles statistiske vægte efter deres procentvise andel af den typiske families forbrug. Arbejdsløshed: Ledige i pct af arbejdsstyrken.

Politikken i økonomien via to synsvinkler

En måde at nærme sig problemer med de to sæt af briller, og hvordan de vurderer forskelligt, er at tage to hovedskoler og se, hvad de mener er væsentlige mål:

Skema    : Mål/midler for god økonomi

Note: Neoklassisk økonom: Økonom, der har som hovedprincip i forståelsen af økonomien, at den baseres på, at udbud og efterspørgsel er selvregulerende, og prisdannelse og opnåelse af ligevægt sker af sig selv

Diagnosen er så at se på, i hvilken grad de gode målsætninger realiseres. Hvad nu, hvis målene ikke nås?
Hvordan stiller man overhovedet en diagnose for økonomiens tilstand?

Økonomiske indikatorer

Lige som en læge kan kigge på en menneskekrop og måle tilstanden og evt stille en diagnose, så kan vi se på økonomien og forsøge at stille en ”diagnose” for dens tilstand.

Hvad er det især, vi vil interessere os for?

Indikatorer på økonomisk målopfyldelse                                  Hvordan definere/måle det?

Note: Varer og tjenester til rådighed og deres anvendelse:   Y + Im = C + I + G + Ex  eller Y + Im =  Cp + Ip + Cg + Ig.

BNP og Økonomisk vækst

Den økonomiske vækst defineres normalt som vækst i bruttonationalproduktet (BNP). BNP er et mål for produktionen. Man har taget værdien af virksomhedernes produktion af varer og tjenesteydelser og trukket inputs af rå- og hjælpematerialer fra, så man ikke risikerer at tælle dobbelt. Den enkelte virksomheds produktion indgår jo i den anden virksomheds produktion. Værdien af disse ting må ikke tælles to gange. Den offentlige sektor indgår med værdien af offentlige ydelser, dvs f.eks. overførsler (pensioner, dagpenge, SU) tæller ikke med. Det er jo omfordeling mellem befolkningsgrupper. Men f.eks. undervisningsaktiviteter og aktiviteterne i sundhedssektoren indgår.

Det er altså værditilvæksten i alle virksomheder og den  sektors ydelser, der udgør BNP:

BNP:    Produktion af varer og tjenester til markedspriser (moms og afgifter indgår)
             -  rå- og hjælpematerialer
                BNP

Hvordan kommer der nu vækst i BNP?

Det korte svar er, at BNP vokser, når vi alle sammen bliver mere effektive og kan producere mere i år end sidste år.  Man siger, at produktiviteten stiger. Produktivitet er produktion pr beskæftiget pr tidsenhed, f.eks. pr time (eller år).

Men hvad er så årsagen til, at produktiviteten stiger?

Det kan være bedre uddannet arbejdskraft. Det kan være bedre råmaterialer. Det kan være mere teknologisk avancerede maskiner.
   Hyppigt vil man imidlertid pege på, at der skal ske en stigning i investeringerne. Når der er flere maskiner og produktionsanlæg, og disse moderniseres og er på et højere teknologisk niveau fra år til år, så vil der være økonomisk vækst (hvis den samlede beskæftigelse er på nogenlunde samme niveau).

 Det kan måles på BNP i faste priser fra år til år. Det vil sige, at prisstigninger skal trækkes fra de markedsmæssige priser, man har målt BNP i.

BNI
Når man lægger indkomst tjent i udlandet til, får man bruttonationalindkomsten, BNI:

BNI:  Produktion af varer og tjenester til markedspriser (moms og afgifter indgår)
             -  rå- og hjælpematerialer
              =  BNP
              +  Indkomst tjent i udlandet
              =  BNI
Efter en række år med betalingsbalanceoverskud har Danmark opbygget en nettoformue. En stor del af disse penge er investeret i udlandet og giver nu en betydelig nettoindkomst. Derfor er BNI nu noget større end BNP

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk)
Det økonomisk Råd (http://dors.dk/): Her mulighed for at finde excelfiler anvendt i de halvårlige rapporter. 

 
Forbrug og investeringer

Væsentlige indikatorer er forbrug og investeringer. Det er økonomiens efterspørgselsside. Man siger, at der er frembragt en produktion, som vi definerer med bruttonationalproduktet, BNP, og denne produktion efterspørges til forbrug, eksport og investeringer. I keynesiansk økonomisk opfattelse spiller investeringerne og  forbruget en central faktor som efterspørgselskomponenter.
    Den opfattelse deles af andre økonomer. En stor del af den årlige produktion i samfundsøkonomien går til privatforbrug, - næsten lige meget hvilken økonomi vi taler om. Det kan være forholdsmæssigt mere i et land med større privat og mindre offentlig sektor som USA, end det er i Danmark, men selv i det sidstnævnte tilfælde er forbruget meget vigtigt. Hertil kommer det offentlige forbrug, hvor relationen mellem de to nævnte økonomier er vendt om.
    Det er ofte en forøgelse af investeringerne, der giver vækst i økonomien. Virksomhederne investerer i nyt maskinel og nye produktoionsanlæg, når det er rentabelt at gøre det. Dvs hvis overskudsgraden øges, vil der være tilbøjelighed til at investeringerne også øges.
 
Forbrugets fremtidige udvikling (indikator) måler man igennem interviewundersøgelser om forbrugernes forventninger til, hvordan de ser på deres fremtidige økonomiske situation.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk) .
Nationalbanken (Nationalbanken.dk) 

Betalingsbalance og udenrigshandel

Tabellen herunder viser hovedposter på betalingsbalancen. De løbende poster (indtægter og udgifter i løbet af året) deles op i en vare- og tjenestebalance.

Tabel 1: Betalingsbalancens hovedposter

Tjenesteydelserne udgør en stigende andel af betalingsbalancens løbende poster. Det er især søtransport, der giver et betydeligt overskud over for udlandet. Dvs at danske skibe sejler betydelig midler i fremmedvaluta hjem hvert år.  Derimod er der underskud på rejser og turisme.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på over 100 mia kr er en styrkeindikator for økonomien. Men i relation til Danmarks forhold til andre lande kan det indebære et problem på den måde, at de samlede saldi (balancer af overskud og underskud) er 0. Det vil sige, at den enes overskud modsvares af andres underskud. Man kan altså skabe problemer for andre lande ved at have vedvarende store overskud i samhandelen. Det kunne pege på en mere ekspansiv økonomisk politik som et middel imod denne udvikling. Ved en mere ekspansiv økonomisk politik vil importen stige, og det vil altså sige, at andre lande vil øge deres eksport.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk) .  Nationalbanken (Nationalbanken.dk) 

Arbejdsløshed

Arbejdsløshed defineres som de mennesker, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke pt kan finde beskæftigelse. Normalt defineres det i relation til arbejdsstyrken, som er antallet af mennesker i de erhvervsaktive aldre (f.eks. 16 – 64), der er til disposition for arbejdsmarkedet, dvs de skal kunne tage et job. Hvis folk er under uddannelse eller er helbredsmæssigt deaktiverede tæller de ikke med i arbejdsstyrken.

 Figur 2: Udviklingen i brutto- og nettoledighed

Kilde: Danmark Statistik.
Note om arbejdsløshedsdefinitioner: Der skelnes mellem bruttoledighed og nettoledighed, figuren ovenover.  Bruttoledigheden: inkluderer  arbejdsløse, der er i aktivering (herunder også uddannelse som led i aktiveringsforløb).
AKU-ledighed: ledighed målt ud fra interviewundersøgelser.  Arbejdskraftundersøgelsen består af kvartalsvise interviews med cirka 22.000 personer i alderen 15-74 år. Der benyttes internationale definitioner af begreberne (Eurostat og OECD), hvad der gør arbejdsløshedsundersøgelserne (AKU) egnede til sammenligning med andre lande.Ved denne form for undersøgelse kan man også få mennesker med, som har opgivet at søge job, og som ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Konjunkturarbejdsløshed

Konjunkturarbejdsløshed taler man om, når arbejdsløsheden generelt skyldes den økonomiske konjunktur. Når der er stigende økonomisk vækst, f.eks. 1 - 2 pct, holdes beskæftigelsen nogenlunde konstant. Det skyldes, at produktionsteknologien gennemsnitligt forbedres med 1 - 2 pct om året. Hver arbejder kan producere 1 - 2 pct mere hvert år. Det indebærer, at BNP (produktionen) skal stige med mere end det, hvis arbejdsløsheden skal falde.

Figur 3 : Økonomisk aktivitet og konjunkturarbejdsløshed bevæger sig modsat af hinanden

Figur 3 viser, hvordan konjunkturerne og arbejdsløsheden bevæger sig modsat af hinanden. Når der er højkonjunktur, er der lav arbejdsløshed og omvendt.

Strukturarbejdsløshed

Det er så godt som umuligt at komme ned på 0 arbejdsløshed. Der er lønmodtagere, der skifter jobs og holder sig "parat" til arbejdsmarkedet. Der kan være sæsonledighed, og endelig er der ofte manglende overensstemmelse mellem de kvalifikationer, arbejdskraften har, og de kvalifikationer virksomheder og offentlig sektor efterspørger. Det kan altså være en mismatch mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgselen. Der går måske tusindevis af murere ledige i Jylland samtidig med, at der er mangel på sundhedspersonale i København. Det kaldes mismatch mellem udbud og efterspørgsel.
   En del af denne arbejdsløshed kan også være forårsaget af indførelse af ny teknologi. Man kalder det da sommetider teknologisk arbejdsløshed. Hvis der hurtigt indføres robotter i produktionen af en bestemt vare, kan det tænkes, at der fyres arbejdere som følge af det. Der sker dog tit det, at indførelse af ny teknik styrker virksomhedernes konkurrenceevne, så de altså afsætter så meget mere, at den teknologiske arbejdsløshed forsvinder.
   Det kan forholde sig lidt på samme måde med outsourcing af produktion fra et dyrt land som Danmark til billigområder, hvor arvejdskraften er lavere aflønnet. Det vil ofte være arbejdskraftintensiv produktion, hvor der er anvendt lavtkvalificeret arbejdskraft. Hvis det styrker konkurrenceevnen, men at den deraf følgende øgede efterspørgsel efter arbejdskraft især retter sig mod højtuddannede, så vil outsourcing kunne medføre en øget strukturel ledighed, idet der vil være mindre behov for ufaglærte.

Arbejdsløshedstallet er et af ”konge-tallene” blandt de økonomiske indikatorer. Det at kunne få et arbejde betragtes som grundlæggende for folks oplevelse af identitet, meningsfuld social eksistens og tilknytning til samfundet.  Derfor måler man ofte en økonomis ”helbredstilstand” på størrelsen af arbejdsløsheden.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik/statistikbanken (www.dst.dk) . Beskæftigelsesministeriet (http://bm.dk/Tal%20og%20tendenser.aspx )  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (aeraadet.dk)

Inflation

Inflation defineres som vedvarende generelle prisstigninger. Det er altså de generelle prisstigninger, man interesserer sig for. Det er ikke i sig selv særlig interessant, at prisen på kartofler eller på salt stiger. De udgør jo kun en lille del af forbruget. Hvordan finder man nu ud af, om priserne generelt stiger?

Man gør det ved at beregne prisindeks.

Et prisindeks er en gennemsnitsberegning af prisstigningerne, hvor der tages hensyn til den pågældende vares betydning som en andel af det samlede forbrug. Man laver f.eks. en statistisk model, der hedder en gennemsnitsfamilie på far, mor og to børn. De har en gennemsnitlig indkomst og et gennemsnitligt forbrug. Priserne på de ting, de forbruger, udstyres herefter med statistiske vægte efter hver vares og tjenesteydelses andel af det samlede forbrug. På den måde når man frem til et forbrugerprisindeks.

Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?

Når priserne stiger for voldsomt, kan folk miste interessen i at spare op (deres formuegoder formindskes i real værdi, når priserne stiger kraftigt). Til gengæld kan det betale sig at stifte gæld (gæld formindskes i realværdi v. stigende priser). Deflation, det modsatte af inflation, kan imidlertid også blive et problem. Hvis priserne falder, betyder det, at de, der har gæld, kan se denne gæld vokse i realværdi, og det kan tænkes at føre til fallitter blandt f.eks. husejere, især hvis lønningerne følger med ned i værdi. Hvad værre er, angst for deflation vil kunne føre til forstærkede virkninger m.h.t. forsigtighed og tilbageholdenhed hos forbrugerne som følge af, at formuegoder formindskes i realværdi og gæld forøges i realværdi.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Danmarks Statistik, dst.dk (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks.aspx ). Herunder langtidsserier for forbrugerprisindeks (http://dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks/forbrugerprisindeks-og-aarlig-inflation.aspx)

Boligsektor

Boligsektoren spiller en stor rolle i en moderne økonomi. Boligen er både forbrug og investering. Boligen koster så meget, at det er nødvendigt at låne og spare op for at kunne få en bolig, hvis det er en ejerbolig. Og hvis det er en lejebolig, udgør huslejen som regel en ganske betydelig del af den enkeltes økonomi.
    Omsætningen på boligmarkedet er en betydelig indikator for økonomiens tilstand. Det kan måles igennem størrelsen af nybyggeri, nybyggeriets omkostninger (byggeomkostningsindeks), rentens udvikling (som har betydning for de faktiske huslejer, da der lånes penge til investering i boligen).

Boligprisernes udvikling er en væsentlig indikator for konjunkturudviklingen. Boligbobler kan opstå, dvs perioder med husprisstigninger, der ligger ud over det naturlige stigningsniveau i forhold til, hvor meget BNP og indkomsterne stiger. En boligboble defineres som en  stigning i boligpriser, der ligger ud over, hvad den normale udvikling i BNP og indkomster betinger:

Figur 4: Bolig-"bobler"?

Kilde: Danmarks Statistik.

For at man kan tale om boligbobler, skal man sammenholde prisudviklingen med den almindelige gennemsnitle trend-line for priserne, hvor for det første inflation er trukket fra og for det andet, der er taget hensyn til den almindelige stigning i realpriserne forårsaget af BNP-vækst og den heraf afledte vækst i forbrugernes indkomster.

DIAGNOSEVÆRKTØJ: Konjunkturtal hos dst.dk. Boligmarkedsstatistikken.

OPGAVE:
1. Redegør ud fra figurer, der udfærdiges på grundlag af diagnoseværktøjernes statistikker, for udviklingen i økonomien. Hvilke forklaringer er der på udviklingen?
2. Hvilke virkninger kan en "afvigende" udvikling i vigtige indikatorer, f.eks. boligpriserne, få for Danmark m.h.t. de økonomiske balancer og økonomiens sundhedstilstand?
3 Forklar, hvordan begivenheder i verdenspolitikken spiller ind på økonomien. Hvad er årsagerne til dette? Hvad kan de økonomisk-politiske beslutningstagere (regeringer, politikere, finansministre, centralbanksledelser) gøre ved det?
5. Diskuter forskellige definitioner af arbejdsløshed og vis, hvordan arbejdsløsheden er forskellig efter valgt definition. Brug Statistikbanken til at vise udviklingen.

 OPGAVER I DIAGNOSE OG BNP